Ny RUC-uddannelse kombinerer jura og politikudvikling

 Af Martin Ellermann

De studerende på første årgang af den nye kandidatuddannelse i samfundsjura ved Roskilde Universitet kommer fra mange forskellige baggrunde. Men fælles for dem alle er, at de ønsker at kombinere viden om politik og jura for på den måde at kunne bygge bro mellem de to områder.  

”Vi mener ikke, man kan løse politiske problemer uden jura eller arbejde med jura uden en forståelse for det politiske. Derfor har vi skabt den første samfundsjuridiske uddannelse i Danmark. Studerende hos os får en bredere indsigt i, hvordan samfundet opererer, end man gør, hvis man fx tager et klassisk statskundskab- eller jurastudie,” forklarer Kerstin Bree Carlson, som er lektor og studieleder for samfundsjura.

Ifølge studielederen er der brug for profiler, som kan tænke i helheder. Det vil sige anskue et problem og inddrage både jura og politiske analyseværktøjer og metoder.

”De arbejdsgivere, vi har talt med i forbindelse med oprettelsen af studiet, er begejstrede. De efterspørger netop profiler, som kan kombinere politikudvikling og juridisk metode. Der er brug for kandidater, som kan samle det bedste fra begge verdener og tænke i helheder, så man fx ikke blot kobler en jurist på til sidst i en proces. Alle aspekter skal tænkes ind fra starten, og det er dét, vi lærer vores studerende,” siger hun.

Drømmer om job i ministerium
Casper Horving er studerende på den nye uddannelse i samfundsjura. Han har en bachelorgrad i politik og forvaltning og drømmer om at arbejde i et ministerium, når han er færdiguddannet.

”Kombinationen af politik og jura er spændende. Der har været nogle kritiske sager i samfundet, som måske kunne være undgået, hvis de to områder var tænkt bedre sammen. Hvis embedsværket havde større forståelse for politikudvikling – og ministre for juraen – havde man måske fundet en løsning, der ikke brød med grundlæggende juridiske normer,” siger han.

Casper fortæller, at der er mange forskellige profiler på studiet, og de varierede baggrunde og perspektiver giver en god dynamik på holdet.

”Det er jo en ny uddannelse, og både undervisere og studerende er meget fokuseret på at være nytænkende omkring kombinationen af jura og politikudvikling, og hvordan man kan arbejde med det på nye interessante måder,” siger han.

For Casper er det afgørende, at uddannelsen er praksisnær, og at man bliver i stand til at arbejde med en høj detaljegrad inden for jura. Han understreger, at man som studerende på en ny uddannelse i høj grad kan være med til at præge og udvikle studiet.

Faglighederne skal tænkes sammen
Angela Heegaard Petersen har en professionsbachelor i offentlig administration fra Københavns Professionshøjskole (KP). Hun studerer samfundsjura, da hun gerne vil supplere sin profil med stærkere juridiske kompetencer.

”Jeg har fået indblik i den dualitet og dynamik, der er mellem jura og lovudvikling. Det er gået op for mig, at man ikke kan tale om den ene uden den anden. De fører hele tiden tilbage til hinanden, og den forståelse, jeg har fået, bliver værdifuld, når jeg skal ud og arbejde,” siger hun.

Som en del af studiet skal Angela i praktik i Kirkeministeriet. Hun ser frem til at komme ud og bruge de værktøjer, hun har lært på studiet.

”Underviserne på samfundsjura har stort fokus på det tværfaglige, og det er virkelig vigtigt, at man kobler jura og politologi sammen i et bredere perspektiv, så man ikke bare lærer to separate områder, men faktisk tænker dem sammen. Hvis man fx skal udvikle et lovforslag, så er det fantastisk brugbart at have den viden, vi får på uddannelsen,” forklarer hun.