Debat

Cepos: Radikale lægger op til at underløbe EU's klimaindsats

DEBAT: Radikale lægger op til dansk enegang, når partiet vil indføre afgifter på fly i forbindelse med den kommende finanslovsaftale. I stedet bør man satse på en samlet plan, skriver Cepos' analysechef. 

Lav en samlet plan for en omkostningseffektiv omstilling i stedet for drypvise initiativer, skriver Cepos' analysechef. 
Lav en samlet plan for en omkostningseffektiv omstilling i stedet for drypvise initiativer, skriver Cepos' analysechef. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos

Fly er favoriseret frem for andre transportformer, fremgik det af en artikel 15. august her i Altinget. Det blev udlagt som støtte til Radikale Venstres ønske om at indføre en afgift på fly i forbindelse med næste finanslovsaftale.

Fly er imidlertid omfattet af EU's CO2-kvotesystem og omfattet af det samlede loft over, hvor meget der må udledes. Kvotesystemets grundlæggende mekanisme er, at ekstra udledninger ét sted fortrænger en tilsvarende mængde andre steder.

Man kan godt, som blandt andet Peter Birch Sørensen opfordrer til i artiklen, satse på at spekulere i en uheldig konstruktionsfejl i den seneste reform af kvotesystemet, som på kort sigt medfører, at der ikke længere er denne fulde fortrængning.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men det forudsætter, at EU ikke reviderer mekanismen igen, hvad der er al mulig grund til. Selv hvis det ikke skulle ske, vil der stadig på længere sigt være tale om, at ensidige CO2-reduktioner i ét land opvejes af tilsvarende stigninger i de andre.

I stedet for at spekulere mod kvotesystemet er der grund til at styrke den fælles klimaindsats i EU. Det kan undre, at Radikale Venstre som et normalt meget EU-venligt parti lægger op til dansk enegang, der er med til at underløbe systemet.

I stedet for at spekulere mod kvotesystemet er der grund til at styrke den fælles klimaindsats i EU.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef, Cepos

Det er veletableret, at dobbeltregulering skader omkostningseffektiviteten i den grønne omstilling. At lade fly være omfattet af både kvoter og afgifter er sådan en skadelig dobbeltregulering, som gør EU's klimaindsats mindre effektiv.

CO2-kvoteprisen er heldigvis kommet ganske højt op i løbet af de senere år. Nationale flyafgifter vil have den modsatte effekt på kvoteprisen og svække incitamentet til grøn omstilling.

Kvotesektoren skal omfatte hele transportsektoren
Det vigtigste, Danmark kan gøre for at styrke EU's klimapolitik, er at få truffet beslutning om at udvide kvotesektoren til at omfatte hele transportsektoren, ikke kun fly.

Det vil være en omkostningseffektiv måde at reducere udledningerne på i EU, og Det Europæiske Råd har allerede truffet principbeslutning om det.

I artiklen blev momsfritagelsen for flyrejser rejst som et problem. Det er rigtigt, at modsat navnlig personbiler er en væsentlig del af den øvrige transportsektor ikke beskattet tilstrækkeligt af sine udledninger af drivhusgas.

Kollektiv transport modtager endda i vid udstrækning tilskud. Desuden er persontransport ofte momsfritaget.

Læs også

For især fly gør momsfritagelsen dog ikke entydigt rejserne billigere. Privatpersoner slipper for momsen og rejser dermed billigere. Men for erhvervskunder, som kan trække indgående moms fra, gør momsfritagelsen flyrejser dyrere på grund af såkaldt indeklemt moms.

Netop fly har en stor andel erhvervskunder i forhold til andre former for kollektiv transport, så momsfritagelsen er ikke et godt argument for en flyafgift.

Lav en samlet plan fremfor drypvise initiativer
Rød bloks ambition om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent (fra 1990 til 2030) er i forvejen svær at realisere og er helt urealistisk uden at satse benhårdt på omkostningseffektiv grøn omstilling.

Man burde begynde med at skabe en samlet plan for en omkostningseffektiv omstilling. Derfor undrer det mig, at Radikale kommer med drypvise initiativer på finansloven for 2020 som en løsrevet flyafgift.

Radikale Venstres forslag er lidt mere gennemtænkt end en flad afgift på alle flyrejser, men det er stadig langt fra at være omkostningseffektiv klimapolitik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Otto Brøns-Petersen

Analysechef, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1989)

0:000:00