Bliv abonnent
Annonce
Om  
Henrik Bernhard Johannsen

Topchef i Matas bliver ny chefrådgiver hos PR-bureau

16. januar 2018 kl. 08.49

PR-bureauet Epicent har ansat Henrik Engberg Johannsen som chefrådgiver for strategisk public affairs. Henrik Engberg Johannsen kommer senest fra en stilling som informations- og miljøchef hos Matas.

Det skriver Epicent i en pressemeddelelse. 

Henrik Engberg Johannsen har siden 2005 været en del af den øverste ledergruppe i Matas, hvor han har haft ansvar for blandt andet kommunikation og public affairs.

"Jeg har været meget glad for min tid hos Matas, der er en fantastisk spændende virksomhed. Særlig lærerigt har det været at bidrage til Matas’ rejse fra frivillig kæde til at blive kapitalfondsejet i 2007 og dernæst børsnoteret i 2013," udtaler Henrik Engberg Johannsen ifølge pressemeddelelsen. 

Henrik Engberg Johannsens stilling hos Matas bliver overtaget af Elisabeth Toftmann Klintholm, der siden august 2017 har haft ansvar for Matas investorrelationer og strategi.

Epicent har siden 1999 leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet og har afdelinger i København, Aarhus og Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026