DBU: Brug fodbold til at forebygge

DEBAT: Fodbold kan i høj grad bruges til forebyggelse, men DBU har svært ved at finde en medspiller i det offentlige, der bakker op om projektet, skriver foreningens direktør, Claus Bretton-Meyer.

Af Claus Bretton-Meyer
Administrerende direktør i Dansk Boldspil-Union (DBU)

Kære Sophie Hæstorp Andersen og Thomas Adelskov.

I DBU har vi med interesse fulgt jeres debat i spalterne omkring forebyggelse og sundhed. Mellem regioner og kommuner. Og vi tillader at blande os. Ikke fordi vi vil forholde os til, om den ene eller den anden har ret, men fordi vi er en tredje part, som håber, at debatten fører til handling.

Fodbold kan forebygge
For flere år siden begyndte forskningsresultater fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og andre forskere rundt omkring i verden at vise, at fodbold ikke bare er sundt, men endda meget sundt. Sundere end fitness, løb og styrketræning.

Når fodbold er et middel til forebyggelse, så er det, fordi det er bredspektret, og så er det først og fremmest sjovt. Det betyder, at den oplevede belastning er lav, så man giver sig mere – og så kommer man ikke mindst igen. Fællesskabet forpligter og smitter. Det er derfor, foreningslivet står stærkere end mange andre tilbud hos eksempelvis fysioterapeuten og i fitnesscentre. Den bedste motion er den, man får lavet. Derfor kan fodbolden noget særligt i forhold til sundhed.

Det, mener vi, giver os et ansvar for at bruge bolden til at fremme folkesundheden. Et ansvar, vi gerne påtager os. Derfor har vi udviklet fodbold-fitness til kvinder, motionsfodbold til mænd og en lang række andre tilbud. Og det virker.

Siden har vi i DBU arbejdet for at skærpe vores arbejde på sundhedsområdet med idéer som ”Fodbold for forebyggelse” og ”Fodbold på recept”.

Men vi oplever, at i stedet for at tage imod beviseligt gode forebyggende fodboldtilbud med åbne arme så har de offentlige institutioner på sundhedsområdet mødt os med skepsis eller sendt os tilbage til kulturområdet.

Et uklart krydsfelt
Vi oplever, at der findes en gråzone mellem at være patient og forebyggelse/rehabilitering og mellem kultur, fritid og sundhedsområdet. En gråzone, som er svær at arbejde på tværs af, da det ikke er tydeligt, om det er regionens eller kommunens dør, man skal banke på.

Vi står med effektive løsninger til patienternes rehabilitering og den generelle forebyggelsesindsats, men ikke nogen tydelige medspiller i det offentlige.

Gennem de seneste år har vi haft gode samarbejder med Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Diabetesforeningen, hospitaler og universiteter. Det har taget tid, hvor vi har skullet vænne os til krydsfeltet. På den ene side står patient- og sundhedsfokus, på den anden side står idræt og foreningsliv.

Men vedholdenhed har vist, at det lader sig gøre og endda virker rigtig godt. Måske fordi fodbold ikke er en kur eller et noget, der kan hentes på apoteket, men en leg, og derfor bliver det et middel til sundhed. Det er måske ikke et mirakel – men det er i vores øjne magisk.

Fodbold er og skal ikke være et ’behandlingstilbud’. I en fodboldklub er der ikke klienter og patienter, men fodboldspillere. Og det er måske netop derfor, forebyggelse og rehabilitering i foreningslivet virker. Hvis vi forstår det og bruger det rigtigt, er potentialet stort. Spørg bare FC Prostata, der har modtaget Danskernes Idrætspris for at hjælpe i rehabiliteringen efter prostata-kræft; eller diabetes og hjertepatienterne på Bornholm, der spiller fodbold en gang om ugen; eller de over 330.000 mennesker, som spiller kampe i de godt 1650 klubber i Danmark på alle niveauer, fordi det er sjovt. At det så også er hamrende sundt, er en positiv bivirkning, de må leve med.

Så brug fodbolden til at puste endnu mere liv i forebyggelse. Vi er klar, når I er.

