Asfaltindustrien: Varmepakken skubber klimaet og asfaltarbejdere ud på et sidespor

Efteråret er landet, og vi står midt i en valgkamp. For nyligt fik truslen om kolde stuer og tårnhøje varme- og elregninger et bredt politisk flertal i Folketinget til at komme med en hjælpende hånd til danskerne. En vinterhjælpepakke, som både skal forhøje børnechecken og give mulighed for at låne penge til varmeregningen.

Intentionen med vinterpakken er god nok. Stort set alle danskere er inflationsramt og vil mærke de højere elpriser på deres økonomi, og det er derfor nødvendigt i en periode at spare andre steder.

Regningen for at sikre varme stuer burde fordeles mere ligeligt mellem direktorater og styrelser

Anders Hundahl

Den kommende vinter er nemlig den største udfordring lige nu, men efter aftalen står julen hverken til at blive varm eller god for en stor gruppe danskere.

Ifølge aftalen skal de danske vej- og jernbanenet vedligeholdes for 520 millioner mindre end planlagt. Den halve milliard skal medfinansiere varmepakken, og så hurtigt kan store dele af ordrebøgerne forsvinde for landets asfaltvirksomheder.

Man giver altså hundredvis af asfaltarbejdere vinterhjælp med den ene hånd, og med den anden ender man med at fjerne deres arbejde i det nye år. Det er en iskold skulder til landets asfaltarbejdere i en i forvejen kold tid.

Konsekvenser for klimaet
Men det er ikke kun asfaltarbejdere, der vil blive ramt af en ellers nødvendig aftale. Det vil vores vejnet og klima også.

De danske veje skal alene bære 350 millioner kroner af finansieringen. Nedslidte veje vil man i 2023 køre ud og lappe i stedet for at gennemføre den planlagte udskiftning til en belægning med lavere rullemodstand, der sparer tusindvis af tons CO2.