Cykeludlejer: Lejecykler i København kan bidrage til klimamål og verdensmål

DEBAT: Vi skal ændre vores transportvaner kollektivt, hvis vi skal reducere CO2-udledningen. For eksempel ved at flere pendlere vælger at lade bilen stå og i stedet taget toget til København og derfra en delecykel til arbejdspladsen, skriver Donkey Republic.

Af Caroline Søeborg Ahlefeldt og Jens Kramer Mikkelsen
Henholdsvis bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem, Donkey Republic

Stigende befolkningstilvækst i byer over hele kloden gør det bydende nødvendigt, at vi finder på andre måder at transportere os rundt på end i private biler, som fylder byrummet op og forurener luften. Vi bør ændre vores transportvaner til at være mindre centrerede omkring bilen og mere fokuserede på mere miljøvenlige alternativer.

København er en cykelby og har længe været det. De, der har brug for en cykel, har allerede en cykel, og resten tager bil, tog, bus eller metro. Eller et af de kontroversielle elløbehjul.

Hvorfor skal vi så have flere cykler i byen, kunne man fristes til at spørge. Og det er et fair spørgsmål. Svaret ligger i, at jo flere mennesker der er om at dele transportmidlerne, jo færre transportmidler har vi brug for i det hele taget. Og det gælder alt fra cykler til biler, bus og tog.

Cykel-lig hober sig op
Udbuddet af forskellige delecykelkoncepter er vokset i København de seneste par år, hvor man både kan leje en cykel på stedet eller få adgang til den samme cykel på månedsbasis – lidt på samme måde, som man kan lease en bil.

Baseret herpå kan det konkluderes, at der over de seneste par år har været en tendens til et stigende antal brugere af delecykler. Det må grangiveligt betyde, at flere og flere cyklister deles om færre og færre cykler, fordi de lader deres private cykel stå eller skiller sig helt af med den og hopper på en delecykel i stedet. På den måde er delecykler en del af løsningen på pladsproblemet i Københavns Kommune.

Enhver cyklende københavner må kunne nikke genkendende til, at det kan være svært at finde en cykelparkeringsplads i byen. Københavns Kommune gør sit for at fjerne efterladte cykler og cykel-lig.

Hvert år fjerner kommunen mellem 6.000 og 10.000 cykler i byen. Det er en kostelig affære og løber op i omegnen af 700.000 kroner hvert år – af skatteydernes penge vel at mærke. Tilmed bliver der hvert år efterladt yderligere 10.000 cykler i København, så problemet bliver ikke løst, men blot holdt i ave. Der skal flere og andre initiativer til at komme problemet til livs.

Biler fylder mest i København
For nylig var København vært for C40 World Mayors Summit, som tiltrak borgmestre fra byer som Los Angeles og Jakarta foruden miljøforkæmperen Al Gore.

Det fire dage lange topmøde havde som formål at skabe konsensus om, hvilke initiativer der skal prioriteres i vores alle sammens fælles kamp mod yderligere temperaturstigninger. Der var fokus på, hvordan nogle af verdens største og mest CO2-udledende byer arbejder for at reducere CO2-udledningerne, og hvordan borgere og virksomheder kan være med til at nå målet om at reducere CO2-udslippet med 40 procent inden 2030.

En del af løsningen er at ændre vores transportvaner kollektivt. Hvis enkeltpersoner kører rundt i biler alene, udnytter vi langtfra det offentlige rum optimalt. Biler optager 80 procent af vejarealet i København, mens 43 procent af københavnerne transporterer sig til uddannelse eller arbejde på cykel.

Procentdelen for cyklende pendlere indikerer en svagt opadgående trend over de seneste par år, hvor gradvist flere og flere cykler til arbejde eller uddannelse i København. Det kan sandsynligvis tilskrives forskellige tiltag, heriblandt en forbedring af cykelinfrastrukturen og en generel promovering af cykelvenlige tiltag som for eksempel grønne bølger på cykelstierne.

Flere cyklister gavner samfundet
Når flere pendlere cykler, skaber det ikke kun en helbredsmæssig fordel for cyklisterne, men en overordnet samfundsmæssig gevinst i form af færre udgifter til sundhedsvæsenet. Ifølge et studie udført i København, "vinder" cyklister en euro per cyklet tur, samtidig med at samfundet vinder – eller sparer – 0,4 euro per tur.

