Concito: Ren luft uden trafikos kan være meget tættere på, end vi troede

Kender du vittighedstegningen af Joel Pett, som udkom under COP15 i 2009? På den har en forsker oplistet en masse sidegevinster ved klimahandling som energiuafhængighed, ren luft, bedre byrum, sundere børn, hvor en tilhører så spørger ”hvad hvis det er er et fupnummer, og vi helt uden nytte skaber en bedre verden”?

Denne geniale tegning kom jeg til at tænke på, da vi lagde sidste hånd på Concito’s nylige analyse af, hvordan Danmark kan blive klimaneutral i 2040.

For selvom vi desværre er kommet for sent i gang med at omstille transportsektoren, så er de i tegningen omtalte sidegevinster (især renere luft) ikke længere en fjern drøm. Det kan være meget tættere på, end vi troede.

I omstillingen af transporten er det vigtigt med fokus på den sociale retfærdighed

Søren Have

Men det kræver, at der gås ambitiøst og måske endda lidt hårdhændet til værks. For det første skal vi, fordi personbiler i gennemsnit holder 15 år, senest i 2025 sætte en prop i salget af benzin- og dieselbiler.

På grund af EU-regler kan det være svært med et egentligt forbud, men meget kan opnås med en justering af registreringsafgiften. Så har vi de facto stoppet for salget af nye fossile biler og dermed stoppet skaden, som man siger i forsikringsbranchen. Og hvis man står og mangler en bil, hvor der ikke er en matchende elbil, så er der jo masser af brugte benzin- og dieselbiler.

Omstillingen skal have alle med
Dernæst skal vi med højere afgifter på brændstof fremme, at de allerede solgte benzin- og dieselbiler finder hen til nogen, som ikke kører ret meget. En sådan afgiftsændring sætter også ekstra skub i udskiftningen af vare- og lastbilerne.

På grund af lang tids bilismefokuseret planlægning risikerer en afgiftsdrevet omstilling dog at ramme nogle grupper/områder hårdere end andre. De grupper, der ikke får omstillet i tide, risikerer derudover at stå med et stort værditab forbundet med, at deres fossile køretøj ikke længere har en restværdi.

I omstillingen af transporten er det vigtigt med fokus på den sociale retfærdighed og på at få alle med.

Omstillingen bør ske socialt og geografisk målrettet og kan for eksempel inkludere favorable/garanterede lån til elbil (for eksempel ligesom det er foreslået for varmepumper), støtte til elcykel, udrulning af supercykelstinetværk, med mere. De indkomne afgifter kan gå hertil, og resten kan eventuelt tilbageføres ligeligt til alle borgere.

Om få år vil elbiler forventeligt begynde at falde kraftigt i pris, da de er meget simplere at fremstille.

Da de samtidig er billige at køre i, er der risiko for, at bilejerskabet øges voldsomt med et uholdbart afledt ressourceforbrug til følge – flere biler, flere motorveje og så videre. Det skal vi undgå. Både fordi vi skal være et grønt foregangsland, og fordi vi også har sundheds- og arealhensyn at varetage.

Plads til andet end biler
Derfor taler vi også for at fremme deling af bilerne og for at optimere brugen af pladsen på vejene via roadpricing og i byerne med parkeringsregulering. Dette vil gøre, at vi i byerne kan få areal tilbage til andre måske rekreative formål.

Vi kan også sløjfe hovedparten af de planlagte motorvejsprojekter, så færre bliver syge af vejstøj (som desværre ikke forsvinder med elbiler, da det meste kommer fra dækkene). Ud over at mindske trængsel har roadpricing også den fordel – ulempe vil nogen sige – at det giver nogle skatteindtægter til erstatning for brændstofafgifterne.