Arbejdsmarked
Mens virtuelle kraftværker er nyt på den politiske dagsorden, er energioptimering via bygningsrenovering mere kendt, men tilsyneladende underprioriteret i forhold til potentialet. EU har for nylig påpeget, at Danmark ikke energieffektiviserer nok i forhold til de opstillede mål, og enkelte kommuner har ligefrem et stigende energiforbrug.
offentlige kerneydelser, så vi gør en del ud af at forklare, at energirenovering frigiver midler til mere velfærd."
" data-person="{{person}}" data-title="divisionsdirektør i Siemens" data-position="right">"Kommuner og regioner har forståeligt nok fokus på
offentlige kerneydelser, så vi gør en del ud af at forklare, at energirenovering frigiver midler til mere velfærd."
Jesper Skoudivisionsdirektør i Siemens
Desuden viser en analyse fra Dansk Byggeri fra 2019, at selvom der er sket energirenoveringer mange steder, har 70 procent af de kommunale bygninger de dårligste energimærker: D, E, F og G.
Energirenovering er selvfinansierende
"Konkrete politiske målsætninger er nødvendige for at få flere regioner og kommuner til at foretage gennemgribende energirenoveringer af deres bygninger. Og de kan roligt skrue ambitionsniveauet godt op. Som en positiv sideeffekt er resultatet i øvrigt et forbedret indeklima, der optimerer både ansattes arbejdsmiljø og skoleelevers indlæringsevne," påpeger Jesper Skou.
Selvom der både er økonomisk og arbejdsmiljømæssigt god grund til at energirenovere, er de offentlige aktører ofte forsigtige, fortæller Siemens ansvarlige divisionsdirektør:
"Kommuner og regioner har forståeligt nok fokus på offentlige kerneydelser, så vi gør en del ud af at forklare, at energirenovering frigiver midler til mere velfærd. Vi leverer og garanterer for besparelser, der modsvarer investeringer, og de kan låne hos KommuneKredit uden at ramme anlægsloftet. På den måde er investeringen - endda uden tilskud - selvfinansierende".
Danmark kan komme på forkant igen
I forlængelse af den internationale klimakonference i København (COP15) i 2009 gik flere kommuner forrest i forhold til omfattende energirenoveringer. Men det var langt fra alle, og selvom virksomheder som Siemens kan give garanti for energibesparelser på 20-40 procent, er hypet fra 2009 dampet af i kommunerne.
"Vi oplever i dag større interesse fra private aktører. Selvom dette selvfølgelig er rigtig positivt, er potentialet i kommunerne og øvrige offentlige bygninger langt fra et overstået kapitel. Jeg håber, at de vil invitere de virksomheder, der har solid erfaring med at organisere og gennemføre grundige energiprojekter med i drøftelserne, så de for alvor kan få gjort bugt med energispildet," siger Jesper Skou.
Han minder om, at alle skal udnytte potentialet for at tage toppen af energiforbruget, for at Danmark realistisk set når målet om en 70 procent CO2-reduktion. For som Danmark overgår til mere og mere vedvarende energi, svinger produktionen efter vind og vejr.
" data-person="{{person}}" data-title="divisionsdirektør i Siemens" data-position="right">"Danskerne har altid blot kunne skrue op for energiforbruget. I så fald blev der bare fyret mere med de fossile brændsler."
Jesper Skou
divisionsdirektør i Siemens
"Danskerne har altid blot kunne skrue op for energiforbruget. I så fald blev der bare fyret mere med de fossile brændsler. Men vi skal begynde at vænne os til, at vores forbrug skal tilpasse sig produktionen - og ikke omvendt som hidtil," siger Jesper Skou om og afrunder:
"Selvom vi anlægger vindmølleparker og bruger solceller, kan vi hverken få vinden til at blæse mere eller solen til skinne mere. Men vi kan både bruge mindre og regulere forbruget intelligent - for eksempel med forudsigelser på energiproduktion og ved at oplade batterier. Finland er så langt fremme, fordi de har haft problemer med ikke at have strøm nok. Det kan vi undgå i Danmark ved at følge de to forslåede veje til grøn omstilling allerede nu".
Læs også: Gør store bygninger til en del af elnettet
