DSAM: Læger og andet fagpersonale bør samarbejde i lægevagten

Den traditionelle lægevagt med praktiserende læger i front har indtil 2014 stået for visitation og behandling af de akutte almenmedicinske tilstande i alle fem regioner. Med 1813 kom der en ny struktur i Region Hovedstaden, hvor de praktiserende læger ikke længere er forpligtet til at dække lægevagten.

Trods deres udtalte kritik af kvaliteten i 1813-ordningen er flertallet af de læger, der tidligere havde ansvaret for lægevagten i Region Hovedstaden, glade for at være fri for det nu.

Siden 2014 er lysten til at dække lægevagten faldet yderligere blandt de praktiserende læger i de andre regioner, og mange har ønsket, at regionerne overtog ansvaret. Grundende er mange; der bliver stadigt færre praktiserende læger, som får stadig flere opgaver, blandt andet opfølgninger fra sygehusene. Den nye generation af kommende praksisejere har ofte ægtefæller med egen karriere, og de har typisk et ønske om mere fritid og mindre behov for den ekstra indtægt, vagten kan give.

Kun et sted dækkes vagt frivilligt

Der er stadig mange praktiserende læger, som mener, at vagten bør drives og bemandes af dem, men det er svært at få enderne til at nå sammen, når bemandingen er for lille. Vi ved, at PLO arbejder på højtryk med initiativer, der kan modernisere lægevagten.

I Region Sjælland har de praktiserende læger fået nok af den uhensigtsmæssige tilrettelæggelse af deres arbejde og har opsagt samarbejdet med regionen. Det betyder, at til oktober 2022 overtager Region Sjælland vagtforpligtelsen.

Af de tre tilbageværende lægevagtsordninger - Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland - er det kun Syddanmark, som fortsat kan dække vagten af frivillighedens vej. Her har man også i højere grad fået lov at koncentrere lægearbejdstimerne på lægearbejde i stedet for at transportere sig mellem mange små lægevagtskonsultationssteder med få patienter, ligesom der også er bedre adgang til hjælpepersonale.

Tyder på forskel i visitation

I 1813 bruger man forskellige personaletyper ved telefonen, typisk sygeplejersker, men også jordemødre og folk med anden baggrund. De arbejder efter et flowchart, og har adgang til lægelig backup, men har ikke daglig kontakt med almenmedicinske patienter, ligesom de heller ikke ser de patienter, der bliver bedt om at møde fysisk via 1813-ordningen.

Det er svært at sammenligne det lægelige visitationsarbejde mellem de to grupper, men den forskning vi har, tyder på, at en sygeplejerske visiterer lidt langsommere og mere forsigtigt end lægen.

Med rigtige anvendelser af sundhedsfaglige ressourcer og et godt tværfagligt samarbejde kan flere faggrupper godt sammen løse lægevagtsopgaven

Bolette Friderichsen og Daniel Kaminski Rotenberg
Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og bestyrelsesmedlem

Vi mangler dog masse audit-studier, som ikke kun ser på tidsforbrug, og om selve visitationssamtalen blev korrekt udført, men også på hvad resultatet af visitationen blev bagefter, om patienten endte med at blive visiteret til korrekt tilbud. Kun det sidste vil sige noget endeligt om kvalitetsforskellen. 

Det synes dog åbenlyst, at en speciallæge i almen medicin, som i dagtiden ikke laver andet end at se almenmedicinske patienter, og i lægevagten både kører sygebesøg, ser de patienter, der er visiteret til fremmøde, og foretager telefonvisitationen til de to ovennævnte, må være klart bedre kvalificeret.

Et andet problem er kadencen i arbejdet. 1813-samtaler tager væsentligt længere tid end en lægevagtstelefonsamtale, og ventetiden på at komme igennem på telefonen er jævnligt over en time i 1813, hvilket ikke er tilfældet i lægevagten. Arbejdsmiljøet i 1813 er belastende – der er stor udskiftning i personalet, og arbejdstilsynet er kommet med påbud.

Specialdrevet lægevagt og samarbejde med andre faggrupper

Måske er problemet helt grundlæggende, at man beder en faggruppe om at udføre en opgave, de ikke er uddannet til. I så fald bliver det svært at løse med påbud om supervision og tissepauser. Vi mener dog, at med rigtige anvendelser af sundhedsfaglige ressourcer og et godt tværfagligt samarbejde kan flere faggrupper godt være sammen om at løse lægevagtsopgaven.

Et bud på fremtidens lægevagt kunne være en speciallægedrevet lægevagt med fokus på, at lægernes tid bruges på lægearbejde, mens andre personalegrupper sørger for alt det, der ikke kræver lægelig ekspertise.

Måske er problemet helt grundlæggende, at man beder en faggruppe om at udføre en opgave, de ikke er uddannet til

Bolette Friderichsen og Daniel Kaminski Rotenberg
Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og bestyrelsesmedlem

Der er en del opgaver, som kan løses af andre faggrupper:

For det første handler mange henvendelser om medicin, og der har apotekerne for nyligt fået større frihedsgrad til at genordinere. Dette kan udvides, det er ikke rationel brug af lægens tid at forhandle om fornyelse af medicin.

For det andet kan spørgsmål om transport af patienten kan afklares uden lægen. Hvis patienten angiver ikke at have mulighed for at bringe sig selv til lægevagten, kan det medføre lange samtaler; vagtlægen er forpligtet til kun at give sygebesøg, når patienten ikke er transportabel, men også er forpligtet til at sørge for at patienten bliver set. Sygebesøg i patientens hjem betyder, at lægen bruger samme tid på en patient, hvor han ville kunne se 10 andre på sygehuset.

For det tredje holdes små lægevagtssteder, hvor en lille håndfuld patienter er blevet samlet, bemandede grundet lokale servicehensyn. I stedet bør patienterne samles på de store lægevagtskonsultationer på akutsygehusene, sådan som SST har anbefalet.

Stram, sikker og ensartet visitation

Når lægen har visiteret, afklares transport af en sekretariatsfunktion. Transportordningen bør inkludere en egentlig sygetransport. Det er ikke usædvanligt at barrieren for en syg, men oppegående patient i hjemmet er minimal, såsom to trappetrin, eller en uoverkommelighedsfølelse. Dette kan løses med venlige hjælpere udstyret på rette måde.

Ovennævnte sekretariatsfunktion kan også modtage opkald, hvor personnummeret ikke er korrekt indtastet, det er ikke en lægeopgave at oprette turist CPR-numre eller hjælpe borgere med at få egne eller børns personnumre korrekt frem.

Ved ekstraordinær travlhed bør man kortvarigt trække flere læger ind ved at lave hjemmearbejdspladser, ligesom der skal være mulighed for at trykke på en akut funktion under telefonventetiden, for at undgå at kritisk syge venter for længe under spidsbelastninger.

DSAM, 1813, PLO og Danske Regioner har udarbejdet en Visitationsstandard som netop nu er i prehøring. Den kan bidrage til planlægning af det almenmedicinske akuttilbud, samt til efteruddannelsestilbud til lægevagten/1813. Vi behøver en høj kvalitet i lægevagten/1813, med stram og sikker visitation, der er ensartet fra egn til egn trods de store regionale forskellige i vores lille land.