Hvilken kørselsafgift byder vi uventede gæster?

BAGGRUND: Hvordan skal udenlandske gæster betale kørselsafgift? Oven i alle de andre problemer med kørselsafgifter rejser sig spørgsmålet om, hvordan udenlandske biler skal betale. Skal de betale, så kræver det et alternativt betalingssystem.
Selv om Danmark indfører et GPS-baseret kørselsafgiftssystem, vil det kræve parallelsystemer til udenlandske gæster.
Selv om Danmark indfører et GPS-baseret kørselsafgiftssystem, vil det kræve parallelsystemer til udenlandske gæster.Foto: Colourbox
Kristian Aaskov Nielsen

Med etableringen af de nye kørselsafgifter er det slut med at betale den tårnhøje danske registreringsafgift. I stedet skal vi betale en afgift for hvor meget, hvor henne, og hvornår vi kører. Så simpelt kan omlægningen af afgiftssystemet beskrives.

Men hvad gør man ved den udenlandske gods- og persontransport, som krydser grænsen uden den fornødne elektronik til at kunne betale en sådan afgift? Det er en af knasterne ved den forestående omlægning.

Omlægningen af det danske afgiftssystem er direkte inspireret af det hollandske projekt. Et projekt, som er ramt af forsinkelser, og som indtil videre har kostet 3,8 millioner euro. På trods af at man betragter en GPS-baseret løsning som den store forkromede, ser Holland sig nødsaget til at udvikle et sekundært system for udenlandske gæster. Det fortæller Marije de Vreeze, som er projektmanager ved det hollandske projekt Connekt/ITS Netherlands, der står for udviklingen af systemet.

Indtil videre har hollænderne besluttet sig for, at lastbiler skal betale en kilometerpris ved at lade sig registrere i et andet system end det GPS-baserede. I mens kan udenlandske personbiler kvit og frit køre på de hollandske lande veje - endnu i hvert fald.

"På et senere tidspunkt skal alle udenlandske personbiler betale en kilometerpris, men et sådan system er endnu ikke besluttet. De mulige systemer er ved at blive undersøgt," siger Marije de Vreeze i et skriftligt svar til Altinget | Transport.

Samme problematik i Sverige
Også i Sverige er der fokus på de udenlandske biler.
Siden 2007 har kommunikationsmedarbejder Eva Söderberg betalt mellem 10 og 30 svenske kroner for at få sin lille Ford Fiesta med fra hjemmet i Lidingö ind til sin arbejdsplads i den svenske Transportstyrelse inde i Stockholm.

For knap tre år siden blev der nemlig indført en betalingsring rundt om den svenske hovedstad. Betalingsringen er baseret på den mere simple foto-teknologi, hvor der bliver taget billeder af bilernes nummerplader ved byens indfaldsveje.

Afgiften har haft en betydelig effekt og reduceret trængslen i byen med 18 procent. Hvis det da ikke var fordi, at det var så bidende koldt i disse dage, havde Eva Söderberg også taget cyklen, understreger hun.

Selv om svenskernes system er langt mere simpelt, har de samme problem som hollænderne med de udenlandske bilister. I Sverige har man blot valgt "gratis-løsningen". Mens svenskerne i snart tre år har betalt for at komme ud og ind af hovedstaden, har udenlandske bilister ikke lagt så meget som en svensk øre i statskassen.

"Vi har kun adgang til de svenske register og ikke andre landes. I Stockholm har vi heller ikke så mange udefrakommende biler. Det er omkring 1 procent. I Holland går jeg ud fra, at de har et større antal af udenlandske biler," siger Eva Söderberg, som til dagligt holder foredrag om den stockholmske betalingsring.

På trods af de få udenlandske gæster er problematikken alligevel voksende blandt de svenske politikere, i takt med at systemet udvides.

"Vi skal muligvis implementere en betalingsring i Göteborg, hvor de har en højere andel af udenlandske biler. Derfor kigger politikerne efter et system, som også kan tage sig af de udefrakommende biler. Jeg går ud fra, at det betyder, at vi skal have parallelle løsninger - såsom GPS. Med mindre man kan komme op med en europæisk løsning, hvor man kan udveksle bilregistreringen landene imellem," siger hun.

