Der skal konkrete og forpligtende målsætninger ind i et nyt regeringsgrundlag, hvis der skal tages livtag med børn og unges mistrivsel, mener KL og Danske Regioner. Målepunkterne har de ikke lagt sig fast på, men kommunerne ser allerede nu behov for flere penge for at lykkes.