Lars Rasmussen
Michael Pram RasmussenTopchef i Coloplast fratræder
Efter ti år som administrerende direktør bliver Lars Rasmussen nu afløst af Kristian Villumsen, der har været ansat i Coloplast siden 2008 og blandt andet har været ansvarlig for marketing og innovation. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse, der blev udsendt sammen med årsregnskabet 1. november.
"Med Kristian Villumsen får selskabet en stærk leder, der skal sikre Coloplasts fortsatte konkurrencekraft. Han er en dygtig forretningsmand med mange års indsigt i selskabet og i branchen," siger Lars Rasmussen, der har været ansat hos Coloplast i 30 år.
Rasmussens tid i virksomheden er dog ikke forbi, idet han fremover skal være formand for bestyrelsen. Dermed afløser han Michael Pram Rasmussen, tidligere bestyrelsesformand i Topdanmark og A.P. Møller-Mærsk, der ikke genopstiller til posten i Coloplast.
Ændringerne i direktionen træder i kraft 4. december, dagen før Coloplasts ordinære generalforsamling.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Patientforeninger opfordrer regioner til overveje omstridt vetoret mod kommuner
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark




















