Brancheaktører: Femernforbindelsens potentiale går tabt uden mere kapacitet

Når Femern åbner, vil godstrafikken over Øresundsbroen stige markant.

Alligevel er Øresundsforbindelsen ikke den egentlige flaskehals. Frem mod 2040 kan broen håndtere op til to godstog og 12 persontog – eller tre godstog og ti persontog – i timen i hver retning, hvilket er fem tog mere sammenlignet med kapaciteten i dag. Kapaciteten over sundet er altså ikke den begrænsende faktor. 

Begrænsningerne ligger på landsiden – især nord for Malmø.

Den mest kritiske strækning er mellem Hässleholm og Lund. Hvis det planlagte dobbeltspor ikke etableres, når kapacitetsudnyttelsen 100 procent. Og konsekvensen er til at føle på.

Fra seks til ni timer

Mellem én og seks millioner ton gods om året kan ikke afvikles på jernbanen. I værste fald er det næsten halvdelen af behovet. Godset vil i stedet blive flyttet over på vej stik imod de klima- og transportpolitiske ambitioner.

Femern skaber altså potentialet. Men uden svensk opgradering opstår der “undertrykt efterspørgsel” – fordi der simpelthen ikke er plads på skinnerne.

En af de mest markante effekter ved Femern er tidsgevinsten.

I dag tager en godstogstur mellem Malmø og Hamborg cirka ni timer via Storebælt. Med Femern reduceres rejsetiden til omkring seks timer, og samtidig bliver den mere robust.

Hvis infrastrukturen ikke tilpasses i tide, risikerer vi, at der opstår nye flaskehalse.

Linus Eriksson og Hakon Iversen
Hhv. administrerende direktør, Øresundsbron, og direktør, DI Transport og Infrastruktur

Det styrker jernbanens konkurrenceevne betydeligt i forhold til lastbiltransport, og det påvirker allerede nu, hvordan virksomheder planlægger at fragte varer rundt i Europa længe før åbningen.

Netop derfor er det afgørende, at infrastrukturen er klar i tide.

Godsbanegården i Malmø fungerer som porten til det skandinaviske jernbanenet for gods fra kontinentet. Her er rangerkapaciteten en central faktor, som blandt andet dækker over banegårdens evne til at flytte, adskille og sammensætte vogne til køreklare tog.

Fem konkrete initiativer

Begrænsninger i rangerkapaciteten og forbindelserne til havnen, Øresundsbroen, E6 og det øvrige jernbanenet kan hurtigt skabe forsinkelser, der forplanter sig i hele systemet. Med den trafikvækst, Femern udløser, bliver disse forhold endnu vigtigere.

Danmark har igangsat og gennemfører omfattende investeringer i Femern Bælt-forbindelsen samt i vej- og jernbaneinfrastruktur fra Rødby via Sjælland mod København, Kastrup og Øresundsmotorvejen. Disse investeringer er ikke kun nationale – de er et bidrag til en stærkere nordisk og europæisk transportkorridor.

For at opnå fuld effekt skal infrastrukturen i hele Øresundsregionen tilpasses i samme tempo. Det forudsætter, at en række konkrete initiativer gennemføres på den svenske side.

Allerede besluttede infrastrukturtiltag i Skåne bør gennemføres, så de omsættes til reel kapacitet og understøtter lange godstog mod det centrale Sverige.

Videreudvikl E6 nord for Malmø og etabler el-ladeinfrastruktur til tung trafik på strategiske placeringer.

Gennemfør en rettidig udredning af rangerkapaciteten i Malmø, som er afgørende for hele den skandinaviske transportkorridor.

Fastlæg et fælles punktlighedsmål for togtrafikken over Øresund – mindst 90 procent rettidighed (tog ankommer højst to minutter og 59 sekunder efter køreplanen) – med et fælles mandat til Trafikverket og Banedanmark om opfølgning.

Styrk den langsigtede, fælles kapacitetsplanlægning, hvor Danmark og Sverige udvikler jernbanen som ét sammenhængende system.

Femern Bælt-forbindelsen er allerede en realitet i planlægningen af transport og logistik i Norden. Hvis infrastrukturen ikke tilpasses i tide, risikerer vi, at der opstår nye flaskehalse netop dér, hvor sammenhængen er mest afgørende.

Derfor skal vi være på forkant.