Dams popularitet stiger marginalt

Transportministeren bevæger sig langsomt op ad karakterskalaen og placerer sig et stykke over gennemsnittet i regeringen.
Det fremgår af Altinget.dks nye ministermåling, hvor danskerne har vurderet samtlige ministres indsats på en skala fra 0 til 10, med 0 som den laveste karakter og 10 som den højeste. Målingen er foretaget af A&B Analyse i perioden fra onsdag 12. juni 2013 til mandag 17. juni 2013 og er baseret på svar fra 1056 respondenter.
I målingen scorer Henrik Dam Kristensen (S) et gennemsnit på 4,1, hvilket er en stigning på 0,1 i forhold til sidste måling fra september 2012. Det lader derfor ikke til, at danskerne holder ministeren ansvarlig for de problemer, der løbende har vist sig ved indførslen af det omdiskuterede rejsekort. Ministeren når dog ikke samme højder som i målingen fra december 2011, hvor han scorede 4,5.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?

















