Fysio- og ergoterapeuter: Fyringer viser afstanden mellem Christiansborg og virkeligheden

DEBAT: Mens politikerne taler om, at vi skal bygge bro mellem sektorerne i sundhedsvæsenet, er virkeligheden, at vi lige nu brænder de broer, vi rent faktisk har, skriver Tina Lambrecht og Tina Nør Langager fra Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen.

Af Tina Lambrecht og Tina Nør Langager
Hhv. formand for Danske Fysioterapeuter og formand for Ergoterapeutforeningen

Mens landmændene har høstet tidligt i år efter en usædvanlig varm sommer, så er der meget mere forudsigelighed på hospitalerne.

Her svinges sparekniven uanset antallet af solskinstimer på samme tidspunkt hvert år, når der endnu engang skal udmøntes en økonomiaftale.

Vi kører på pumperne
Der er næppe nogen i dette land, der ikke har opdaget, at selvom hospitalerne behandler flere og flere, så følger ressourcerne ikke med.

Derfor er der også en enorm følelse af afmagt blandt alle hospitalsansatte, når de endnu engang skal igennem en fyringsrunde.

Det gør simpelthen ondt, hver gang vi skal se medlemmer i øjnene, der i forvejen løber alt for stærkt og nu får at vide, at det bliver endnu værre.

Ikke fordi nedskæringerne er værre i år end tidligere – men fordi nedskæringerne har været fast praksis så længe, at vores sundhedsvæsen kører på pumperne.

Det kan ikke undgås, at borgerne bliver forvirrede, når politikerne på den ene side fortæller om deres ambitioner for et sundhedsvæsen i topklasse og så på den anden side skærer i personaleressourcerne.

Vi vil derfor i al stilfærdighed opfordre til, at de ansvarlige politikere er åbne om, hvad nedskæringerne betyder for den kvalitet, man som patient kan forvente. Det er ikke fair at lade, som om de ansatte kan opretholde kvaliteten ved bare at løbe hurtigere.

Flere svækkede ældre
Nedskæringerne har betydning på mange niveauer.

Vi ved mest om, hvad det betyder, når fysio- og ergoterapeuterne bliver færre i forhold til antallet af patienter; patienterne ikke får den genoptræning og behandling, de skal have under indlæggelsen.

I forvejen viser forskningen, at ældre patienter, der kunne gå ved indlæggelse, typisk ligger stille i sengen i 17 timer i døgnet. Få dage på den måde har store konsekvenser for muskelstyrke og funktionsniveau, men i høj grad også for evnen til at genoptage sine hverdagsaktiviteter, når man kommer hjem. 

Forskning viser også, at 50 procent af alle indlagte ældre medicinske patienter har problemer med at spise, drikke og synke. Overses problemet i en travl hverdag, betyder det både risiko for lavere funktionsevne, flere genindlæggelser og øget dødelighed.

For en lang række sygdomme er der solid evidens for, at fysisk aktivitet og træning i dagligdagsaktiviteter er afgørende for sygdomsforløbet, og hvordan patienterne klarer sig efterfølgende.

Fysisk aktivitet og kognitiv genoptræning er simpelthen en nødvendig del af et behandlingsforløb, hvis det skal have en rimelig kvalitet. Men mobilisering og træning – så patienten kan vedligeholde og genoptræne sin funktionsevne – bliver ofte valgt fra i en presset hverdag.

Brænder vores broer
Færre fysio- og ergoterapeuter betyder mindre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det betyder, at kommunerne modtager borgere, der er langt mere svækkede, end de ville være, hvis de havde fået den rigtige hjælp.

Og det er endda ikke sikkert, at kommunen overhovedet får det at vide i tide, fordi der stadig er for mange patienter, der bliver udskrevet uden den nødvendige genoptræningsplan i hånden, som skal sikre, at patienterne får den genoptræning, de har brug for.

Mens politikerne taler om, at vi skal bygge bro mellem sektorerne i sundhedsvæsnet, så er virkeligheden, at vi lige nu brænder de broer, vi rent faktisk har.

