Professor: Danmark sætter kedelige KOL-rekorder. Men det kan tre løsninger ændre på

Og så flytter angsten og ensomheden ind. Det er hårdt at leve med. Det er hårdt at se på. Når det menneske, der engang var en klippe, bliver reduceret til en blæsebælg, der kæmper for livet - med hvert åndedrag. 

Danmark har mange rekorder. Inden for KOL-området er de fleste imidlertid kedelige. 
Sygeligheden er høj. Uligheden er høj. Dødeligheden er høj – faktisk blandt de højeste i verden. 

Vi har på mange måder et sundhedsvæsen, som vi kan være stolte af - bare ikke inden for KOL-området. KOL er en sygdom, som kan forebygges, men vi mangler en retning og en plan. 

Er kronikerpakker et lys i mørket?

Med sundhedsreformen i slutningen af 2024, som skal tegne fremtidens sundhedsvæsen, har kronikerpakkerne set dagens lys.

Den første i rækken tilfalder KOL; og den falder på et meget tørt sted. Det overordnede formål er at ”skabe et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og som er nært og bæredygtigt”, og det taler lige ind i problemerne omkring KOL.

Der er tilmed givet en åbenlys løsning i form af de 17 sundhedsråd. Det er en unik mulighed, som vi kan og skal gribe.  

Den planlagte start er januar 2027, så der er ikke et sekund at spilde – meget skal nås, hvis vi skal være klar med gode og bæredygtige løsninger. Der er imidlertid ikke brug for meningsløse løfter og garantier, men derimod gennemtænkte løsninger, der fokuserer på kvalitet, og som gør op med principperne om at gå med laveste fællesnævner.

Samtidig har vi brug for at tænke i løsninger, der løfter og fungerer på tværs af kronikerområdet. Vigtigheden af at involvere både klinikere og patienter i processen fra start, og af at tænke modigt og fremsynet, kan ikke overvurderes. 

Løsninger lige til højrebenet

Overordnet er der tre områder, der skal adresseres i regi af sundhedsrådene, hvis vi skal i mål. 

For det første skal der satses på at opspore de mennesker, der går rundt med KOL-sygdommen uden at vide det. Dette for at bremse sygdommen i de tidlige stadier, så den ikke når at blive invaliderende.

Det gøres ved at sætte krav til antallet og kvaliteten af lungefunktionsmålinger – herunder at tilbyde hjælp til udførelse og tolkning af lungefunktionsmålinger i regi af sundhedsrådene – gerne sammen med udførelse af røntgenbilleder, hjertekardiogram og blodprøvetagning, således, at man har mulighed for at få løst disse ydelser i en samlet pakke. 

For det andet løbende mulighed for specialistvurdering i praksis eller nærområdet, i form af gennemgang af patienter sammen med egen læge, for på den måde at sikre høj faglig kvalitet og at dele viden - samtidig med at den læge, der kender patienten bedst, kan komme med værdifulde input, der tager højde for helheden, når man skal igangsætte eller ophøre behandling.

Derudover skal der være mulighed for at henvise til hurtig udredning af uafklarede patienter, og til optimering af problematikker, som er fagligt udfordrende.   

For det tredje skal vi styrke forebyggelsen, og her spiller sundhedsrådene en central rolle som koordinerende enhed. Forebyggelsen skal tage afsæt i de såkaldte KRAM-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion. Ved at lade hospitalerne være tovholdere, og samtidig inddrage kommuner og civilsamfund, kan vi skabe et tværgående tilbud for alle.

En model med en eller to specialiserede enheder per sundhedsråd, afhængig af demografi og geografi, og med lokale “nær-satellitter”, som kan varetage den daglige indsats og vedligehold - tæt på. Derudover tilbud i form af hjemme- og/eller tele-løsninger med mulighed for at tilgodese såvel de mest sårbare, som de mere selvhjulpne borgere. 

Vi skal med andre ord have skabt den overordnede politiske plan for håndteringen af KOL i Danmark, som bevirker, at KOL-indsatsen er effektiv, og præget af kvalitet, sammenhæng og koordinering med en klar ansvarsfordeling mellem hospital, kommune, almen praksis, civilsamfund og patient.

Hvor svært kan det være?