Dansk Erhverv om mobilitet: Vi skal have lov til at være luddovne

Det fremhæves en gang imellem. at befolkningen burde gøre den ekstra indsats, det kræver for eksempel at skifte fra bil til kollektiv trafik.

Vores påstand er, at tid er en dyrebar ressource for en almindelig dansk familie eller en almindelig dansk virksomhed, og valget derfor er individuelt – men valget kan sagtens være kollektiv trafik.

Det er en samfundsopgave at sørge for, at vi spilder så lidt tid som muligt i trafikken. Det er derfor ærgerligt, at vi for eksempel spilder 83 millioner timer om året i køer.

Det ville de fleste af os nok hellere have brugt på noget andet, og samfundet har kun ekstraudgifter ved det. Vi skal derfor tilbyde løsninger, der passer til de rejsendes behov.

Firkantet sagt er det vejenes tur på det overordnede vejnet, hvor en række projekter står i kø for at blive bygget

Jesper Højte Stenbæk
Fagchef for transport og infrastruktur, Dansk Erhverv

Nye løsninger er på vej
Personligt sparer jeg normalt cirka e  times transporttid om dagen ved at tage toget på arbejde i stedet for min bil. Lige for tiden sparer jeg derudover to timer ekstra ved at arbejde hjemme. Det er tankevækkende.

Desværre tilhører jeg et mindretal, der har en tidsgevinst af at tage kollektiv trafik, men som det har fremgået af Altingets temadebat om sammenhængende rejser, er der nye løsninger på vej, der vil udfordre vores traditionelle opfattelser.

Nogen debattører har fremhævet behovet for traditionel udbygning af infrastrukturen, mens andre har henvist til nye, spændende trafikmidler og teknologi, der binder rejsen mere sømløst sammen. I Dansk Erhverv mener vi, at der er behov for begge dele.

Firkantet sagt er det vejenes tur på det overordnede vejnet, hvor en række projekter står i kø for at blive bygget. Det er faktisk den nemme del. Det kræver "blot" en stor investering over lang tid.

Lov til at være luddovne
I forhold til trafik i og omkring byerne er billedet mere komplekst, og der er kamp om den tilgængelige plads mellem biler, lastbiler, busser, tog, cykler, gående, løbehjul, metroer, BRT'er samt snart kørende droner, enmandsbiler og selvkørende busser.

En stor del af løsningen her er at forbinde køretøjer, signaler og trafikanter i et dynamisk net. Det er ikke længere science fiction.

For eksempel kan transportbranchen i langt højere grad levere om natten i fremtiden. Der er vel ingen, der har noget imod, at vi lister os ind i en stille ellastbil og fylder butikslagrene op i stedet for at køre midt i myldretiden?

I en hektisk hverdag, hvor den svære balance skal findes mellem arbejde og privatliv, har vi faktisk lov til at være luddovne og selv vælge den mest rationelle trafikale løsning. I modsætning til tidligere er de individuelle løsninger ikke længere nødvendigvis i konflikt med hensynet til trængsel og klima.