Byens Køkken får De Økologiske Køkkenroser
Byens Køkken vinder De Økologiske Køkkenroser i kategorien "Central- og hospitalskøkkener".
Det skriver Magasinet Pleje.
Prisen gives til køkkener, der gør en ekstra indsats for at styrke økologien og dermed kan fungere som inspiration for andre køkkener i det offentlige.
"I er et levende bevis på, at man i storproduktioner sagtens kan lave velsmagende mad af friske, danske og økologiske råvarer, uden det behøver at koste mere," lød det i begrundelsen fra juryen.
Byens Køkken leverer dagligt 3000 måltider til ældre i Odense Kommune. Stort set alt i deres køkken produceres af friske råvarer. Derudover samarbejder køkkenet med økologiske producenter, ligesom de har det økologiske sølvmærke.
De Økologiske Køkkenroser gives i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer og Kost & Ernæringsforbundet, FOA og 3F, der organiserer de køkkenprofessionelle i offentlige køkkener.
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Professor og programdirektør: Vi kan opspore type 1-diabetes tidligere hos børn, men Danmark mangler et nationalt tilbud















