DA: Kritik af den danske model bygger på misforståelser om godskørselsloven

REPLIK: Arbejdsgiverforening mener, at arbejdsmarkedets parter misbruger den danske model. Kritikken bygger på misforståelser om godskørselsloven, skriver DA-underdirektør Steen Müntzberg.

Af Steen Müntzberg
Underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening

Karsten Høgild, direktør i Arbejdsgiverforeningen KA, kritiserer i Altinget den 26. maj arbejdsmarkedets parter for at misbruge den danske model og tilsidesætte demokratiet.

Målet for parterne er ifølge Karsten Høgild at skabe monopoler og tvinge virksomheder til at være omfattet af kollektive overenskomster. Men når Karsten Høgilds påstande ikke har hold i virkeligheden, kommer kritikken derfor til at fremstå lidt useriøs.

Det er ærgerligt. For kritik af og debat om den danske model er vigtig og kan være med til at udvikle modellen. Karsten Høgild har også ret i, at der påhviler arbejdsmarkedets parter et særligt ansvar, fordi den danske model er et bærende fundament for det danske arbejdsmarked.

Men den konkrete kritik i indlægget bygger på store misforståelser om henholdsvis godskørselsloven og om lønkompensation under coronakrisen.

Intet krav om 3F-overenskomst
Karsten Høgild påstår, at arbejdsmarkedets parter har sikret 3F et overenskomstmonopol på godskørselsloven, som tredjebehandles i Folketinget den 9. juni.

Her kan det siges meget klart: Der er – og kommer – intet krav i lovgivningen om, at man som virksomhed skal være omfattet af 3F's overenskomst for at køre godskørsel.

Man kan opnå en godskørselstilladelse uden at være omfattet af overenskomst, og man kan også opnå en tilladelse, hvis man er omfattet af KA's overenskomst. Dansk Arbejdsgiverforening vil i sagens natur ikke bakke op en lovgivning, der giver monopol. Og det ville det meget brede flertal i Folketinget, der står bag den politiske aftale om godskørsel, næppe heller.

Den anden kritik fra Karsten Høgild drejer sig om, at man som virksomhed ikke kan få lønkompensation til de medarbejdere, der er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Den kritik er lidt spøjs.

Når en lovlig arbejdskonflikt træder i kraft, ophører ansættelsesforholdet på virksomheden, så længe konflikten løber. Dermed ophører virksomhedens lønforpligtelse også.

Typisk vil medarbejderen i den periode få konfliktunderstøttelse fra sit forbund. Det siger sig selv, at virksomheder ikke kan få lønkompensation for medarbejdere, som de ikke betaler løn til.

Det særlige ansvar, som Karsten Høgild efterlyser hos parterne, kan man til gengæld sagtens finde i lønkompensationsordningen. Det fremgår med al tydelighed af den trepartsaftale, som blev indgået, og af lovgivningen, der udmønter den.

Alle virksomheder og alle lønmodtagere – uanset om de er med eller står uden for det organiserede arbejdsmarked – kan få lige adgang til lønkompensation på nøjagtig samme betingelser.

Forrige artikel Rådet for Grøn Omstilling: Indfør nulemissionszoner, der også gælder personbiler Rådet for Grøn Omstilling: Indfør nulemissionszoner, der også gælder personbiler Næste artikel Elbil-alliance: Usikkerhed om afgift forhindrer investeringer i ladestandere Elbil-alliance: Usikkerhed om afgift forhindrer investeringer i ladestandere
Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

KRITIK: Klimaminister Dan Jørgensen modtager en næse af Folketinget for at være nølende med at indkalde til forhandlinger om iblandingskrav for biobrændstof i brændstof.