Virksomheder kritiserer kommuner for kunstigt lave priser på sociale tilbud

PRIS: Kommuners tilbud til ældre og socialt udsatte fremstår ifølge brancheorganisationer ofte billigere end private alternativer, fordi ikke alle omkostninger tælles med. KL og professor savner dokumentation for kritikken.

Generelt regner kommunerne ifølge Dansk Erhverv for få udgifter med, når de opgør priserne på tilbud til handicappede, udsatte og ældre. Men i København og Aarhus forholder det sig ifølge erhvervsorganisationen lige modsat, når det kommer til herberger.
Generelt regner kommunerne ifølge Dansk Erhverv for få udgifter med, når de opgør priserne på tilbud til handicappede, udsatte og ældre. Men i København og Aarhus forholder det sig ifølge erhvervsorganisationen lige modsat, når det kommer til herberger.Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Private leverandører af velfærdsydelser lige fra hjemmepleje til botilbud for psykisk syge oplever at være i unfair konkurrence med kommuners egne tilbud.

Det er i hvert fald oplevelsen blandt medlemmer af erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og den tilknyttede brancheorganisation Selveje Danmark.

I en ny rapport peger de to organisationer på en række eksempler på, at private og selevejede velfærdsvirksomheder bliver underbudt på prisen af offentlige institutioner, der ikke medregner deres reelle omkostninger.

Dokumentation

Forslag til større gennemsigtighed

Dansk Erhverv og Selveje Danmark foreslår en række initiativer, som skal være med til at sikre større gennemsigtighed, når kommuner beregner priser og takster på deres egne tilbud.

Det skal både sikre et bedre beslutningsgrundlag og styrke private aktørers position på markedet.

  1. Der skal være klare og ensrettede økonomiske afrapporteringskrav til offentlige institutioner og tilbud. Det vil betyde, at der er langt mere gennemsigtighed om offentlige institutioners reelle omkostningsniveau.

  2. At der skal udvikles en standard for budgetter og regnskaber på institutionsniveau. Det skal også styrke samarbejdet imellem kommune og leverandør de steder på velfærdsområdet, hvor der formelt er krav om prisgennemsigtighed og/eller ens afregningspriser imellem kommunen og leverandøren. 

  3. At alle driftstilbud (både offentlige og ikke-offentlige) skal opstille retvisende og sammenlignelige budgetter og regnskaber, der indeholder alle direkte og indirekte omkostninger på enhedsniveau.

  4. At offentlige myndigheder ikke skal have adgang til at levere tilkøbsydelser udenfor, hvad der er visiteret til. I de tilfælde er der reelt tale om en form for erhvervsvirksomhed.

  5. At den offentlige sektor revideres på driftstilbud; det vil sige, der skal revideres på den enkelte driftsenhed. Dels for at sikre sammenlignelighed på tværs og dels for at sikre en ansvarlig drift.

  6. At myndigheder skal have bedre mulighed for indblik i og godkendelse af takster. Eksempelvis skal takster, der fremgår af Tilbudsportalen, svare til takster i budgettet. 

  7. At det bliver tydeliggjort i lovgivningen, at en kommune ikke kan vedtage en overordnet politik, hvor udgangspunktet for myndighedens afgørelser er visitation til egne tilbud. En visitering eller re-visitering bør altid være sagligt begrundet.

  8. At en kommune ikke kan vedtage en overordnet politik om generel hjemtagelse af institutioner eller opgaver. Det skal i hvert tilfælde sagligt begrundes, og en opgave bør som hovedregel genudbydes efter to år.

Kilde: Dansk Erhverv og Selveje Danmark


0:000:00