Arriva: Kære regering, husk nu pendlerne i sammenhængsreformen

DEBAT: Sammenhængsreformen skal ikke blot forholde sig til regionernes organisering, men bør også besvare spørgsmålet om, hvordan vi forbedrer mobiliteten i hele Danmark. Her kan vi ikke komme uden om trafikselskaberne, skriver adm. direktør i Arriva Danmark Nikolaj Wendelboe

Af Nikolaj Wendelboe
Adm. direktør i Arriva Danmark A/S

Regeringen barsler i disse dage med en storstilet reform af sundhedsvæsnets organisering, der skal sikre bedre sammenhæng og løfte sundheden. Det er sympatiske mål, og det ønsker vi regeringen al held og lykke med.

Hvad mange overser i denne sammenhæng er, at det ikke kun er regionernes fremtid, der tages op til vurdering. Trafikselskaberne er ansvarlige for størstedelen af bustrafikken i Danmark, og de er finansieret via regionerne og kommunerne. Så reformen skal ikke blot forholde sig til regionernes organisering, men bør også besvare spørgsmålet om, hvordan vi forbedrer mobiliteten i hele Danmark. Her kan vi ikke komme uden om trafikselskaberne.

Bedre mobilitet for pengene skal sikres regionalt
Trafikselskaberne har overordnet set været en stor succes. De skaber regional sammenhæng, og de sikrer imod ulogiske buslinjer, der stopper og vender ved kommuneskiltet. Samtidigt sikrer organiseringen større volumener i indkøbet og bedre koordinering mellem bus, tog, metro og letbane.

Større, koordinerende enheder som trafikselskaberne er centrale, hvis vi fortsat skal få mere og bedre mobilitet for pengene. Derfor er det vigtigt at slå fast, at den kollektive trafik – også efter regeringens kommende sammenhængsreform – bør organiseres og indkøbes ved få regionalt funderede enheder. 

Eksempelvis, hvis den kollektive sektor skal lykkes med at indfri regeringens klimaplan, er større regionale trafikindkøbere nødvendige. Alle busser skal være emissionsfrie i 2030, og det vil i praksis betyde el- eller brintdrift.

For at opnå den billigste grønne omstilling er der fremadrettet brug for økonomisk støtte til indkøb af disse teknologier, for at sammentænke de forskellige trafikløsninger, for at gøre den kollektive trafik mere passagervenlig og for at købe ind i større volumener. Kun således vil vi få en effektiv drift og sikre os imod, at pendlerne endnu en gang får reduceret deres lokale busdrift.

Kollektiv trafik er svaret på stigende trængsel
Det andet eksempel på, hvorfor vi i fremtiden har brug for regionalt funderede trafikkøbere, er, at trængslen kun vil stige i fremtiden. Eksempelvis vurderer regeringens egen Ekspertgruppe for mobilitet, at trængslen i de fire største byer vil stige op imod 149 % frem til år 2030. Uanset hvor mange milliarder kommende regeringer vil investere i nye veje, vil det ikke kunne modsvare den stigende trængsel.

For mig står det klart, at den kollektive trafik er svaret på den stigende trængsel og på den grønne omstilling. Det inkluderer også en markant rolle til trafikselskaberne.

Konkret er der behov for, at vi fortsætter udbygningen af højklasset trafik. Det kan eksempelvis være BRT-løsninger i de større byer, at vi får reserveret dedikerede bustracéer på de mest trængselsramte indfaldsveje og får udbygget parkér & rejs-anlæg, så den kollektive trafik bliver til et reelt alternativ til privatbilismen. Det kræver økonomiske muskler, og det er en opgave, der bør løses i et regionalt fællesskab og ikke af de enkelte kommuner. Af samme årsag ser vi også, at trafikselskaberne får flerårige budgetter, som vi ser det inden for andre politiske områder, så trafikindkøbene kan styres langsigtet, og der tænkes i helheder i stedet for at suboptimere år for år.

Ellers glemmer vi endnu en gang pendlerne i den næste politiske sammenhængsreform, og det gavner ingen.

Forrige artikel Direktør for grønne delebiler: København skal have 'green flexibility' Direktør for grønne delebiler: København skal have 'green flexibility' Næste artikel Venstre: Fremtidens grønne bilpark skal være teknologineutral Venstre: Fremtidens grønne bilpark skal være teknologineutral
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.