Bliv abonnent
Annonce

TuborgFondet støtter projekt om unges beretninger under corona-tiden

31. marts 2020 kl. 12.10

Unge i Thy skal med deres beretninger om fællesskab under coronapandemien være en del af Danmarkshistorien.

TuborgFondet støtter projektet.

Det fremgår af en mail til Altinget.

TuborgFondet har valgt at støtte Thys ungdomsforening DemokraTour i deres arbejde med at indsamle byens unges beretninger.

Beretningerne vil tage udgangspunkt i fællesskab i coronavirussens øje, hvor fysiske fællesskaber er indstillet.

Projektet, som går under navnet ’Unges beretninger om fællesskaber i en corona-tid,’ er igangsat af ungdomsforeningen DemokraTour.

Projektet skal udføres i et samarbejde med en række ungdomsuddannelser i Thisted, Thisted Kommunes KulturRummet og medieudvikler Gerd Maria May fra Room of Solutions.

"Vi beder de unge om at lade deres beretninger indgå i museets samlinger. Både så vi kan bruge dem i udstillinger, men også så de kan blive en del af kulturarven og dermed være med til at tegne eftertidens billede af, hvordan vi håndterede en tid, som ubetinget vil komme til at fylde kapitler i fremtidens historiebøger," siger Enigmas museumsdirektør, Jane Sandberg.

Beretningerne vil blive samlet på kommunikationsmuseet Enigma i København, hvor de vil blive en del af en større udstilling. Udstilling skal skabe et billede af danskernes oplevelse af fællesskabet under coronapandemien. Derudover vil beretningerne blive lagt op på KulturRummets og DemokraTours respektive hjemmesider.

TuborgFondet har bevilget 100.000 kroner til projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026