FDM: Københavns klimaforslag hæmmer mobiliteten

DEBAT: Københavns klimaforslag er problematiske. Kørselsafgifter, lavere hastighedsgrænser og omprioritering af vejarealet vil gøre det mindre attraktivt at bruge bilen i byen, skriver FDM's direktør.

Af Thomas Møller Thomsen
Direktør, FDM

København vil være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Målet er, at kommunen i 2025 skal nå en balance dels ved at nedbringe egne udledninger, og dels ved at udledninger i kommunen opvejes af initiativer, der kan reducere udledningen uden for kommunen.

Det kan for eksempel ske ved "eksport" af grøn energi. Planen blev iværksat i 2012, og siden har Københavns Kommune arbejdet målrettet med CO2-reduktioner navnlig på energiområdet.

Siden er man nået rigtig langt, men der er ingen tvivl om, at det er en ambitiøs målsætning, som det bliver meget svært at nå. Det skyldes, at de fleste lavthængende frugter nu er høstet i form af områder, hvor kommunen selv har stor indflydelse.

Københavns Kommunes egne beregninger viser, at der i 2025 vil være en manko på 630.000 tons CO2, hvoraf knap en tredjedel vil være på mobilitetsområdet.

Kæmper imod grundlæggende udvikling
Netop mobilitetsområdet kommer til at blive den store udfordring.

Dels fordi det kommer til at udgøre en stigende andel af den samlede resterende CO2-udledning, i takt med at udledningen nedbringes i andre sektorer, og dels fordi transportområdet i vid udstrækning er reguleret af national lovgivning.

Hertil kommer, at netop transportområdet i vid udstrækning er grænseoverskridende, da mange dagligt rejser ind og ud af kommunen, der også er landets hovedstad.

Københavns Kommune har i sit roadmap for 2021 til 2025 oplistet en række initiativer, der på transportområdet vil kunne reducere trafikkens miljøbelastning.

Grundlæggende handler det om at overflytte mest mulig biltrafik til gang, cykel eller kollektiv trafik. Det lyder umiddelbart tilforladeligt, men her kæmper kommunen imod grundlæggende udvikling i København – nye boligområder med mange nye ressourcestærke familier, der ikke nødvendigvis arbejder i kommunen.

Problematiske forslag
Som landets hovedstad har byen også mange besøgende, der pendler ind til blandt andet de mange offentlige arbejdspladser eller besøger forretninger, kulturliv med videre.

Derfor er kommunens forslag også alt andet end uproblematiske: Kørselsafgifter, kørselsforbud for konventionelle biler, lavere hastighedsgrænser og omprioritering af vejarealet. Det er alt sammen tiltag, der skal gøre det mindre attraktivt at bruge bilen i byen, og alle er negative incitamenter.

Fælles for mange af forslagene er endvidere, at de vil have en massiv social slagside. Hvis eksempelvis dele af byen reserveres til elbiler, vil det i dag og en årrække frem være det samme som at reservere adgangen til samfundets mest velstående grupper.

Andre tiltag skal forringe fremkommeligheden for bilisterne, hvilket negligerer den kendsgerning, at mange af kommunens helt almindelige borgere ikke har et alternativ til deres bil.

Et eksempel er Amagerbrogade, der for et par år siden blev såkaldt trafiksaneret blandt andet med det erklærede formål at hæmme bilismen.

Det efterlader et indtryk af en kommune, der har nok i sig selv og er uden forståelse for, at mange af kommunens egne borgere har et behov for deres bil.

Savner en visionær tilgang
I stedet for kun at se på de negative incitamenter kunne København med fordel se på positive alternativer.

Konkret savner FDM en københavnsk strategi for, hvordan elbiler skal lades i byen, og hvordan eksisterende elbilladepladser udnyttes bedre.

Vi savner en visionær tilgang fra det kommunalt ejede trafikselskab til integrationen af samkørsel med kollektiv trafik, ligesom vi savner en parkeringsstrategi, der i form af park-and-ride-anlæg konstruktivt knytter personbiler sammen med kollektiv trafik i og uden for kommunen.

I lyset af at der selv i 2030 forventes at være næsten lige så mange fossilbiler som i dag, savner vi også, at kommunen får et større fokus på grønne brændstoffer, der vil kunne reducere udledningerne markant i den eksisterende bilpark.

Sidst, men ikke mindst, savner vi en erkendelse af, at kommunen med sine forslag til tiltag på transportområdet vil straffe helt almindelige borgere bosiddende i eller med ærinde i København.

Borgere, der som besøgende og forbrugere kommer i klemme mellem politikernes høje ambitioner og markedets evne til at give dem et alternativ – eksempelvis i form af elbiler, som almindelige danskere har råd til at købe.  

Forrige artikel Borgmester: Sammenbruddet indtræffer uden trafikal sammenhæng Borgmester: Sammenbruddet indtræffer uden trafikal sammenhæng Næste artikel EL før forhandlinger om infrastrukturen: Vi skal flytte folk fra bilen over i toget EL før forhandlinger om infrastrukturen: Vi skal flytte folk fra bilen over i toget