Cyklistforbundet: Lad os forandre mobiliteten med 2.275 kilometer ny cykelsti

Snart begynder forhandlinger om det, der tidligere ville hedde en infrastrukturplan og nu hedder en grøn mobilitetsplan. Navneændringen understreger nødvendigheden af at sikre en høj grad af fremkommelighed med mindst mulig belastning af miljø og klima. 

Borgmestre i diverse regionale konstellationer taler for vigtigheden af motorveje til netop eget område. Nøgtern set har ingen behov for en motorvej. Vi har derimod behov for at kunne transportere os selv og vores varer effektivt med mindst mulig belastning af miljø og klima.

Vælger man at fokusere på målet frem for at låse sig fast på de sædvanlige midler, ender man uvægerligt med cykling som værktøj til at indfri målene med den grønne mobilitetsplan.  

Organisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv, der har fokus på problemløsning frem for politik, er nået til samme erkendelse: Vi kan ikke med motorveje bygge os ud af trængslen i de store byer; vi skal først og fremmest tænke i mobilitet; cykling er vejen til at styrke mobiliteten, sundheden, lette på trængslen samt bidrage til den grønne omstilling.

Vi opfordrer derfor politikerne til at supplere den eksisterende cykelinfrastruktur i de 28 trængselsramte byer, så der fra bycentre og cirka 12 til 15 kilometer ud er (super)cykelstier i alle kompasretninger

Jens Peter Hansen
Formand, cyklistforbundet

Cykelstier til trængselsramte byer 
Vejdirektoratet har dokumenteret trængselsproblemer, samt hvordan trængslen reduceres kraftigt blot ved en mindre reduktion i biltrafikken. Det er dyrt for Danmark, når så mange sidder med hænderne i skødet i en bilkø.  

Heldigvis er det overkommeligt – også økonomisk – at dæmme op for trængslen. 1.000 kilometer trygge og sikre cykelruter med høj fremkommelighed ind og ud af trængselsramte byer vil fjerne en stor del af biltrafikken der, hvor den primært sander til.

Vi opfordrer derfor politikerne til at supplere den eksisterende cykelinfrastruktur i de 28 trængselsramte byer, så der fra bycentre og cirka 12 til 15 kilometer ud er (super)cykelstier i alle kompasretninger.  

De 1.000 kilometer er ikke et slag på tasken. Med afsæt i Vejdirektoratets opgørelse af trængsel har vi fokuseret på 28 trængselsramte byer: Hjørring, Aalborg, Holstebro, Viborg, Randers, Herning, Silkeborg, Aarhus, Horsens, Vejle, Esbjerg, Kolding, Haderslev, Åbenrå, Sønderborg, Odense, Svendborg, Slagelse, Sorø, Næstved, Ringsted, Nykøbing Falster, Køge, Holbæk, Roskilde, Frederikssund, Helsingør og Hillerød.  

Vores analyse viser, at 34 procent af Danmarks befolkning bor inden for 12 kilometer fra centrum i disse 28 byer. Der er med andre ord mange danskere, der med 1.000 kilometer cykelsti ud og ind af de 28 byer vil få adgang til et effektivt cykelrutenet i eget nærområde.

Hvis det eksisterende cykelstinet, inklusiv Supercykelstinettet i hovedstadsområdet, medregnes, vil 60 procent af danskerne have adgang til effektivt cykelrutenet i eget nærområde. 

Cykelstier langs statsvejene 
Vi opfordrer for det andet politikerne til at sikre, at udbygningen af supercykelstinettet i hovedstadsområdet fortsætter, og at statsvejnettet opgraderes, så det fungerer som backbone for cykeltrafikken – akkurat som det gør for biltrafikken.

Alt for ofte oplever cyklister statsveje som barrierer og ikke som forbindelser. Især i Jylland og på Fyn giver statsveje ikke mulighed for tryg og sikker cykling. Også her er det overkommeligt at opgradere: Med udgangspunkt i Vejdirektoratets kort over statsveje vurderer vi, at der er brug for at opgradere 1.275 kilometer statsveje, som i dag hverken har cykelsti eller god alternativ rute. 

Kast et blik på blandt andet Irland, hvis du har behov for at vænne dig til tanken om, at cykling – også hvad angår investeringsniveau – er en ligeværdig transportform

Jens Peter Hansen
Formand, cyklistforbundet

Lad mig her minde om, at potentialet for at øge cykling er stort: 47 procent af alle pendlerture for beskæftigede i Danmark ti kilometer eller under til arbejde. 65 procent har under 20 kilometer til arbejde. Med en elcykel vil mange med smil på læben kunne cykle 15 kilometer eller mere.  

Mere og bedre cykelparkering 
Enhver cykeltur starter og slutter med en parkeret cykel. God cykelparkering er ikke nice to. Det er need to, hvis cyklen skal være et attraktivt alternativ til bilen.

Det gælder ikke mindst i forhold til at styrke kombinationen mellem cykel og offentlig transport. Derfor opfordrer vi politikerne til at investere i nem og sikker cykelparkering ikke mindst til elcykler omkring de store trafikknudepunkter og andre steder.  

Cyklistforbundet foreslår, at der afsættes ti procent af den forventede samlede statslige investeringsramme i grøn mobilitet frem mod 2030, og at der herudover tillægges kommunal medfinansiering.  

Ja, det vil koste en del milliarder at etablere forhold, så flere vælger at cykle mere. Det er dog alene et spørgsmål om likviditet: Takket være samfundsmæssige gevinster i form af bedre sundhed, mindre trængsel og en ikke ubetydelig CO2-reduktion vil mange cykelinvesteringer have tjent sig selv hjem, inden man er færdige med at planlægge og VVM-redegøre for nye motorveje.  

Kast et blik på blandt andet Irland, hvis du har behov for at vænne dig til tanken om, at cykling – også hvad angår investeringsniveau – er en ligeværdig transportform.

For alene i 2021 vil Irland investere 2,7 milliarder kroner i aktiv mobilitet.