Trafik og byplanlægning skal tænkes sammen

BAGGRUND: For fremtiden skal flere tage den kollektive transport. Men det kræver, at transporten allerede fra begyndelsen bliver tænkt ind i byplanlægningen. Det gør man i Schweiz - og man prøver i Roskilde.
Når stregerne tegnes på bykortet, skal den kollektive transport tænkes ind. Det er en af grundene til den schweiziske succes.
Når stregerne tegnes på bykortet, skal den kollektive transport tænkes ind. Det er en af grundene til den schweiziske succes.Foto: Colourbox
Kristian Aaskov Nielsen

Schweiz er meget mere end delikate oste og verdensberømt chokolade. Superlativer som gennemtænkt, højfrekvent og hurtig fyger igennem luften, når trafikforskere fremhæver den kollektive trafik i alpelandet. Men Schweiz er ikke kommet sovende til succesen: Der ligger 40 års målrettet indsats og klare prioriteringer bag resultatet.

Den schweiziske succes starter i deres måde at arbejde på forvaltningsniveau. Her er der en lang tradition for at arbejde på tværs af forvaltningerne. Trafikplanlæggerne er fra start med til at tegne stregerne på bykortet. På den måde kommer busser og letbaner til at sno sig gnidningsfrit og hurtigt gennem byplanlæggernes gader.

"Vi har i lang tid samlet alle vores aktiviteter inden for transportområdet, planlægning og implementering for at nå de samme mål. Hovedsagelig de hundredvis af små foranstaltninger, som er afgørende for, om den samlede politik bliver en succes eller fiasko."

Sådan beskriver Ruedi Ott, lederen af Zürichs trafikplanlægning, en af hovedårsagerne bag den schweiziske succes - her i et oplæg fra 2009.

Roskilde rykker
I Roskilde har de hverken verdensberømt chokolade eller ost. Men med målet om bedre by- og kulturliv, har de netop udviklet en byplan på tværs af forvaltningerne. Projektet Roskilde (t)rykker bygger blandt andet på erfaringerne Holland og Frankrig - men også Schweiz. De vil sammentænke byrummet og den kollektive transport for at give mere plads til kultur og byliv.

"Udenlandske studier viser, at der, hvor det for alvor lykkes, har man sammentænkt i ret stor skala," siger Esben Haarder Paludan, planleder i Roskilde Kommune.

Projektet er en del af Plan 09, som er By- og Landskabsstyrelsens bidrag til at gøre fremtidens byudvikling stærkere i landets 98 kommuner. I Roskilde har man forsøgt at arbejde på tværs af forvaltningerne og tænke byplanlægning og kollektiv transport samtidigt.

"Lavpraktisk vil det betyde, at vi kan sætte flere busser ind, og det vil muliggøre, at borgeren kan komme hurtigere og lettere gennem byen. I første omgang går projektet ud på at etablere busbaner, men der er også tale om på sigt at omlægge veje. På den måde kan busserne komme hurtigere og smidigere igennem byen," siger Esben Haarder Paludan.

Sammen med etableringen af gode parkeringsforhold i udkanten af bymidten håber Roskilde Kommune på at kunne skabe mere byrum til borgerne. Og her har det været en fordel at arbejde sammen.

"Hele ideen er at tænke samtidigt, så byudviklingen kan begynde at hænge sammen. Der er nogle synergier ved det. Omlægning af parkering giver muligheder for at fortætte og omdanne i bymidten. Det skaber så et grundlag for den kollektive trafik. Vi har måske ikke opfundet den dybe tallerken, men jeg tror, at vi er en af de få byer, der så konsekvent arbejder med byomdannelse og trafikudvikling på tværs i organisationen," siger han og fortsætter:

"At arbejde så tæt har været nyt. Det har vi fået meget ud af, og jeg hører fra andre kommuner, at de har svært ved at få det i gang," siger Esben Haarder Paludan.

Gammel viden - samme problem
Sammenkoblingen mellem den kollektive transport og byplanlægningen er ikke en ny filosofi. Det kan projektchef for trafikplanlægning i COWI Preben Vilhof berette.

"Det er klassiker. Jeg lærte for 35 år siden, da jeg blev trafikplanlægger, at man skal indtænke byplanlægning og kollektiv trafik meget kraftigt," siger han.

Men tilsyneladende er det ikke en problematik, som er blevet løst.

"Man bør gennemtænke disse ting meget mere, før man tager en beslutning og laver en udstykning," siger Preben Vilhof.

