Byplanlægger: Letbaner løser storbyens pladsmangel og skaber lokal udvikling

REPLIK: Letbaner er økonomisk bæredygtige og favoriserer fodgængeren over bilen og cyklen. Den kan være med til at løse pladsproblemer i storbyen og kan skabe lokale udviklingsmuligheder, skriver byplanlægger Jeppe Vejlby Brogård. 

Af Jeppe Vejlby Brogård, 
Arkitekt og byplanlægger

Debatten om Københavns Vestegns egen letbane har nu vist, at letbanen har en samfundsøkonomisk udgift på 4,7 milliarder kroner og et lille, internt overskud.

For udgiften får man et forbrugsgode, som stadig er mange penge værd om 70 år. Et samarbejde mellem flere kommuner, en region og staten kan altså sikre lokale udviklingsmuligheder. Det betyder i virkeligheden, at letbaner er økonomisk bæredygtige, og at alle regioner i Danmark kan være med.

Forsinkelse på biler giver underskud
Samtidig har det vist sig, at en sænkning af hastighedsgrænsen for biler tilsvarende forsinker dem så meget, at det koster 1,5 milliarder kroner i samfundsøkonomisk udgift. Til gengæld får man ikke noget varigt forbrugsgode for den udgift. Der er ingen gevinst, som kan bruges 70 år senere. Udgiften er rent underskud.

Det er altså ikke økonomisk bæredygtigt, at biler forsinkes. Heller ikke, hvis forsinkelsen skyldes dagligt tilbagevendende trængsel. Kommer der flere biler, så må der bygges flere veje.

Cykler kan aflaste biltrafik på de korteste ture, og cykler fylder godt i gadebilledet og tangerer i visse områder massetransport. Cyklismen har opnået samme effekt som biler. Der er trængsel på cykelstierne i bymidterne.

Når man bygger flere cykelstier, så kommer der flere cykler. Over længere afstande klinger cykelmængderne af, men alligevel kan cyklisten nå langt, når der er S-tog i nærheden.

Massetransport for cykler kan opretholdes, hvor der er tog. Men ellers er der en grænse for, hvornår man kan forvente, at cyklen varetager massetransporten.

Fodgængere er socialt bæredygtige
Fodgængere er vigtige i den massetransport, som benytter kollektiv trafik. Massetransport med tog og bus er utænkelig uden fodgængere, som i sagens natur skal ønske at gå til busstoppesteder og være på togstationer, fortove, fodgængerfelter, trafikheller, fodgængertunneller, gågader, pladser, cafeer, restauranter, arbejdspladser og butikker.

Samfundsøkonomien og fodgængerne hænger sammen. Fodgængere er ikke så vigtige i individuel transport, fordi cykler og biler bare skal forsynes med lokale parkeringspladser nær bestemmelsesstedet.

Den sociale bæredygtighed ved biler kendes ved, at man sidder for sig selv beskyttet mod medeksistenserne lige ved siden af. Cyklisterne er ikke godt beskyttet mod hinanden, og de kommer op at skændes. De kan sågar vælte hinanden. Heldigvis kommer de førerløse biler, der standser automatisk, hver gang en cyklist kommer ud på kørebanen. Men cykler er billigere end biler, og mange har en.

Fodgængerne kan gå og være noget. Det kan måske med lidt god vilje kaldes socialt bæredygtigt at være fodgænger.

De fleste har råd, og der findes en del fortove og stier, som de kan gå rundt mellem hinanden på. Folk, der rejser kollektivt, har også bedre råd til det end til biler. De klager godt nok lidt over de høje billetpriser, men de vil ikke betale mere for at køre i bil.

Letbanen er fleksibel
En miljømæssigt bæredygtig transport er en, som har et begrænset ressourceforbrug, en begrænset udledning af støj, miljøskadelige materialer, sundhedsskadelige partikler og klimaødelæggende CO2.

