Lene StavngaardSex & Samfund ansætter ny chef
Tidligere europæisk præsident i IPPF (International Planned Parenthood Federation) og mangeårigt bestyrelsesmedlem i Sex og Samfund Lene Stavngaard er ansat som ny national chef i organisationen.
"Vi har med Lene på én gang fået en nærværende og dedikeret personaleleder og en strategisk stærk national chef. Et helt enigt ansættelsesudvalg har peget på én, der kan udvikle vores nationale programarbejde sammen med afdelingen og samtidig være med til at tænke i samarbejde på tværs af hele huset," siger generalsekretær Bjarne B. Christensen.
Stavngaard, der er uddannet Master of Sexology fra Malmø Universitet, kommer fra en stilling som direktør for AskovFondens KBH+ og har tidligere arbejdet som leder af Voldsom Kærlighed, et tre-årigt antivoldprojekt med bevilling fra VeluxFonden.
Hun begynder i sin nye stilling 1. december.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til overveje omstridt vetoret mod kommuner
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark



