Dertil skal medregnes, at der er langt lavere risiko for at være udsat for en ulykke på cykel end på for eksempel elløbehjul. Mere præcist er der statistisk set 200 flere skader forårsaget af en tur på elløbehjul end på cykel, viser et studie fra Austin i Texas, USA.

Elløbehjulene flytter i overvejende grad folk fra at gå og cykle og ikke væk fra bilerne og bidrager derfor hverken til en helbredsmæssig eller miljømæssig forbedring. Derudover løber prisen for dagligt brug af elløbehjul hurtigt op, som gør cyklen til et bedre alternativ – både for helbredet og pengepungen.

Der findes ikke én løsning på klimaproblemet, og hvis der gjorde, ville det hverken være udelukkende at cykle rundt eller at skille os fuldstændig af med bilen. En del af løsningen er derimod, at vi i højere grad skal cykle rundt i byerne og kombinere cykelturen med offentlige transportmidler, samtidig med at bilerne i så høj grad som muligt skal ud af byen og bruges som transportmiddel mellem byer i stedet – i elform naturligvis.

Danmark viser cykel-lederskab
I 2015 præsenterede FN 17 verdensmål, som skulle erstatte de tidligere otte årtusindemål. For at følge alle verdens landes fremskridt i forhold til at nå målene har FN udviklet et værktøj, som evaluerer hvert enkelt lands fremskridt/tilbagegang/stilstand i forhold til hvert mål og undermål.

Danmark er lige nu nummer 1 i verden ud af de 162 lande, der findes data fra. Et af de parametre, hvor der er mulighed for forbedring, er "tilfredshed med offentlig transport" med 67,3 procents tilfredshed blandt danskerne. Trenden er dog opadgående; om det kan tilskrives den nyåbnede Cityringen er endnu uvist.

Sikkert er, at en forbedring af den offentlige transport vil få flere pendlere til at stille bilen og tage toget i kombination med en cykel eller andre deleøkonomiske transportmidler for at køre den sidste mil til den endelige destination. Denne kombination af tog/metro og cykel er en del af den fremtidige løsning, hvis vi fortsætter med at bo tæt i byerne og skal transportere os rundt på en bæredygtig måde.

En optimering af den offentlige transport i kombination med, at udbuddet af forskellige mikromobilitetstjenester bidrager til at forbinde folk bedre til deres endelige destination, vil være et kæmpe skridt i den rigtige retning – både i forhold til at ændre vores transportvaner og i forhold til at opnå verdensmålene.

C40-topmødet byder forhåbentligt på nogle fremadrettede løsningsforslag i den retning. I første omgang skal der lyde en kæmpe cadeau til København for at være blevet tilbudt værtskabet og have gennemført topmødet.

Forrige artikel Organisationer: Finansloven må ikke kvæle salg af elbiler Organisationer: Finansloven må ikke kvæle salg af elbiler Næste artikel 3F til ITD: I forstår ikke, hvordan transportområdet fungerer 3F til ITD: I forstår ikke, hvordan transportområdet fungerer
  • Anmeld

    Henrik Gudmundsson

    Ja, cykler og deling er vigtigt, men...

    Indlægget af Caroline og Jens fra Donkey Republic kommer bredt rundt. Sandt er det at kombinationen af kollektiv trafik og cykler skal have at kraftigt løft for at blive et stærkere alternativ til bilen i byen. Artiklen nævner også med rette den store mangel på ordentlig cykelparkering fx i indre by i København. Bidrager Donkey Republic så med løsninger her? Måske, men dels synes jeg nu ikke de integrerer specielt vel med den kollektive trafik. Og dels oplever jeg at det er Donkeys parkerede æsler ligeså meget som gamle cykellig og hensmidte løbehjul der tager de sidste ledige pladser i cykelstativerne uden for min arbejdsplads. Min cykel står godt nok og fylder hele dagen. Men det virker som om Donkeys ditto nogen gange står det samme sted mange dage i træk. Hvor meget hjælper det? Under alle omstændigheder godt hvis flere kræfter vil bidrage til at der tages areal og konkurrencekraft fra biler frem for at de lette trafikanter skal stjæle pladsen fra hinanden.

Ekspert: Statens udbudsregler skaber lønpres og nye konflikter

Ekspert: Statens udbudsregler skaber lønpres og nye konflikter

UDBUD: Det rammer medarbejderne, når et offentligt udbud som dét, Arriva vandt sidste år, presser virksomheder til at underbyde sig selv. Det mener en arbejdsmarkedsforsker, der bliver bakket op af Enhedslisten. Venstre ønsker ikke at blande sig.