Debat

Hjernesagen: Hastværk forringer retssikkerheden

DEBAT: Korte høringsfrister og for hurtig vedtagelse af nye love er i dag mere reglen end undtagelsen, mener Hjernesagens Lise Beha Erichsen. Det er et demokratisk problem og yderst problematisk for borgerne, hvis retssikkerhed sættes i fare.

Borgernes retssikkerhed er i stor fare for at blive undermineret af korte høringsfrister, hurtig vedtagelse af ny lovgivning og korte frister til implementering, mener Hjernesagen.
Borgernes retssikkerhed er i stor fare for at blive undermineret af korte høringsfrister, hurtig vedtagelse af ny lovgivning og korte frister til implementering, mener Hjernesagen.
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen

Hjernesagen håber, at den nye regering og det nye Folketing vil arbejde aktivt for øget retssikkerhed.

Det gælder blandet andet retssikkerheden for mennesker med følger efter hjerneskade og andre funktionsbegrænsninger.

Hjernesagen er en landsdækkende forening for mennesker ramt af hjerneskade blandt andet efter en blodprop eller blødning i hjernen og deres pårørende.

Fakta
Giv din mening til kende!
Skriv til [email protected]

Langt de fleste med følger efter en hjerneskade kommer i kontakt med sundhedsvæsen og kommune.

For hjerneskadede og pårørende er det helt afgørende, at de modtager den hjælp og støtte, de har brug for.

Når kommuner og regioner ikke får den fornødne tid til at implementere ny lovgivning, forringes borgerens retssikkerhed, da borgeren ikke er garanteret en ordentlig, korrekt sagsbehandling.

Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen

Korte frister får konsekvenser
Hjernesagen nærer en stor bekymring for udviklingen i det lovgivende arbejde herhjemme.

Det er vores opfattelse, at borgernes retssikkerhed i disse år er i fare for at blive undermineret af korte høringsfrister, hurtig vedtagelse af ny lovgivning og korte frister til implementering.

I Danmark har vi en god tradition for, at love sendes i høring hos relevante organisationer, og at interesseorganisationer inddrages i arbejdsgrupper med mere.

I de senere år har vi oplevet en udvikling med kortere og kortere høringsfrister og hurtige lovvedtagelser.

Dette indebærer selvsagt, at vi som interesseorganisation ikke får mulighed for at bidrage optimalt. Yderligere fornemmer vi, at vores høringssvar ofte ikke inddrages i det videre arbejde.

Hastværk indikerer ligegyldighed
Hjernesagen og andre interesseorganisationer oplever oftere og oftere, at vi kun lige når at aflevere et høringssvar, før lovforslaget sendes til vedtagelse i Folketinget.

Nogle gange går der kun ganske kort tid.

Det signalerer ligegyldighed over for de holdninger, der ligger bag et høringssvar, og det indikerer, at man allerede inden høringsfristens udløb har besluttet det endelige indhold.

Sådan en proces er kritisabel og underminerer de grundlæggende principper om medinddragelse og medindflydelse på lovarbejdet og dermed borgerens retssikkerhed.

Retssikkerheden forringes
Hjernesagen konstaterer desuden, at ny lovgivning oftere og oftere skal implementeres med kort varsel i både kommuner og regioner.

Som et eksempel kan nævnes den nye bekendtgørelse om genoptræningsplaner, der blev vedtaget i oktober 2014 med ikrafttræden 1. januar 2015.

Som noget nyt skal kommunerne nu vurdere, om en borger skal visiteres til genoptræning på basalt eller avanceret niveau.

For både regionerne og kommunerne betød denne lovændring, at de skulle tænke, arbejde og organisere sig anderledes. Det er meget at skulle nå på små tre måneder.

Af gode grunde var hverken regionerne eller kommunerne klar til opgavevaretagelsen den 1. januar 2015.

Og det er til skade for borgerne.

Dette eksempel er ét blandt flere i de senere år.

Når kommuner og regioner ikke får den fornødne tid til at implementere ny lovgivning, forringes borgerens retssikkerhed, da borgeren ikke er garanteret en ordentlig, korrekt sagsbehandling.

For borgere med hjerneskade er dette særligt problematisk, da netop rettidighed og sammenhæng er af afgørende betydning for en succesfuld rehabilitering.

Love hastes igennem
I foråret 2015 har pressen fokuseret på politikernes voksende arbejdsmængde, som indebærer, at de til tider vedtager lovgivning, som de ikke har haft mulighed for at sætte sig ordentligt ind i.

Ud over at det er et alvorligt demokratisk problem, er det dybt bekymrende for de borgere, der skal leve med konsekvenserne af den lovgivning, der er hastet igennem.

I januar 2015 lykkedes det heldigvis at få stoppet en ændring af servicelovens voksenbestemmelser, som var på vej til at blive hastet igennem uden en ordentlig dialog og medinddragelse af de relevante høringspartnere.

Men det hører desværre til sjældenhederne, at processen bliver sat på pause.

Hjerneskadede er chanceløse
Den hastigt voksende strøm af reformer og ændringer af lovgivning er en stor udfordring for borgere, interesseorganisationer og myndigheder.

Alle skal konstant holde sig opdateret, være på forkant med udviklingen og forholde sig til nye begreber og definitioner.

De seneste år er der alene på beskæftigelsesområdet kommet nye begreber som rehabiliteringsteam, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, minifleksjob, rehabiliteringsplaner med mere.

Mange hjerneskadede har ikke en chance for at opdage og forstå ændringerne og da slet ikke den betydning, de har for dem og deres liv.

Hjernesagen opfordrer til, at der skal være tid til reel inddragelse af relevante parter, når en ny lov er på vej, og at der gives god tid til implementeringen.

Kun på den måde sikres borgernes retssikkerhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lise Beha Erichsen

Landsformand, Hjernesagen, fhv. direktør, Hjernesagen
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

0:000:00