Dansk Energi: S-togene i hovedstaden blokerer for bedre wi-fi

Thomas Woldiderich
Branchechef for telepolitik, Dansk Energi
Danmarks digitale infrastruktur, fibernettet, var i 2020 en central årsag til, at børn og unge kunne få fjernundervisning, store dele af den danske arbejdsstyrke kunne arbejde hjemmefra, og lægebesøg kunne foretages som videomøde.
Vi så i fibernetbranchen et stærkt øget forbrug af data fra den ene dag til den anden, da store dele af kongeriget lukkede ned.
Wi-fi er en akilleshæl
Selvom dele af samfundet nu igen er lukket ned, er der altid åbent på den digitale infrastruktur, og intet tyder på, at mængden af data, vi forbruger online, bliver mindre.
Tværtimod vil danskernes forbrug af data og antallet af apparater, som vi kobler online, stige kraftigt.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Det giver et øget pres på bredbåndsforbindelserne - både i private hjem, virksomheder og offentlige institutioner.
Det er dog ikke fibernettet i jorden, der i fremtiden vil blive presset. Akilleshælen er derimod de wi-fi-forbindelser, der er en helt central del af den trådløse brobygning mellem nettet og brugerne i for eksempel husstanden.
Mens store dele af vores europæiske naboer snart kan se frem til at åbne op for fremtidens wi-fi, så sker det først i Danmark, når der er kommet en politisk løsning med S-togene.
Thomas Woldiderich
Branchechef for telepolitik, Dansk Energi
Heldigvis er der hjælp på vej. Men det er ikke uden problemer og kræver politisk handling.
Behov for et nyt frekvensbånd
Løsningen er, at vi tilføjer et helt nyt frekvensbånd til wi-fi, der skal supplere de to frekvensbånd, som i dag benyttes.
Det svarer til, at de digitale motorveje udvides med et hav af nyanlagte spor, hvor der ingen kø er. Der er tale om den største ændring af vores digitale infrastruktur i årtier.
Men S-togsnettet i hovedstadsregionen benytter en del af det nye frekvensbånd, og dermed holder togene bogstaveligt talt i vejen for fremtidens wi-fi i Danmark.
Så mens store dele af vores europæiske naboer snart kan se frem til at åbne op for fremtidens wi-fi, så sker det først i Danmark, når der er kommet en politisk løsning med S-togene.
Det haster. For indtil da holdes den digitale udvikling reelt tilbage.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Ny temadebat: Er Danmarks transportinfrastruktur klar til krise?
- Jens Kampmann i Ministertid: Ministre skal ikke blande sig i enkeltsager
- Dansk Luftfart og Metal Luftfart: Alle er klar til grønt flybrændstof. Undtagen politikerne

















