Af Uffe Steiner Jensen,
Formand, Danske Havne 

Den danske infrastruktur står over for store udfordringer. Allerede nu er der problemer med kødannelser, forsinkede leverancer, m.m.

De godsmængder, der skal transporteres, bliver imidlertid ved med at vokse, og de vokser hurtigere end persontransporten. Det skyldes outsourcing og den øgede samhandel - både på nationalt, europæisk og globalt niveau.

Godsmængderne forventes fordoblet i 2030 forhold til i dag, og antallet af enheder i form af containere og lastvogne vil blive mangedoblet. En sådan udvikling vil sætte infrastrukturen under et endnu større pres. Derfor er det nødvendigt at spille på flere strenge.

Flaskehals i baglandsinfrastrukturen
I havne og søfart er der et stort uudnyttet potentiale. Der er masser af plads på havets motorveje. Meget mere gods kan gå ad søvejen, men det kræver, at infrastrukturen i havnenes bagland er i orden.

Baglandsinfrastruktur er vej og bane fra havne til nærmeste hovedinfrastruktur, fx motorvej eller nærmeste bane. Mange steder udgør baglandsinfrastrukturen den vigtigste flaskehals for havnens udvikling.

Det kræver politisk vilje at sikre den fornødne infrastruktur i havnenes bagland. Og hvorfor ikke? Baglandsinfrastruktur skaber mere værdi til Danmark.

Udbygning til 1,5 mia.
Udbygning af baglandsinfrastruktur mellem havne og det primære transportnetværk vil koste i størrelsesordenen 1,5 mia. kr. Det viser rapporten "Havnes mulighed for at aflaste veje ved investeringer i infrastruktur til og fra havnene" udarbejdet af COWI Consult i år.

De 1,5 mia. kr. kan endda betale sig selv flere gange. Hvis investeringerne i infrastruktur til og fra havne aflaster vejene, så de overordnede investeringer i motorveje og broer kan udskydes med blot ét år, så er pengene tjent hjem.

Derudover kommer de reducerede negative omkostninger i form af forurening - herunder CO2 udslip - støj, slitage, uheld. Vigtigst af alt: Mobiliteten for varer og personer overalt i landet forbedres.

Investeringer i baglandsinfrastruktur kan reducere de negative omkostninger med lige så meget, som der investeres for. Dermed er pengene tjent hjem endnu en gang.

Set med samfundsøkonomiske briller ligger det lige for at udvikle infrastrukturen til og fra havnene. Investeringer i baglandsinfrastruktur bør ikke anses for statsstøtte til specifikke lokale projekter, men derimod som bidrag til at fremme et mere effektivt nationalt transportsystem.

Bedre infrastruktur til og fra havne er ikke en uoverkommelig opgave for de kommende års finanslove. Det handler mere om en reel prioritering.