Vi ved godt, at sundhedsudgifterne stiger i disse år, i takt med at vi bliver flere ældre, flere lever med kroniske sygdomme, og vi kan behandle flere og flere. Men svaret på den udfordring er ikke at give borgerne dårligere behandling på sygehusene.

Tværtimod vil det betyde flere genindlæggelser og samtidig vælte udgifter over på kommunerne, der i forvejen er godt i gang med at indrette store sundhedshuse, fordi patienterne bliver så tidligt udskrevet.

I et større perspektiv, så understreger de evige fyringsrunder på hospitalerne billedet af, at der nogle gange er for langt mellem vores politikere på Christiansborg og virkeligheden.

Hele diskussionen om struktur i sundhedsvæsenet løser ikke det grundlæggende problem, at der er brug for hænder – endog mange hænder – til at løse de mange opgaver på sygehusene.

Svaret er ikke at sige farvel til dygtige ansatte, men derimod at sikre de rette ressourcer til de opgaver, som politikerne ønsker skal løses.

Forrige artikel Overlæge: Retspsykiatrien er blevet systemets fejeblad Overlæge: Retspsykiatrien er blevet systemets fejeblad Næste artikel Brugernes Akademi: Udsatte har også ret til et nærværende sundhedsvæsen Brugernes Akademi: Udsatte har også ret til et nærværende sundhedsvæsen
  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Ensidigt og useriøst partsindlæg

    Formand for Danske Fysioterapeuter Tina Lambrecht og formand for ErgoterapeutforeningenTina Nør Langager er her ude i et stærkt vildledende partsindlæg til ensidig fordel for deres medlemmers.

    Sagen er jo, at enhver såkaldt "sparerunde" i det offentlige ikke sparer noget som helst, men blot er en tilpasning af ønskesedlen til virkeligheden. Og den virkelighed er, at der til stadighed bruges flere og flere penge i sundhedssektoren. Og fint nok, BNP stiger, og vi vil jo alle gerne helbredes og genoprettes på enhver skavank lægevidenskaben finder udvej for.

    Men undervejs skal der jo omfordeles og justeres både her og der, især når ønskesedlen til næste budget svulmer. Og så holder man en såkaldt "sparerunde" der jo explicit er en udvidelse, men mindre end mange af personaleorganisationerne ønsker sig for sig og sine.

    Det havde klædt skribenterne at supplere med nogle reelle tal frem for den sædvanlige klagesang.

  • Anmeld

    Ulla Andersen · cand.scient.pol.

    filmen er knækket for længst mange steder

    Og beviser er der mange af:
    https://www.mm.dk/artikel/danmark-i-historisk-opbremsning-af-velfaerden
    https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=QzQYA9Qjsi0
    At LA mener de kan bruge pengene 2 gange siger næsten sig selv. Og deres politik har intet med samfundsøkonomi at gøre. Ren klassepolitik.
    Så hvem taler om partsindlæg???? Og hvad er det for et håbløst argument??? Hvad er ikke partsindlæg

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Bertel Johansen.

    Du tager ikke konkret stilling til indlæggets oplysninger om de negative konsekvenser af manglende fysisk træning under sygehusindlæggelse. Eksempelvis følgende oplysning; …."forskningen viser, at ældre patienter, der kunne gå ved indlæggelse, typisk ligger stille i sengen i 17 timer i døgnet. Få dage på den måde har store konsekvenser for muskelstyrke og funktionsniveau". Og videre; …."Det betyder, at kommunerne modtager borgere, der er langt mere svækkede, end de ville være, hvis de havde fået den rigtige hjælp".... "det er endda ikke sikkert, at kommunen overhovedet får det at vide i tide, fordi der stadig er for mange patienter, der bliver udskrevet uden den nødvendige genoptræningsplan i hånden, som skal sikre, at patienterne får den genoptræning, de har brug for".

