Dansk Energi og transportminister mødes om bane-elektrificering

NYHED: Transportminister vil mødes med Dansk Energi om elselskabernes mulige elektrificering af jernbanerne.
Transportminister Carina Christensen mødes til august med energiselskaberne, for at diskutere mulighederne for elektrificering af jernbanenettet.
Transportminister Carina Christensen mødes til august med energiselskaberne, for at diskutere mulighederne for elektrificering af jernbanenettet.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Jeg har set, at Dansk Energi har nogle rigtigt spændende tanker omkring elektrificeringen. Jeg tager gerne et møde med dem i august måned, for at høre hvilke tanker de gør sig om mulighederne.

Carina Christensen (K)
Transportminister

Skal energiselskaberne finansiere elektrificering af den resterende del af det danske jernbanenet?

Det spørgsmål kommer man et lille skridt nærmere svaret på til august. Her vil transportminister Carina Christensen (K) invitere Dansk Energi til et møde for at høre mere om muligheden for at energiselskaberne står for finansieringen, samt eventuelt opsætningen og vedligeholdelsen af el-ledningerne på skinnenettet.

Dansk Energis vicedirektør, Lars Aagaard, luftede muligheden for et par uger siden i Altinget (se artikel).

Siden da har både transport- og energiordførere fra R, V, S og DF udtalt sig meget positivt om ideen.

Den kom på banen efter det ikke længere er sikkert om DSB vælger at modtage de diesel-drevne IC4-tog på grund af de store forsinkelser.

Ordførere vil have undersøgelse
Dermed opstår der mulighed for at elektrificere jernbanenettet, før IC4 togenes pensionering, hvor man så kunne købe el-tog.

Flere af ordførerne har dog peget på, at transportministeren bør undersøge mulighederne for at el-selskaberne går ind i en elektrificering nu.

IC4 togenes ankomst til Danmark eller ej - så skal der i forbindelse med Femernbroen elektrificeres en større strækning på Sjælland.

Carina: Spændende tanker
Transportminister Carina Christensen vil efter sommerferien tage fat muligheden for at elselskaberne på banen:

"Jeg har set, at Dansk Energi har nogle rigtigt spændende tanker omkring elektrificeringen. Jeg tager gerne et møde med dem i august måned, for at høre hvilke tanker de gør sig om mulighederne", siger Carina Christensen til Altinget.

Det er voldsomt dyrt at elektrificere jernbanerne. For at elektrificere den resterende del af jernbane nettet har der været nævnt tal på mellem 6 og 12 mia. kr.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00