Debat

Concito: Øget trafikvækst er uforenelig med vores klimamål

Skal vi nå vores ambitiøse klimamål, er det afgørende, at vi mindsker trafikkens CO2-udledning. Nye emissionsbiler bør være undtagelser efter 2025, og vi skal udskyde udbygninger af vejnettet, til elbilerne er indfaset. Og så kan vi skrue på registreringsafgiften for at mindske antallet af benzin- og dieselbiler på vejene, skriver Susanne Krawack.

Alle ved, at nye og bredere
veje skaber mere biltrafik. Så længe langt hovedparten af de kørte
kilometer er med emissionskøretøjer, er det ikke fornuftigt at udbygge
vejinfrastrukturen nu, skriver Susanne Krawack.
Alle ved, at nye og bredere veje skaber mere biltrafik. Så længe langt hovedparten af de kørte kilometer er med emissionskøretøjer, er det ikke fornuftigt at udbygge vejinfrastrukturen nu, skriver Susanne Krawack. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Susanne Krawack
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jo mindre CO2, transportsektoren når at udlede, inden den er helt omstillet til nulemission, jo bedre er det for klimaet. Det er med andre ord ikke ligegyldigt, hvornår transportsektoren er helt omstillet, og hvor meget CO2, der er udledt inden da.

Det korte svar på spørgsmålet, om trafikvækst er foreneligt med 70 procentsmålet er derfor: Nej. Tværtimod har vi brug for at tage en pause i trafikvæksten. Selv om salget af elbiler heldigvis stiger, er det stadig benzin og dieselbiler, der sælges flest af. En bil kører i gennemsnit i 15 år, så de benzin- og dieselbiler, der sælges i 2021, vil udlede CO2 frem til midt i 2030’erne.

Energistyrelsens fremskrivning viser desuden, at selv i 2030 vil en betydelig del af salget af nye biler være emissionsbiler. Det tager lang tid at omstille køretøjsparken til el.

Jo flere kilometer vi kører i de CO2-udledende køretøjer, jo større er skaden på klimaet. Det vil derfor være fornuftigt at tage en pause i trafikvæksten og "vente med den", til bilparken er omstillet til el. Så det vil være fornuftigt at sætte foden på bremsen, når det gælder trafikudvikling. Den aktuelle prisstigning på benzin og diesel er derfor et godt signal.

Temadebat

Kan vi redde klimaet uden at begrænse privatbilismen?
Danskerne kommer til at køre flere kilometer frem mod 2030, hvor vi ellers skal udlede 70 procent mindre CO2 og andre klimagasser, end vi gjorde i 1990.

Det forventer Energistyrelsen, som i analysen 'Klimastatus og -fremskrivning' fra 2021 regner med "en stigning i trafikarbejdet for alle typer køretøjer" mellem 2019 og 2030, og at "den relative stigning i trafikarbejdet vil være størst for personbiler, hvor trafikarbejdet i 2030 forventes at være 23 procent højere end i 2019".

Er det foreneligt med klimalovens målsætninger? Hvad bør politikerne stille op? Hvis Folketinget fastholder målsætningen på 70 procent, skal politikerne i så fald foretage indgreb? Vil det være nok at indføre en bred CO2-afgift – og hvad der skal til, hvis den politiske opbakning til afgiften udebliver?

Altinget giver i en temadebat ordet til forskere, interesseorganisationer og politikere, som vil debattere, om en stigning i trafikarbejdet er uforeneligt med klimamålet om 70 procents reduktion i 2030.

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Jokeren er hybridbiler, som fylder meget i salget af nye biler. Vi ved ikke, hvor mange af dem, der køres som elbiler, og hvor mange, der kører som emissionsbiler. Men man kan frygte, at der ikke opsættes ladestandere hos alle ejere af nye hybridbiler, og at de derfor ikke køres som elbiler.

Udskyd udbygning af vejnettet

Der skal også lyde en opfordring til at udskyde nye trafikskabende aktiviteter som at implementere den nye infrastrukturplan.

Alle ved, at nye og bredere veje skaber mere biltrafik – og så længe langt hovedparten af de kørte kilometer er med emissionskøretøjer, er det ikke fornuftigt at udbygge vejinfrastrukturen nu. Det vil være fornuftigt at vente til langt hovedparten af bilparken er elbiler.

Så har man måske også fundet mindre CO2-udledende måder at udbygge vejinfrastrukturen på. Og hvis væksten i biltrafikken ikke kommer, og CO2-udledningen til anlæg indregnes, vil samfundsøkonomien i projekterne ændres, og man bør revurdere hele planen.

Så hvad kan man gøre?

Det er vigtigt at begrænse kørselsomfanget med emissionskøretøjer, og derfor skal man begrænse tilgangen af nye emissionskøretøjer til køretøjsparken.

Et signal om, at det bliver meget dyrt at køre i en emissionsbil om fem til ti år, vil formodentligt føre til at færre vil vælge at investere i en benzin eller dieselbil fremover. Det kan være registreringsafgift eller grøn ejerafgift, der stiger jævnt fra for eksempel 2025.

Der er sikkert mange, der vil sige, at så kan folk ikke længere få hverdagen til at hænge sammen, eller at den økonomiske udvikling vil lide. Men man skal lige huske på, at den største stigning i biltrafikken sker til fritidsformål, og stigningen i pendling er begrænset.

Fritidstrafikken er naturligvis hverken værdiløs eller ligegyldig, men for klimaets skyld kan man vel godt udskyde trafikstigningen og den øgede mobilitet, til omstillingen til el er gennemført.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion