Debat

Aktører: Hvis danskerne skal vælge den kollektive transport, skal de føle, at det er trygt

Hvis den kollektive transport skal spille en afgørende rolle i fremtiden og i den grønne omstilling, skal passagererne opleve den som både attraktiv og tryg, skriver Forbrugerrådet Tænk, Passagerrådet og Niras.

Tryghed har betydning for, om passagererne har lyst til at opholde sig på stationer i forbindelse med togrejser særligt om aftenen, natten og tidligt om morgenen, skriver Forbrugerrådet Tænk, Passagerrådet og Niras. 
Tryghed har betydning for, om passagererne har lyst til at opholde sig på stationer i forbindelse med togrejser særligt om aftenen, natten og tidligt om morgenen, skriver Forbrugerrådet Tænk, Passagerrådet og Niras. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2019 gennemførte Passagerpulsen hos Forbrugerrrådet Tænk flere undersøgelser af passagerernes oplevelse af tryghed på stationer. De viste, at tryghed har betydning for, om passagererne har lyst til at opholde sig på stationer i forbindelse med togrejser særligt om aftenen, natten og tidligt om morgenen.

Oplevelsen af tryghed kan også have betydning for, om passagererne har lyst til at rejse alene eller at sende deres børn afsted alene. Følelsen af utryghed rammer i højere grad kvinder end mænd. Hvis den kollektive transport skal spille en afgørende rolle i fremtiden og i den grønne omstilling, skal passagererne opleve den som både attraktiv og tryg.

Bemandet overvågning kan være en del af løsningen, men det kan ikke stå alene

Anja Philip, Jens Holm Madsen og Sofie Kirt Strandbygaard
Hhv. formand for Forbrugerrådet Tænk, formand for Passagerrådet i Region Hovedstaden og Ph.D. i kriminalpræventiv byplanlægning og seniorkonsulent hos Niras

I Aftale om Infrastrukturplan 2035 er der afsat en pulje på 350 millioner kroner til initiativer, der skal skabe mere trygge og attraktive stationer herunder S-togsstationer i hovedstadsområdet.

Vi vil gerne opfordre politikere og trafikvirksomheder til at tænke bredt og tværfagligt, når der skal findes løsninger, som kan øge trygheden i kollektive transport. Særligt ét greb går ofte igen i debatten om tryghed. Det er overvågning. Men vi er nødt til at have andre perspektiver på, når vi skal skabe den trygge rejseoplevelse.

Ikke kun overvågning, der gælder
Ifølge Passagerpulsens undersøgelser peger passagererne nemlig på mange forhold, der er vigtigere end overvågning. For eksempel er belysning, vedligehold, rengøring og personale med til at gøre passagererne trygge, når de venter på toget.

Stationen er en vigtig del af rejseoplevelsen. Over de seneste cirka 20 år er billetsalg og kiosker lukket på mange stationer. Det er naturligvis dyrt at have personale stående bag en disk, men spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være?

I Passagerpulsens undersøgelser og løbende dialog med passagererne kan vi se, at personale på stationerne og bedre mulighed for at komme i kontakt med dem er efterspurgt. I undersøgelsen fra 2019 vurderer fire ud af ti passagerer, at det har stor eller afgørende betydning for deres tryghed, at de kan komme i kontakt med personale.

Passagererne oplever også, at personale mindsker utrygheden i forhold til andre passagerer og forebygger asocial opførsel. Derfor må udviklingen i de senere år, hvor kiosker, billetsalg og butikker er blevet nedlagt på mange stationer, antages at bidrage til utrygheden.

Mennesker skaber tryghed
Det behøver ikke nødvendigvis være togselskabernes personale, som sikrer trygheden på stationen.

Det kan lige så vel være frivillige eller kommunale medarbejdere, ligesom i Holbæk Kommune hvor SSP-medarbejdere er rykket ind i tomme lokaler på stationen som forsøg på at modvirke den utryghed, der er opstået i forbindelse med kriminalitet i området omkring stationen.

Læs også

Bemandet overvågning kan være en del af løsningen, men det kan ikke stå alene, og vi har ikke meget viden om, hvor effektive kameraer er til at skabe tryghed, og hvilke brugergrupper det virker på. Men heldigvis er der lavet masser af forskning i, hvordan man indretter gode, trygge og attraktive stationer, som med fordel kan bringes i spil i en dansk kontekst.

Den 25. maj samler Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk passagerer, politikere og fagpersoner til konference på Christiansborg for at komme med input til løsninger, der kan øge trygheden i kollektiv transport. For der er brug for, at mange tænker med – og tænker bredt – hvis vi skal gøre den kollektive trafik mere attraktiv og nå i mål med den grønne omstilling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anja Philip

Formand, Forbrugerrådet Tænk, medlem, 2030-panelet
cand.scient. cellebiologi (Københavns Uni. 1991), ledelsesfag DOL

0:000:00