Adjunkt: Regeringen har dumpet fælt i sin klimaopdragelse af befolkningen

TV-avisen kunne for nyligt fortælle, at den danske rejsebranche igen er ved at få luft under vingerne. Spies er eksempelvis tilbage til at sælge 80 procent af det, de gjorde før coronapandemien. Også andre danske rejsebureauer melder om et stigende salg af især dyre rejser til fjerntliggende destinationer.

Skal man tro rejsebranchen selv, giver det "håb" og "tro på fremtiden", og de danskere, som TV-avisens reporter fangede i lufthavnen, var lykkelige for, at det meste af verden igen lå åben for deres fødder. Reporteren undlod imidlertid at stille dem et spørgsmål, der muligvis kunne have slået et skår i deres glæde: For med hvilken moralsk ret begiver disse danskere sig ud ad gaten efter en sommer, hvor en række steder på kloden har stået i brand grundet global opvarmning - og andre har været ramt af omfattende oversvømmelser? 

Svaret er ingen.

Samtidig er det svært at høre på rejsebranchens optimisme uden en smag af malurt. For håb og tro på fremtiden er trods alt ikke det, som sommerens klima- og miljøvidenskabelige nyheder har budt på mest af. Tværtimod. Da FN’s klimapanel lancerede deres nye rapport i august, var konklusionerne endnu engang mere dystre end tidligere. Og da en gruppe prominente klima- og miljøforskere i juli opsummerede klodens økologiske tilstand i det naturvidenskabelige tidsskrift BioScience, var deres konklusion, at på 18 ud af 31 vitale områder for livet på planeten er jordsystemet presset som aldrig før.

Det åbenlyse spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor så mange danskere vælger at se stort på klima- og miljøvidenskabens advarsler.

Gregers Andersen
Adjunkt i miljøhumaniora, Aalborg Universitet

Hvis danskerne gik til lægen og fik at vide, at deres tal på 18 ud af 31 vitale områder var rekordhøje eller -lave, ville de fleste formentligt frygte for deres liv. Men når det kommer til klimaet og klodens økosystemer, er en sådan logik tilsyneladende fraværende. I stedet for at tage advarslerne til sig tager danskerne feriehatten på og lader, som om verden stadig så ud, som da Ole Stephensen og Jarl Friis Mikkelsen lavede Walter og Carlo. 

Adfærd er katastrofal for kloden

Det åbenlyse spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor så mange danskere vælger at se stort på klima- og miljøvidenskabens advarsler. Er der tale om ren og skær dumhed, manglende viden, apati, resignation eller noget helt andet? Sagen er formentlig, at der findes et væld af forskellige personlige årsager til, at danskerne gør, som de gør. Men det ændrer ikke ved, at pilen her også peger kraftigt i retning af nationens magthavere. 

For virkeligheden er, at danske politikere, medier, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer, erhvervslivet med videre i årtier har dumpet fælt i deres klimaopdragelse af befolkningen - og fortsat gør det. Når danskernes CO2-udledninger efter corona igen begynder at stige, er det således et tegn på, at landets magthavere endnu ikke har været i stand til at gøre det klart for danskerne, hvor katastrofal deres adfærd er for fremtidens liv på kloden. 

Med andre ord: Når danskerne hopper på flyveren igen, lige så snart coronarestriktionerne er blevet lempet, er det et billede på, hvor dårligt uddannede danskerne er i klimakrisen. Ligesom det er et billedet på, at dem, der har skullet uddanne dem, ikke har gjort det godt nok. 

Danskernes flyforbrug er netop super illustrativt i denne sammenhæng, fordi flyrejser har et forholdsvist stort klimaaftryk og er som sådan noget, langt de fleste burde kunne undvære.

Regeringen stikker halen i mellem benene

Af samme grund er det også her nærliggende at drage en parallel til danske myndigheders og politikeres kommunikation under coronapandemien. Eksempelvis er det ikke mere end et par uger siden, at statsministeren og flere andre ministre og embedsmænd stillede sig foran hele landet for at - med Søren Brostrøms ord - levere budskabet: "Der er ikke noget at komme efter. Tag vaccinerne."

Flyrejser har et forholdsvist stort klimaaftryk og er som sådan noget, langt de fleste burde kunne undvære.

Gregers Andersen
Adjunkt i miljøhumaniora, Aalborg Universitet

Man kunne ønske sig, at klima- og miljøvidenskabens budskaber blev formidlet med den samme seriøsitet og handlekraft. Og at statsministeren og hendes trop af ministre og embedsmænd ville være de første til at meddele danskerne: "Der er ikke noget at komme efter. Stop med at bruge tonsvis af drivhusgasser på undværlige flyrejser!"

Men det, vi har i stedet, er en regering, der til den bitre ende insisterer på, at danskerne har en ukrænkelig ret til selv at vælge, om de vil kaste penge efter billige flyrejser. Ja, en regering som decideret stikker halen imellem benene, så snart forslag om blot minimale afgifter på flybilletter bringes på banen.

Man forstår godt, at danskerne har svært ved leve op til klima- og miljøvidenskabens advarsler.