Bliv abonnent
Annonce
Debat

Cepos: Det er på tide at gentænke vores måde at beskatte biler

Når politikerne alligevel er i gang med at diskutere bilafgifterne, bør de gribe muligheden for at lave en grundlæggende reform, skriver Line Andersen og Otto Brøns-Petersen, Cepos.<br>
Når politikerne alligevel er i gang med at diskutere bilafgifterne, bør de gribe muligheden for at lave en grundlæggende reform, skriver Line Andersen og Otto Brøns-Petersen, Cepos.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
23. oktober 2025 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lige nu skal politikerne forhandle om fremtidens bilafgifter. Det skyldes ‘Aftalen om grøn omstilling af vejtransporten’ i 2020, hvor det blev aftalt, at der i 2025 skulle tages stilling til en endelig indfasningsprofil for registreringsafgiften for elbiler.

Afgiftsforskellene på elbiler og konventionelle biler indebærer en samfundsøkonomisk omkostning.

Line Andersen og Otto Brøns-Petersen

Elbiler har i årtier haft særlige vilkår. Fra 1983 til 2016 var de helt fritaget for registreringsafgift. Siden har indfasningen af afgiften været udskudt flere gange, og i dag betaler elbiler 40 procent af den fulde registreringsafgift.

Men det har længe været kendt, at elbiler vil blive favorabelt beskattet selv efter udfasning af de særlige rabatter. Debatten handler i øjeblikket primært om, hvor stor en ekstraordinær afgiftsrabat elbiler fortsat skal have.

Det er imidlertid en god idé at tage et skridt tilbage og i stedet spørge: Hvorfor skal vi egentlig have afgifter på biler?

Der er sådan set gode grunde til at beskatte bilkørsel. Bilkørsel er forbundet med luftforurening, drivhusgasudledninger, støj, vejslid, uheld og trængsel – såkaldte eksterne omkostninger. Afgifter svarende til de eksterne omkostninger kan sikre, at gevinsterne står mål med omkostningerne ved kørsel.

Læs også

Registreringsafgiften er forældet

Det er dog ikke et godt argument for den nu 101 år gamle registreringsafgift, som er en afgift ved køb. Registreringsafgiften er hverken god til at varetage klimahensyn som en kilde til finansiering af offentlige udgifter eller til at varetage fordelingshensyn. De to sidstnævnte håndteres langt bedre med indkomstskatterne.

På sigt bør ejerafgiften erstattes af trængselsafgifter.

Line Andersen og Otto Brøns-Petersen

Når det gælder klimahensyn, betaler bilister allerede brændstofafgifter og fra 2027 også kvotepris gennem EU’s nye kvotesystem. Klimahensyn i persontransporten er derfor håndteret uden registreringsafgiften.

Afgiftsforskellene på elbiler og konventionelle biler indebærer en samfundsøkonomisk omkostning (såkaldt skyggepris) på mellem 5.500 og 6.300 kroner per ton sparet CO2.

Til sammenligning koster det godt 600 kroner at udlede et ton CO2 inden for kvotesystemet (ETS1) i 2030. Afgiftsrabatter til elbiler er altså en ekstrem dyr måde at gennemføre grøn omstilling på.

I stedet for kun at diskutere hvad indfasningsprofilen for registreringsafgiften for elbiler skal være, præsenterer Cepos en tiltrængt reform af bilafgifterne, der gentænker de eksisterende afgifter, så de svarer til det samfundsøkonomisk ideelle.

Læs også

Vejen frem

Konkret foreslår vi:

  • at afskaffe registreringsafgiften for alle biltyper.
  • at brændstofafgifterne reduceres, når brændsler indgår i det nye kvotesystem.
  • at elafgiften permanent reduceres til EU’s minimumssats.

På sigt bør ejerafgiften erstattes af trængselsafgifter, når teknologien er moden. Det er dog væsentligt at understrege, at trængselsafgifter kun bør indføres i det omfang, de kan differentieres efter, hvor og hvornår kørsel finder sted.

Ligeledes skal prissignalet fra trængselsafgifter styre trafikinvesteringerne og dermed ikke blot blive en finansieringskilde til offentlige udgifter. Hvis trængselsafgifterne i stedet (som broafgiften på Storebælt) bliver brugt til at skaffe penge i statskassen, vil de hurtigt gøre mere skade end gavn.

Cepos' bilreform vil sikre, at både benzin-, diesel- og elbiler betaler afgifter svarende til deres eksterne omkostninger. Det står i kontrast til i dag, hvor benzin- og dieselbiler er overbeskattede, og elbiler er markant underbeskattede.

Når politikerne alligevel er i gang med at diskutere bilafgifterne, bør de gribe muligheden for en grundlæggende reform i stedet for blot at justere på afgiftsrabatterne til elbiler.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026