Sundhedsforsker: Livsstilssygdomme skyldes meget andet end livsstil

Af Signild Vallgårda
Professor i sundhedspolitiske analyser, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

Livsstilssygdomme er et meget brugt ord, men betegner de noget, som findes? Naturligvis findes diabetes, hjertekarsygdomme, KOL, lungekræft med videre, men er de livsstilssygdomme?

Hvis man med ordet mener, at deres er årsag er de syges adfærd, er det en misvisende betegnelse. Adfærden er hverken en nødvendig eller tilstrækkelig årsag, men ofte en bidragende. Adfærden er ikke en nødvendig årsag, fordi man kan få lungekræft og KOL uden at have røget, man kan få diabetes, selv om man er slank og fysisk aktiv. Adfærden er heller ikke en tilstrækkelig årsag, da mange rygere ikke får lungekræft, og mange, der spiser uhensigtsmæssigt, bevæger sig lidt og vejer meget, ikke får diabetes eller hjertekarsygdomme.

Der skal åbenbart mere til end en uhensigtsmæssig adfærd. De forskellige sygdomme, der samles under betegnelsen livsstilssygdomme, har mange og forskellige årsager.

Livsstilssygdomme skyldes også genetik
Man kan være genetisk disponeret for at få dem. Man kan i fostertilstanden eller i sin barndom have været udsat for påvirkninger, som gør, at man har en større risiko for at blive syg. Arbejdsbetinget stress øger risikoen for hjertekarsygdomme. Luftforurening øger risikoen for lungekræft, KOL og hjertekarsygdomme. Forskellige stoffer i arbejdsmiljøet, drikkevand, mad, legetøj og så videre er kræftfremkaldende. Dårlige sociale relationer øger risikoen for hjertekarsygdomme.

Ved at bruge betegnelsen livsstilssygdomme opnår man i hvert fald to ting. Det ene er, at man let kommer til at se bort fra mange andre årsager til sygdommene, årsager, som man måske kunne gøre noget ved. Det andet er, at man lægger ansvaret for sygeligheden på den enkelte, hvilket er urimeligt, eftersom den enkelte ikke har mulighed for at påvirke de fleste sygdomsårsager. End ikke vores adfærd er vi helt herre over.

De forskellige sygdomme, der samles under betegnelsen livsstilssygdomme, har mange og forskellige årsager.

Signild Vallgårda
Professor, KU

Selvfølgelig påvirker vi selv vores adfærd, men i mindre grad end de fleste af os gerne vil tro. Hovedparten af vores handlinger sker uden nærmere overvejelse, per rutine og automatik.

Vores omgivelser og levekår påvirker adfærden, ikke mindst de mennesker, som omgiver os. Vi handler på samme måde, som dem, vi ligner. Det gælder på mange områder: i vores påklædning, valg af feriemål, indretning, spisevaner, drikkevaner og så videre. Der er således klare sociale mønstre i vores adfærd. I dag ryger mennesker med kort uddannelse mere end dem med en lang uddannelse. Omvendt forholder det sig med storforbrugere af alkohol. Blandt personer med de højeste indkomster er der en større andel som drikker mere, end hvad Sundhedsstyrelsen synes godt er. Vi vælger altså ikke vores adfærd så frit, som vi gerne vil tro.

Ved at bruge ordet livsstilssygdomme skaber vi en forestilling om, at adfærden er den primære årsag til sygdommene, og som følge heraf fokuseres politisk bestemte sygdomsforebyggelsesinitiativer især på de såkaldte KRAM-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion. Alle de andre risikofaktorer bliver nemt glemt.

Skal de mange forskellige sygdomme partout have en fællesbetegnelse, ville det være et fremskridt, hvis de blev kaldt noget mere neutralt, for eksempel kroniske sygdomme. Det kunne måske gøre det lettere at få øje på alle deres øvrige årsager og måske øge viljen til at gøre noget ved dem.