    Der er ikke tale om en klagesang som du skriver men konkrete oplysninger, til og med, med tal på, som du overser.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Bevægelseshjælp til funktionelle

    Krister Meyersahm : Der findes indlagte der har brug for aktiv hjælp og støtte for at få rørt sig efter delvis helbredelse. Og der findes brækkede arme og ben på ellers rørige personer der så udmærket kan selv.

    De sidste behøver ikke hjælp til noget som helst, men kan jo selv begynde at vandre på huspitalsgangen og træne armen uden at der skal stå et medlem af hverken Fysioterapeutforeningen eller Ergoterapeutforeningen ved siden af.

    Jeg har selv oplevet situationen: Et medlem af en af ovennævnte foreninger brugte en hel formiddag på at ville lære mig at gå op og ned ad en trappe med en krykke.

    Et ubegribeligt spild af tid. Men der er uden tvivl andre tilskadekomne der har dette behov, men for medlemmerne af disse foreninger handler det vist undertiden om at fylde dagen og normen med CPR-numre. Hjælpeindustrien skelner ikke mere: Ethvert CPR-nummer på arbejdsskemaet dokumenterer for dem et behov der skal betales af andre.

  • Anmeld

    Annegrete Dall Visby · Udviklingskonsulent

    Bertel Johansen

    Du efterlyser fakta og det skal du få. Jeg er sygeplejerske og har arbejdet med arbejdsmiljø professionelt i mange år. De sidste 10 år er det gået ned ad bakke med den del - i sådan en grad, at sygeplejersker risikerer at lave alvorlige fejl fordi arbejdspresset er så stort. Hvordan tror du det er at være alene ansvarlig for 10 svært syge patienter. Den ene døende med pårørende der kræver støtte og opmærksomhed. Med to alvorligt syge, som kræver overvågning. Med 7 andre patienter som skal have hjælp til alt lige fra at spise til at gå på toilettet. Dertil kommer der medicinadministration og komplekse sygeplejeopgaver, observationsopgaver, kateteranlæggelse, iltbehandling og observationer og målinger - nogle gange flere gange pr. vagt. Mange sygeplejersker går 18.000-20.000 skridt i en vagt (det er der evidens for). Mange har ikke tid til at indtage mad og drikke i en vagt. Faktisk får flere sygeplejersker problemer med deres blæremuskulatur - fordi der ikke er tid til et toiletbesøg. 1/10 nyuddannede sygeplejersker har forladt deres fag efter 1 år - fordi de ikke kan holde til det. Flere og flere sygeplejersker går på nedsat tid og det er ikke fordi de har en rig mand. Det er simpelthen fordi arbejdspresset er så højt - at de ikke kan holde til at arbejde fuld tid og må restituere.
    Jeg har lige hørt om et helt nyudklækket hold sygeplejersker (20 stk). Ikke en eneste af dem har tænkt sig at arbejde i praksis efter at have set vilkårene. Der er fuldstændig hårde facts. Hver 7. Nyuddannet sygeplejerske går ned med stress. De går ned med stress på grund af underbemanding og manglende introduktion. Hvis du vil have data så søg gerne videre på www.dsr.dk
    Jeg blev uddannet til sygeplejerske i 1995 og er stolt af mit fag. Men jeg har viet mit arbejdsliv til at kæmpe for bedre forhold for sygeplejesker - til gavn for patienterne.
    Hvis man lukker øjnene for de ting som sker i det danske sundhedsvæsen - så er man både ignorant og ufølsom. Der skal meget til at jeg tager bladet fra munden. Men vores sundhedsvæsen (dit og mit) er under nedsmeltning. Hvis du eller andre vil læse mere og se virkelige historier fortalt derude hvor det handler om liv og død - så følg sygeplejerskernes opslag på #sygtdilemma (så får du fakta)

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re: Udviklingskonsulent Annegrete Dall Visby ·

    - fint nok med fokus på sygeplejerskernes aktuelle arbejde, men det rimer ikke med, at sundhedsområdets samlede udgifter hele tiden stiger, ligesom udgiften til de fleste øvrige offentlige aktiviteter.

