Bliv abonnent
Annonce
Om  
Josephine Rathenborg
Susanne Wammen

Tidligere regional formand vil stå i spidsen for Lægeforeningen

Josephine Rathenborg er speciallæge i urologi ved Odense Universitets Hospital og var fra 2019 til 2025 formand for Lægeforeningen Syddanmark. Hun er derudover datter til den nuværende formand for Overlægeforeningen, Susanne Wammen.
Josephine Rathenborg er speciallæge i urologi ved Odense Universitets Hospital og var fra 2019 til 2025 formand for Lægeforeningen Syddanmark. Hun er derudover datter til den nuværende formand for Overlægeforeningen, Susanne Wammen.Foto: Josephine Rathenborg/Linkedin
24. april 2026 kl. 13.38

"Jeg stiller op som kandidat til formandsposten for Lægeforeningen."

Det skriver Josephine Rathenborg, der er tidligere formand for Lægeforeningen Syddanmark i et opslag på Linkedin.

Hun er dermed den tredje bejler til formandsposten i Lægeforeningen, hvis repræsentantskab skal vælge en ny formand på Lægemødet ved udgangen af maj.

Josephine Rathenborg er speciallæge i urologi ved Odense Universitets Hospital og var fra 2019 til 2025 formand for Lægeforeningen Syddanmark.

Hun er derudover datter til den nuværende formand for Overlægeforeningen, Susanne Wammen, der står i spids for en af Lægeforeningens mest centrale underforeninger.

Læs også

Ifølge Wammen skal denne familierelation ikke rejse bekymringer om samarbejde og habilitet mellem foreningerne, når repræsentantskabet skal udpege den kommende formand. Hun vil derfor trække sig, hvis hendes datter vinder kampen om formandsposten i Lægeforeningen.

Det skriver hun i et opslag på Linkedin:

"Jeg har besluttet, at hvis Josephine bliver valgt, vil jeg træde tilbage som formand for Overlægeforeningen ved vores repræsentantskabsmøde i oktober 2026."

Susanne Wammen blev i sidste måned genvalgt til formand for Overlægeforeningen på en toårig periode – en stilling hun har bestredet siden 2022.

Som formand for Overlægeforeningen er Susanne Wammen desuden formand for Foreningen af Speciallæger, leder af forhandlingsdelegationen for Overlægeforeningen og medlem af Lægeforeningens bestyrelse.

Josephine Rathenborg fremhæver øget synlighed, et sundhedsvæsen i balance samt et speciallægeloft som kerneopgaver i sit kandidatur.

Foruden Rathenborg har læge og sundhedsdebattør Ida Donkin og kommende speciallæge i almen medicin Lui Näslund Koch også meldt deres kandidatur til formandsposten.

Nuværende formand for Lægeforeningen siden 2020, Camilla Noelle Rathcke, genopstiller ikke, når foreningen mødes til Lægemødet, der løber af stablen i Aarhus fra 29. til 30. maj.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026