Alle skal betale i Danmark
I København afviser Ove Holm, cheføkonom i Dansk Transport og Logistik, at den svenske gratisløsning for udenlandske gæster er en farbar vej i Danmark.

"For os er det meget vigtigt, at man ikke siger, at afgiften ikke gælder for udenlandske køretøjer. Det er klart, at man er nødt til at tage fat i de udenlandske. Det er et krav," siger Ove Holm.

Valget står altså mellem et indføre et parallelsystem eller at lade gæsterne køre gratis. I Danmark har man valgt den første model: Alle køretøjer skal betale kørselsafgift, så snart fordækkene krydser den danske grænse. Altinget | Transport erfarer, at den tværministerielle gruppe arbejder på denne problematik i øjeblikket.

Gruppen arbejder ud fra et krav om, at udenlandske last- og personbiler skal være omfattet af kørselsafgiften med de samme takster, som danskerne betaler. Men hvilket teknisk system, de udenlandske gæster skal køre under, er den nød, gruppen er ved at knække.

Dermed sidder den danske og hollandske regering i øjeblikket med den samme problematik. For mens man gerne skulle have penge i kassen, kan man ikke stille krav til udefrakommende om tekniske løsninger i køretøjerne.

Trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann vurderer, at lastbiltrafikken fylder meget, når det tværministerielle kommissorium i øjeblikket arbejder på omlægning af afgiftssystemet.

"Lastbilerne er et transportsystem, som er langt mere internationalt end personbiler. Derfor skal man også lægge mærke til, at regeringen ikke har skudt tidspunktet for et lastbilsystem. Jeg er sikker på, at regeringen i øjeblikket har meget travlt med at beslutte sig for et lastbilsystem," vurderer han.

DTL: Ingen vej udenom
I Dansk Transport og Logistik er man varm fortaler for det hollandske GPS-system. Ove Holm ser dog ingen mulighed for at undgå parallelsystemerne.

"Der er nogle parallelsystemer, som man ikke kommer udenom. Ikke før om rigtig mange år, når alle har et GPS-system," siger han.

Øresundsbron har for Altinget | Transport beregnet, at der i 2009 i gennemsnit kørte 5.500 pendlerbiler per arbejdsdag over broen. Heraf kørte 95 procent fra Sverige til Danmark, hvoraf de 2.600 kørte ind til København.

I forbindelse med evalueringen af modulvogntogene i Danmark, som Tetraplan har lavet for Vejdirektoratet, vurderes det, at der 2007 i alt blev kørt 51 millioner kilometer med transittransport - det vil sige gennemkørende transport i Danmark. Dertil blev der kørt 471 millioner kilometer med import/eksport transport.

En række bilister synes altså at blive ramt af eventuelle parallelsystemerne. Indtil tiden bliver moden, peger Over Holm på, at der allerede findes et europæisk system for lastbiltrafikken.

"Det er vores klare opfattelse, at vi har et system i forvejen (Eurovignetten, red.). Det fungerer nogenlunde fornuftigt. Der er lidt for dårlig kontrol af de udenlandske biler, hvilket vi synes, der burde strammes op på. Vi ser ingen grund til et mærkeligt mellemsystem, indtil vi en gang kan få det her meget avancerede system, som man er i gang med i Holland," siger Ove Holm.

Direktiv stiller krav
Etableringen af parallelle systemter kan også komme til at afhænge af EU's direktiv på området. EETS-direktivet stiller nemlig krav til samkøringen mellem de forskellige EU-godkendte systemer.

Hvis en udenlandsk bilist kommer til Danmark med en betalingsenhed, som opfylder EETS-direktivet (eksempelvis med brobizz-teknologien, som er udbredt flere steder i Europa), skal bilisten have lov til at betale den krævede afgift med sin egen teknologi.

Det vil betyde, at Danmark skal tilbyde bilisten at betale med sin egen teknologi. Dertil må vi ikke afkræve afgifter, som er højere end dem, danskerne selv skal betale.

Hvordan systemet ender med at blive, afhænger af, hvordan det skrider frem i Holland. Indtil videre må man væbne sig med tålmodighed til andet halvår af 2010, hvor regeringen vil fremlægge sin plan for omlægningen.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00