Forrige artikel Psykologforening: Chefen er ofte ikke skyld i medarbejderens stress Psykologforening: Chefen er ofte ikke skyld i medarbejderens stress Næste artikel Debat: Giv kommunerne ansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi Debat: Giv kommunerne ansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi
  • Anmeld

    Maria Santana

    Pis, papir og politik

    Kære Claus Bretton-Meyer
    Lidt selvindsigt vil klæde dit indlæg fint. I stedet for at adressere jeres manglende resultater kommunerne og politikerne, synes jeg det vil være fint lige at stikke en finger i jorden og gribe bolden inden du kaster den videre.
    De sidste næsten 2 år har jeg løbende været i dialog med dine medarbejder om potentielle projekter med motionsfodbold. 1 projekt har jeg lavet. Men for at der skal være et nyt projekt for jer skal der være en nyhedsværdi i det (pænt politisk tilgang til sundhed). Det er mindre end 2 uger siden jeg sad i din organisation med 2 af dine medarbejder. Vi snakkede lige præcis og motionsfodbold for særlige målgrupper, og med mig havde jeg en generisk plan for hvordan vi kan gå fra projekt til forankring i foreningerne. I den plan var hele molivitten med: samarbejde mellem fodboldklubber, partnerskabsaftale med kommuner, velfærdsalliancer, samarbejde med patientforeninger, uddannelse af trænere, forskning og dokumentation, fastholdelse af de målgrupper I har udfordringer med, og ikke mindst 98 nye medlemsklubber til jer. Inden jeg kom var der stor opbakning og entusiame, men pludselig da jeg sad der var alt trukket tilbage og I ville prakke en partnerskabsaftale på mig - som jeg skulle lave i stedet for din medarbejder. Jeg skulle lave den gratis og din medarbejder ville få løn for det?!

    Det er fedt at se at nu ved vi alle at fodbold er sundt. I har lavet projekter- også store - hvilke er nogle fantastiske projekter. Men hvad sker der når projektet er slut? Kig på FC Prostata. Fantastisk projekt! masser af medie, politik osv. Hvor er projektet nu? I hvor mange klubber er der hold for prostatakræftramte? Og hvor mange penge er der lige brugt på det?? Joh, vi fandt da ud af at fodbold er sundt, også for prostatakræftramte. Vi fandt ud af at fællesskabet rent faktisk betyder noget. Kører det 1 sted i Danmark? - Hvad var prisen for den viden? - et projekt med hele molivitten af forskere. projektledere, nogle millioner osv......

    Det er super positivt at I går ud i kommunerne og promoverer jer selv med intentionen om at lave velfærdsalliancer. Hvad er det lige præcis de går ud på? Sundhed, forebyggelse.... Hvem skal eksekvere på de aftaler I laver? eller er det fordi det skal se fint ud på papiret?

    Jeg startede et projekt for kronisk syge mænd med jer og kommunen. Det var en succes. Det var det virkelig. Da det kom til slutningen af projektet, hvor var I henne der? Jeg stod helt alene og måtte finde en løsning selv, på at få dette forankret. Løsningen blev, her næsten 2 år senere, at jeg har lavet min egen forening som kun laver fodboldmotion for særlige målgrupper. Skal vi være medlemsklub til DBU? Ja det vil vi faktisk rigtig gerne men det giver ikke særlig god mening! For hvis I virkelig vil bredden, sundhed og forebyggelse, så er det dælme en mærkelig måde at vise det på.

    Egentlig er jeg ikke en sur kælling men nu er det nok! Grib i egen barm før du tager fat i de andres. Når det hele så er sagt så er jeg stadig åben for dialog dog kun hvis der er handling bag.

Politisk stuegang: Regeringen vil have alt for meget med i psykiatriplan

Politisk stuegang: Regeringen vil have alt for meget med i psykiatriplan

PODCAST: En 10-års-plan for psykiatrien skal fokusere på de alvorligt psykisk syge, mener eksperterne i denne omgang Politisk Stuegang. Lyt med, når Ole Toft, Sidsel Vinge og Leif Vestergaard Pedersen gennemgår de sundhedspolitiske udmeldinger i regeringens forståelsespapir.