Parcelhuse æder naturen og skaber trafikkaos

Selvom firhjulstrækkerne har trukket flest overskrifter, så er det pebernødder i forhold til de konsekvenser, som det boomende parcelhusbyggeri har for klimaet og vejene.

Antallet af parcelhuse stiger kraftigt disse år, og det koster samfundet mange flere ressourcer, end hvis folk bor i tættere bebyggelse. Ifølge professor i bybygning og arkitekt Jan Gehl er det en rigtig dårlig udvikling:

"Oprindelig var parcelhuset udtænkt til en familie med to børn, der spiste Kelloggs hver morgen, men i dag bliver parcelhusområderne tyndere befolket. Det betyder, at der skal køres flere kilometer på vejene og bruges flere ressourcer på opvarmning, kloakering osv. Derfor er udspredningen af boliger i kæmpe områder, samfundsmæssigt og byplanlægningsmæssigt, en rigtig dårlig idé. Det er den nemme løsning, der ikke kræver planlægning, men bare en landinspektør, der sætter nogle firkanter af," siger Jan Gehl.

Selvom parcelhuset er en let løsning på kort sigt, så har det konsekvenser for naturen på lang sigt, samtidig med at det gør boligmarkedet mere følsomt overfor for eksempel en stigning i olieprisen:

"Parcelhuset er passé, og hører til i en tid med en anden samfundssituation og energistruktur. Hvis man mener det alvorligt med Kyoto, så skal man ikke sprede byerne så meget, men interessere sig for væsentlig tættere byer," siger Jan Gehl.

Skaber mere trafik
I Skov- og Naturstyrelsen har man en bestræbelse efter at begrænse byudlægning til byggeformål og erkender, at det er i dilemma med efterspørgslen efter de arealslugende parcelhuse. Men man ønsker ikke at udtale sig konkret i forhold til byggeboomet i parcelhuse.

Men det gør professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet Petter Næss. Parcelhusområder skaber nemlig trængsel på vejene, fordi alle skal have en bil:

"I parcelhusbebyggelse får man et relativt lavt antal boliger pr. hektar, hvilket gør det svært, at lave kollektive transportløsninger. Et fænomen, man især ser i amerikanske byer, der ikke vokser i højden, men bare spreder sig ud i landet. I disse tyndt befolkede byområder kan man ikke levere en ordentlig dækning af kollektiv trafik, fordi befolkningsgrundlaget er for lille," siger Petter Næss og fortsætter:  

"I modsætning til de indre bydele, hvor indbyggerne nemt kan nå en række arbejdspladser, butikker og fritidsaktiviteter inden for gang- eller cykelafstand, vil de fleste indbyggere i de nye satellitbyer komme til at bo så langt væk fra de daglige rejsemål, at kun de ivrigste motionister vil vælge cyklen. Det resulterer i, at der bliver en stor afhængighed af biler og antallet af biler risikerer at vokse," siger Petter Næss.