Udviklingen af et område eller en hel bydel starter med en lokalplan ude i kommunerne. Som en del af den proces sendes lokalplanforslaget i høring i otte uger, hvor udefrakommende kan komme med deres input. Inden lokalplanen når så langt, er der også en intern høring blandt kommunernes egne institutioner. Og her ligger en brist, fortæller byplanlægger ved Dansk Byplans Laboratorium, Christian Broen.

"Det er mange gange, at vi som byplanlæggere ikke er gode nok til at få lavet en proces, hvor man inddrager trafikplanlæggerne. Der er min erfaring fra min tid som kommunalansat planlægger, at der var tendens til, at byplanlægningen og trafikplanlægningen fungerede meget adskilt," siger Christian Broen.

Små projekter med store problemer
Hos hovedstadens trafikselskab Movia kender man godt problematikken. Her har man ofte skullet få de store gule busser til at passe ind på de små snørklede villaveje. Og ofte er det de små projekter, som volder de største problemer.

"Der er en del steder, hvor vi ikke kommer ind, før man har lavet alle stregerne på papiret. Alligevel ender borgerne med at have et ønske om kollektiv trafik," siger Per Gellert, centerchef i trafik og rådgivning hos Movia.

Når ønsket om kollektiv transport i et nyetableret boligområde dukker op, er det ofte for sent at lave den velkvalificeret. Mange af disse områder er nemlig indrettet, så man undgår gennemkørende trafik. Det gør det mere eller mindre umuligt at drive kollektiv trafik. Hvis bussen skal køre adskillige omveje, vælger beboerne nemlig bussen fra.

"Man skal huske at få det tænkt ind. Men der er mange hensyn, når man laver byplanlægning: trafiksikkerhed, fredeliggørelse og grøn natur. Jeg tror, at man i mange sammenhænge betragter bussen som en fleksibel enhed. Den kan man jo bare flytte - men det kan man ikke bare altid," siger Per Gellert.

Derfor peger flere på, at man godt kan stille krav til udviklingen af lokalplaner. Det mener blandt andet trafikforsker ved Roskilde Universitet Per Homann Jespersen.

"Man kunne sagtens sige, at der skulle ligge en transportplan for hvert enkelt projekt. At man i lokalplanerne skulle involvere transporten," siger Per Homann Jespersen.

Kommunesammenlægning ændrede arbejdsgange
Med strukturreformen blev der som bekendt flyttet en del rundt på opgavefordelingen i det kommunale Danmark. Nu sidder kommunen på pengekassen til den kollektive trafik. Dermed er incitamentet for at sammentænke de to områder også ganske ny.

"Tidligere i hovedstadsområdet var det HUR (Hovedstadens Udviklingsråd, red.), som stod for busdriften. Kommunerne havde dermed ikke en direkte interesse i at få planlagt nogle byområder med høj tæthed og lavt behov for busdækning. Det var alligevel HUR, der betalte," siger Christian Broen fra Dansk Byplans Laboratorium.

Men selv om kommunerne har fået et incitament til at sammentænkte områderne, er der ikke sket det store endnu, fortæller Christian Broen.

"Det har ikke rykket. Vi er i en periode, hvor der ikke bliver realiseret så mange byudviklingsprojekter på grund af den økonomiske krise," siger han.

Han peger på, man ude i kommunerne er nødt til at blive mere opmærksomme på de tværgående interesser, der er i byplanlægningen. Og det sker ikke med mere lovgivning, mener han.

"Der skal mere ske en bevidstliggørelse for kommunerne - at de kan tænke i det her, for det er ikke blevet gjort nok. Men de sidder også - for en stor dels vedkommende - med nogle byområder, hvor der ikke er mulighed for at gøre ret meget," siger Christian Broen.

Roskilde rykker videre
Bevidste er man netop blevet i Roskilde Kommune. Her har projektet rykket mange arbejdsgange op med roden. Resultatet har været så positivt, at de vil fortsætte med det, når Roskilde rykker endnu længere.

"Vi skal videre med at realisere det og blive konkrete, og da fortsætter vi med den model. Det er typisk noget, hvor man før har siddet i hver sin lejr," siger Esben Haarder Paludan og fortsætter:

"Det er vigtigt at starte projektet op i fællesskab, så alle får et ejerskab. Så undgår man, at der er nogen, der skal sidde med i byplansprojekter og pippe lidt om trafik. Her er man i høj grad med til at definere projektet, så medarbejderne også føler, at det er deres eget. Det er noget af succesen bag sammentænkningen," siger Esben Haarder Paludan.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00