3F Transport og ITD: Russiske lastbiler på danske veje bør stoppes

Ruslands invasion af Ukraine har sendt chokbilleder gennem Europa. De gruopvækkende billeder og ulykkelige historier fra Ukraine skræmmer os alle og minder os om Europas mørkeste stunder. Krigen kalder på sammenhold, og her er vi alle sammen forpligtet til at gøre, hvad vi kan for at modarbejde Putins krigsmaskine.
Regeringen har allerede vist sig klar til at bidrage på flere punkter. På vejtransportområdet har regeringen blandt andet lavet undtagelser for køre- og hviletidsreglerne for transport til og fra Ukraine, hvilket vi støtter op om.
Når Rusland starter en krig i Europa, så kan der ikke samtidig køre russiske lastbiler rundt på de danske veje
Jan Villadsen og Carina Christensen
Hhv. gruppeformand, 3F’s Transportgruppe og adm. direktør, ITD
Danske chauffører og vognmænd har nemlig fra krigens start stået i kø for at hjælpe med at få transporteret forsyninger og den nødvendige nødhjælp frem til de krigsramte områder i Ukraine. Ligeledes har de danske chauffører og vognmænd aktivt bidraget med at få transporteret ukrainske flygtninge til Danmark.
Det vil chauffører og vognmænd fortsætte med, men der er mere, der kan gøres.
I 3F Transport og ITD, Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, opfordrer vi transportminister Trine Bramsen (S) og regeringen til øjeblikkeligt at suspendere de bilaterale aftaler, der findes på vejtransportområdet mellem Danmark og Rusland samt Danmark og Hviderusland.
Russiske biler på danske veje
De bilaterale aftaler på vejtransportområdet er lavet for at sikre, at der kan transporteres varer mellem forskellige lande, der handler med hinanden. I takt med udviklingen af det indre marked i EU fungerer aftalerne i dag primært til at sikre transport mellem Danmark og lande uden for EU som for eksempel Rusland.
Aftalerne betyder, at der i øjeblikket kører russiske og hviderussiske lastbiler rundt i Danmark. Den trafik mener vi, at der skal sættes en prop i.
De europæiske lande forsøger jo netop at ramme Rusland på deres økonomi ved at stoppe samhandlen, og vi er i en situation, hvor Rusland har skabt en ny trussel for vores levevis ved at starte en krig i Europa.
Her skal vi vise vores modstand, og det vil være helt naturligt, at vi får stoppet de russiske lastbiler på landevejene i Europa, hvor de tjener penge, som Rusland kan bruge i deres invasion af Ukraine.
I tillæg til de bilaterale aftaler, som Danmark har indgået findes der også transportkvoter under International Transport Forum ”ITF”, de såkaldte CEMT-kvoter. CEMT-kvoterne uddeles forholdsmæssigt mellem de lande, der deltager i ordningen, og de kan bruges af tredjelande til at køre transport internt i EU, herunder i Danmark.
Selvom det bliver svært for Danmark at få ændret på tildelingen af CEMT-kvoter, så opfordrer vi helt klart regeringen til snarest muligt at tage sagen op i ITF sammen med ligesindede lande. På den måde kan vi klart markere, at når Rusland starter en krig i Europa, så kan der ikke samtidig køre russiske lastbiler rundt på de danske veje.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem
- Transportaktører: Vi bruger alt for lidt på at vedligeholde vores veje. Det er dyrt for samfundet
- DD kræver handling fra minister om regional buskrise: “Ikke alt kan vente på en ny regering”
- Transportaktører: Grøn omstilling af transporten kræver afgifter og fokus på kollektiv trafik


















