Bliv abonnent
Annonce
Debat

Cyklistforbundet, Novo og forsker: Copenhagen Sprint bør få Christiansborg til at tage cyklismes sunde effekter seriøst

Antallet af danskere, som cykler til skole, uddannelse og arbejde, har over det seneste årti været faldende, og det er stærkt bekymrende, skriver Kenneth Øhrberg, Mads W. Ø. Larsen og Jasper Schipperijn
Antallet af danskere, som cykler til skole, uddannelse og arbejde, har over det seneste årti været faldende, og det er stærkt bekymrende, skriver Kenneth Øhrberg, Mads W. Ø. Larsen og Jasper SchipperijnFoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
19. juni 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Denne uge vil Københavns gader forvandles til et festfyrværkeri af cyklisme, når Copenhagen Sprint indtager byen. Det store cykelevent inkluderer to professionelle endagsløb i 'World tour'-klassen for både kvinder og mænd, en cykelfestival samt et folkecykelløb.

På den måde skaber Copenhagen Sprint en sammenhæng mellem den professionelle cykling og hverdagscyklisme, som vi mener er helt unik og vigtig for at understrege cyklingens betydning for vores sundhed både som professionelle sportsudøvere, men også som helt almindelige mennesker, som blot skal fra A til B.

Det mest betydningsfulde element af Copenhagen Sprint er dog cykeltopmødet, der samler beslutningstagere og eksperter til en dag dedikeret til at drøfte, hvordan vi kan motivere flere til dagligt at bruge cyklen – et emne af afgørende betydning for vores samfund.

Kun 26 procent af de danske 11-15-årige opfylder anbefalingen om at være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen.

Jasper Schipperijn, Kenneth Øhrberg og Mads W. Ø. Larsen
Hhv. professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, direktør for Cyklistforbundet og landechef for Novo Nordisk i Danmark

Antallet af danskere, som cykler til skole, uddannelse og arbejde, har over det seneste årti været faldende, og det er stærkt bekymrende.

Manglende fysisk aktivitet er en stor udfordring for folkesundheden. Det estimeres, at der årligt er cirka 4700 ekstra dødsfald blandt fysisk inaktive personer i forhold til fysisk aktive personer.

Det svarer til 9 procent af alle dødsfald i Danmark. Desuden reducerer fysisk aktivitet risikoen for de flest former af kræft, den hyppigste dødsårsag i Danmark.

I 2021 viste Den Nationale Sundhedsprofil, at 58 procent af de voksne danskere ikke opfylder anbefalingen at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

Og kun 26 procent af de danske 11-15-årige opfylder anbefalingen om at være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen.

Regelmæssig cykling kan sænke risikoen for tidlig død

Når vi taler fremme af fysisk aktivitet, er det oplagt at tænke på at fremme idræt, sport og motion, men i virkeligheden er hverdagscykling en meget mere realistisk måde at fremme fysisk aktivitet på.

Hele 92-99 procent af den tid, vi cykler, også på en el-cykel, betragtes som sundhedsfremmende fysisk aktivitet, hvorimod det ’kun’ er 20-50 procent af tiden for langt de fleste former for sport, idræt og motion.

Med andre ord: At opnå mindst 30 minutter sundhedsfremmende fysisk aktivitet kræver mindst en time sport, idræt eller motion om dagen, hvorimod de samme 30 minutter kan opnås ved to eller tre korte cykelture på 10-15 minutter, hvilket svarer til en cykeltur på 3-6 kilometer.

Læs også

Transportvaneundersøgelsen viser, at bilen bliver brugt på 45 procent af alle ture under 10 kilometer, så der er mange muligheder for at cykle mere på disse kortere ture.

Den faldende cykelaktivitet er dybt bekymrende, da de sundhedsmæssige fordele ved daglig cykling er både omfattende og veldokumenterede.

Forskning viser, at regelmæssig cykling kan reducere risikoen for tidlig død med op til 28 procent. Selv blot 10 minutters cykeltur dagligt kan markant mindske risikoen for hjertesygdomme.

Cykling har også positive effekter på vores mentale helbred, og det kan øge børns indlæringsevne i skolen. Derfor håber vi, at flere vil sætte fokus på sundhedsgevinsterne ved hverdagscyklisme.

Cykling er en nøglekomponent i forebyggelsen

Her ser vi et paradoks i vores samfund: Initiativer til fremme af cykling findes oftest i kommunale og regionale sammenhænge, der arbejder med infrastruktur og transport. Men for at opnå reelle sundhedsgevinster bør sundhedssektoren involveres.

Lad os tage Copenhagen Sprint som en anledning til at gentænke, hvordan vi prioriterer cykling i Danmark.

Jasper Schipperijn, Kenneth Øhrberg og Mads W. Ø. Larsen
Hhv. professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, direktør for Cyklistforbundet og landechef for Novo Nordisk i Danmark

Mere cykling vil resultere i færre danskere med problemer som overvægt, hjertesygdomme og type 2-diabetes. Derfor skal vi indarbejde de sundhedsmæssige fordele ved cykling i vores sundhedssystem og anerkende cykling som en del af forebyggelsesindsatserne.

Vi mangler effektive forebyggelsesredskaber i sundhedssektoren i Danmark, og her er det åbenlyst at indtænke hverdagscyklisme. 

Vi mener, at den nye folkesundhedslov er en oplagt mulighed til at inkludere initiativer, som fremmer hverdagscyklisme i Danmark.

Et klart mål for at fremme andel af cykelture kan med fordel være en del af vores sundhedspolitik, idet det både fremmer sundhed, forebygger sygdom og fungerer som en bæredygtig transportform, der reducerer byens trængsel og støj.

Lad os tage Copenhagen Sprint som en anledning til at gentænke, hvordan vi prioriterer cykling i Danmark – ikke kun som et transportmiddel, men som en vital investering i folkesundheden.

Cykling er ikke blot en glæde; det er en nødvendighed for et sundere og mere bæredygtigt samfund.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026