    Og det rimer heller ikke med mine egne (få) oplevelser på sygehuse, hvor det bestemt ikke var indtrykket, at det var travlhed der plagede sygeplejesektoren.

    Men der er uden tvivl steder der kan peges ud som fortravlede, men det handler så om dårlig tilrettelæggelse af arbejdet, eller forkert intern ressourcefordeling eller at administrationen er løbet med hele budgetudvidelsen.

    Og så var det vel det de faglige organisationer burde interessere sig for i stedet for det evindelige: " Send Flere Penge. "

    NB: Jeg har selv mere end 40 års erfaring fra den statslige sektor i forskellige ressortområder og på forskellige niveauer. Og min erfaring er, at der er et overforbrug af personale de fleste steder på grund af dårlig ledelse, politisk ufaglig indblanding og personaleorganisationernes overhåndtagne medbestemmelse.
    Men heldigvis er der en hel del ildsjæle der passer jobbene og sørger for at tingene bliver gjort, men de overflødige går faktisk bare i vejen.

  • Anmeld

    Arne Lund · pensioneret trafikrådgiver

    Spildte guds ord på a Balle-Bertel

    Det er godt, at flere i denne tråd forsøger at dæmme op for Bertel Johansens liberablende nonsens. Han var slem dengang han var SF'ere, men nu er de da blevet helt galt, Uanset hvor mange gode argumenter og facts, der diskes op, så kører han på sin forlængede liberale rygmarv.
    Fatter ikke, at de ekstra midler, der i de senere år er tildelt sundhedsvæsenet, dels - næsten - udelukkende er gået til kræftområdet, og at dette er sket på bekostning af andre ligeså vigtige sygdomsområder. Vel er indsatsen mod kræft væsentlig, men der er jo lige så mange der døjer med hjerte-/karsygdomme, gigt, lungelidelser og meget andet.

    Byggeriet af de nye supersygehuse sluger en betydelig del af de tilførte midler, endda så meget, at der ikke også er midler til det, der skal ske inde på de nye sygehuse. Budgetterne blev lagt for 10-12 år, men er ikke blevet forøget i takt med løn- og prisudviklingen, og så kan enhver jo sige sig selv - bortset fra Bertel Johansen og konsorter - at så må de skæres ned andre steder. Det sker bl.a. ved at fjerne hospitalskøkkenet (Hillerød), eller reducere antallet af sengepladser, eller reducere behandlingsfaciliteterne.
    Den slags planlægning - rettere mangel på planlægning - falder jo tilbage på den lille svindler aka Lars Uløkke.
    Sålænge der fortsat stemmes på De forenede Folketingspartier .- dvs. alle partier minus EL og evt. også ALT - så bliver det ikke bedre. der er ingen grund til at tro, at Sosserne kan gøre det ret meget bedre end den nuv. regering. Se blot hvordan den socialdemokratisk ledede Region Hovedstaden handler mis med deres hospitaler, senest med lukningen af en fødeafd. på RIget.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re: Arne Lund

    Jamen altså Arne Lund: Der er vel også sygeplejersker m.v. på kræftafdelingerne, så der må de da i hvert fald have rimelige arbejdsforhold når De mener at det er dem der har fået alle pengene. Prøv så i det mindste at glæde Dem over det.

    Og der er da stadig ikke nogle der ligger ude på fortovet foran sygehusene og ikke kan komme ind, og hvis prisen så er, at vi skal sidde lidt i kø med en nedgroet negl, så fred med det.

    Må jeg anbefale Dem at prøve at glædes lidt over, at samfundet til stadighed producerer mere værdi der kan beskattes, og at sundhedssektoren også får sin del af de ekstra midler i statskassen.

    Det hjælper faktisk på humøret.

  • Anmeld

    Martin Jørgensen

    Den offentlige syge

    Diagnosen er meget klar "patienten" lider af NPM ( new public management )
    Hvis ikke man får gjort op med dette regel og kontroltyranni er der ikke meget håb for helbredelse.