Debat

Biogas Danmark: Det er en dyr lappeløsning, hvis CO2-fortrængningskravet kun hæves kortvarigt

Hvis man vil bidrage til at løse Danmarks klimaudfordringer i forhold til både 2025-klimamålet og de danske klimaforpligtelser i EU uden at købe kortsigtet aflad, så skal CO2-fortrængningskravet hæves alle årene frem mod 2030, skriver Frank Rosager og Esben Tranholm Nielsen.

Vi kommer ikke uden om også at skulle gøre noget ved transportsektoren.
Det er vigtigt, at der er fokus herpå i de kommende forhandlinger om et
CO2-fortrængningskrav i transportsektoren, skriver Frank Rosager og Esben Tranholm Nielsen.
Vi kommer ikke uden om også at skulle gøre noget ved transportsektoren. Det er vigtigt, at der er fokus herpå i de kommende forhandlinger om et CO2-fortrængningskrav i transportsektoren, skriver Frank Rosager og Esben Tranholm Nielsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Esben Tranholm Nielsen
Frank Rosager
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det haster med den danske klimaindsats. Danmark er udfordret med sit klimamål for 2025, og endnu værre ser det ud med de danske EU-klimaforpligtigelser, som Danmark ikke kan indfri – selv hvis vi når 70-procentsmålet i 2030.

Senest har klimaminister Lars Aagaard orienteret om de alvorlige udfordringer med EU’s klimaforpligtelser i et ministersvar til klima-, energi- og forsyningsudvalget.

I et debatindlæg peger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen på klimaindsatsen i landbruget. Men herudover omfatter EU’s klimaforpligtelser også boliger og biler. Derfor kommer vi ikke uden om også at skulle gøre noget ved transportsektoren.

Det er vigtigt, at der er fokus herpå i de kommende forhandlinger om et CO2-fortrængningskrav i transportsektoren. For hvis man gør det intelligent, kan det give reduktioner både i transporten og landbruget.

I biogasbranchen roste vi regeringen for det politiske udspil om et forøget CO2-fortrængningskrav med loft over førstegenerations biobrændstoffer i transportsektoren. Det er nemlig den helt rigtige medicin, hvis vi skal opnå klimareduktioner hurtigt og sikkert. Men der skal tænkes langsigtet, og kravene skal hæves alle år frem mod 2030.

Undgå dyrt quick-fix
Hvis CO2-fortrængningskravet kun forhøjes kortvarigt for at nå 2025-målet, bliver konsekvensen, at markedsaktørernes investeringer i infrastruktur og grønne køretøjer udebliver.

Danmark er udfordret med sit klimamål for 2025

Frank Rosager og Esben Tranholm Nielsen

I stedet bliver der tale om en dyr lappeløsning, hvor 2025 kravet kun kan løses ved at hælde dyr HVO-diesel i eksisterende lastbiler, og EU-klimaforpligtigelserne frem mod 2030 må klares ved at købe aflad i form af andre landes overskydende emissionstilladelser.

Det vil være spildte penge, da det ikke giver varige klimareduktioner. Brændstoffet HVO, som allerede nu er dyrt, vil stige voldsomt i pris med et øget fortrængningskrav i et enkelt eller to år. Det vil være dyrt for vognmandsbranchen på den korte bane og vil ikke give varige klimareduktioner.

Hvis man vil bidrage til at løse Danmarks klimaudfordringer i forhold til både 2025-klimamålet og de danske klimaforpligtelser i EU uden at købe kortsigtet aflad, så skal CO2-fortrængningskravet hæves alle årene frem mod 2030. Samtidig skal der stilles skærpede klimakrav, så anvendelsen at fødevarebaserede biobrændstoffer begrænses.

Behov for langsitet løsning
Et øget langsigtet teknologineutralt CO2-fortrængningskrav med skærpede klimakrav til biobrændstoffer er et oplagt tiltag for at sikre hurtigere klimareduktioner. Det skyldes, at der stilles konkret krav om, at brændstofleverandørerne skal reducere deres CO2-udledning fra brændstoffer leveret til transport.

Et teknologineutralt CO2-fortrængningskrav medfører, at markedet finder de bedste og billigste klimaløsninger – hvad enten det er el, biogas, brint eller andre drivmidler. Kun ustøttede grønne brændstoffer – herunder biogas – kan i dag anvendes til at opfylde CO2-fortrængningskravet.

Et øget langsigtet teknologineutralt CO2-fortrængningskrav med skærpede klimakrav til biobrændstoffer er et oplagt tiltag 

Frank Rosager og Esben Tranholm Nielsen

Jo flere teknologier, der konkurrerer om at opfylde kravet, jo billigere bliver det. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at også el bliver inkluderet i CO2-fortrængningskravet.

Med et højere teknologineutralt CO2-fortrængningskrav end det, der er aftalt med transportaftalen fra 2020, kan der opnås en yderligere klimaeffekt på cirka 0,8 millioner tons CO2 i 2025. Akkumuleret bliver effekten på 5,5 millioner tons CO2 i perioden 2024 til 2030.

I tillæg vil mere ustøttet biogas i den tunge transport bidrage til at reducere udledningen af klimagassen metan i landbruget.

Dermed er CO2-fortrængningskravet et både billigt og effektivt virkemiddel til samlet at nå målsætningerne for 2025 og 2030 og komme markant tættere på at opfylde EU-forpligtelserne i transporten og landbruget.

Brug for konkurrence 
Det er vigtigt at finde en model, der sikrer en regulering af første generations biobrændstoffer, idet de er klimaskadelige – til forskel fra affaldsbaserede avancerede biobrændstoffer, der ikke belaster klimaet.

Der kan overvejes forskellige modeller for at begrænse første generations biobrændstoffer for eksempel et meget lavt loft eller en nedtrapning frem mod 2030 for anvendelsen af disse. Som absolut minimum bør det vedtages, at første generations biobrændstoffer ikke må anvendes til at opfylde et forøget CO2-fortrængningskrav.

Læs også

Beregninger fra biogasbranchen viser, at en forhøjelse af CO2-fortrængningskravet per procentpoint kun vil medføre en prisstigning på cirka otte øre per liter diesel. Til sammenligning er den kommende kilometerafgift på et niveau, der svarer til tre kroner per liter for de tunge lastbiler.

En Forhøjelse af CO2-fortrængningskravet på to procentpoint vil give en årlig reduktion på 0,8 millioner tons CO2, mens kilometerafgiften giver 0,3 millioner tons i 2025. Det viser, at CO2-fortrængningskravet er et langt mere klimaeffektivt redskab.

De hidtidige tyske erfaringer med at indføre et højt teknologineutralt CO2-fortrængningskrav med begrænsning af fødevarebaserede biobrændstoffer viser, at omkostningerne per tons reduceret CO2 er faldet betydeligt.

Det skyldes, at der er kommet en skarp konkurrence mellem affaldsbaserede biobrændstoffer som biogas, grøn strøm og andre bæredygtige brændstoffer, der leverer reel grøn omstilling af den tyske transportsektor.

Det er oplagt, at vi går samme vej i Danmark, hvor vi har en lang række stærke løsninger og teknologier, der er klar til for alvor at få gang i grøn omstilling af transporten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Tranholm Nielsen

Public affairs-chef, Biogas Danmark
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2007)

Frank Rosager

Direktør, Biogas Danmark
Civilingeniør (Aalborg Uni. 1985)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024