Derudover er det en, som har et begrænset pladsforbrug, og som giver mulighed for, at byerne kan fungere, og hvor fodgængere kan komme frem. Det er mere kompliceret. Bilen kræver helt klart mere og mere plads.

Det i sig selv fortrænger fodgængere fra byen, fordi fortove bliver mindre og mindre. Så må arbejdspladserne flytte ud, hvor der igen er plads til fodgængeren eller i det mindste til en parkeringsplads.

Cyklen udleder kun lidt gummi fra dækkene til vandmiljøet og intet andet, så den har en høj miljømæssig bæredygtighed. Men den kræver mere og mere plads og fortrænger i sin tur fodgængere og biler fra byen.

Tog og biler kan elektrificeres. Det er noget nyt, der er kommet frem efter årtusindeskiftet, og det giver mulighed for at bruge energi, som ikke er fremstillet ved afbrænding. Dermed kan de to store massetransportmidler revolutionere deres klimaødelæggelse. Men bilerne vil stadig udlede støj og gummidele, og de vil stadig tage meget plads til veje og parkering.

Det hører til den økonomiske bæredygtighed, at arbejdsmarkedet har mobilitet. Den kollektive togtransport udkonkurrerer bilen på støj, gummidele og pladskrav, og den favoriserer fodgængeren på bekostning af bil og cykel. Men hidtil har den været for ufleksibel omkring bestemmelsessted og har derfor tabt til bilen. Med letbaner opnår togtransport en styrket fleksibilitet for tog og bestemmelsessted. Formen er bæredygtig, hvis fodgængeren ønsker at være i byen.

Forrige artikel Forsker: Roadpricing er den rigtige løsning, som ingen tør gennemføre Forsker: Roadpricing er den rigtige løsning, som ingen tør gennemføre Næste artikel Cecilia Lonning-Skovgaard: Alternativets løsninger på trængslen i København er fejlcastet Cecilia Lonning-Skovgaard: Alternativets løsninger på trængslen i København er fejlcastet
  • Anmeld

    Jeppe Beogård · Projektleder

    Motorvej dyrere og dårliger

    Det er lidt sjovt, at udvidelse af eksisterende motorvej ved Teørød kostede væsentligt mere pr. Kilometer end en ny løsning med letbane.

    Og så læser den kun et køproblem for de få for at skabe nye køproblemer for de mange.

    Men den har angiveligt en meget flot intern rente, selvom den forsinker biler. Det er vel værd at læse op på.

  • Anmeld

    Jeppe Vejlby Brogård · Projektleder

    Kronprinsesse Marys bro ved Frederikssund koster 50 % mere pr. Kilomer end letbane

    Endnu et vejstykke har måttet dubleres. Blandingen af lavere bilafgifter og nedlæggelse af lokale arbejdspladser i sygehussektoren har fået bilkøen på Kronprins Frederiks Bro til at brænde sig fast i broen. Og da Danmark har en velsmurt vejsektor, så kan vi hurtigere afhjælpe problemet med nye veje end med tog, selvom en effektiv togstruktur kunne hjælpe rigtig mange pendlere væk fra vejene.

    Min pointe er, at det ville være billigere for samfundet og bedre for pendlerne og for de borgere, som bor i de byer, som har arbejdsmarkeder. Den nye bro ved Frederikssund ligger på landet og er altså forholdsvist ukompliceret. Alligevel koster den staten væsentligt mere pr. Kilometer end den påbegyndte letbane i Ring 3, selvom denne letbane samtidig finansierer en udvidelse og renovering af det strategiske vejnet og dets broer.

    Det ville være billigere at bygge en lokalbane fra Frederikssund til Gørløse og føre Frederiksværkbanen gennem Hillerød station med forbindelse til Lille Nord til Helsingør. Men det kan nås endnu. Dette missing link i Nordsjællands kollektive transportforsyning ville fuldende et Nordsjælland i balance med mulighed for et bredere arbejdsmarked. Og det ville give pendlerne frit valg mellem bil og tog.