Bliv abonnent
Annonce
Debat

Dansk Erhverv: Selvkørende biler kan løse problemer i byer og på landet, hvis politikerne tør slippe dem fri

I sidste uge præsenteredes en selvkørende bil ved et arrangement, hvor både teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) og transportminister Thomas Danielsen (V) deltog. 
I sidste uge præsenteredes en selvkørende bil ved et arrangement, hvor både teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) og transportminister Thomas Danielsen (V) deltog. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
1. december 2025 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forestil dig en helt almindelig hverdag i Danmark om få år.

Du træder ud ad døren, og en selvkørende delebil ruller lydløst frem, præcist når du har brug for den.

Trafikken flyder roligt, fordi bilerne koordinerer indbyrdes og kører uden de menneskelige fejl, der i dag ligger bag langt de fleste ulykker. I byerne er der færre biler og mere plads til grønne områder, byliv og brede fortove, fordi flere deler mobilitet frem for at eje den.

I flere europæiske lande er førerløse løsninger allerede rykket ud i almindelig trafik, og internationale erfaringer viser store gevinster for både sikkerhed, drift og tilgængelighed

Teddy Becher
Sekretariatschef i Dansk Erhverv

 

Ældre, mennesker med handicap og borgere uden bil oplever en ny frihed, fordi mobiliteten bliver tilgængelig hele døgnet, uden krav om kørekort.

I landdistrikterne styrker små selvkørende køretøjer den kollektive transport ved at fungere som et fleksibelt supplement, der binder lokalsamfund bedre sammen, hvor de nuværende løsninger ikke altid dækker behovet. Selv vareleveringer foregår mere effektivt og klimavenligt, fordi selvkørende køretøjer kan planlægges efter efterspørgsel frem for faste skemaer. 

Læs også

Moden teknologi

Denne virkelighed er ikke science fiction. Teknologien, der gør selvkørende mobilitet mulig, er moden og afprøvet.

I flere europæiske lande er førerløse løsninger allerede rykket ud i almindelig trafik, og internationale erfaringer viser store gevinster for både sikkerhed, drift og tilgængelighed.

Samtidig står danske aktører som GreenMobility og Holo klar til at bringe teknologien i anvendelse herhjemme, og bilproducenter forventer at levere niveau 4-køretøjer til egentlig drift i Europa allerede fra 2026. 

Det politiske momentum er her. Transportministeren bakker aktivt op, og Folketinget har med årets revision af forsøgsordningen taget et vigtigt første skridt mod mere moderne og realistiske rammer.

Det vidner om en forståelse af, at selvkørende mobilitet kan blive et centralt bidrag til fremtidens transportpolitik og et værdifuldt supplement til de kollektive løsninger, vi allerede har. 

Men de danske regler er stadig indrettet til tests – ikke gearet til kommerciel drift.

Læs også

Lovgivningen mangler

Derfor lancerer Dansk Erhverv nu det politiske udspil Tid til selvkørende mobilitet. Udspillet viser, hvordan vi kan gå fra små pilotprojekter til egentlig kommerciel drift.

Teknologien er klar. Virksomhederne er klar. Borgerne er klar. Nu handler det om, at lovgivningen også bliver det

Teddy Becher
Sekretariatschef i Dansk Erhverv

Det handler om enklere regler, større forudsigelighed og en myndighedsstruktur, der selv kan risikovurdere teknologien på et højt niveau, frem for at pålægge virksomhederne en dyre og langvarig godkendelsesproces. 

Vi står over for et teknologisk gennembrud, der kan forbedre trafiksikkerheden markant, styrke mobiliteten i landdistrikterne, reducere privat bilejerskab og skabe mere bæredygtige og levende byer – samtidig med at det understøtter den kollektive transport og udfylder de huller, hvor dagens løsninger ikke slår til. 

Teknologien er klar. Virksomhederne er klar. Borgerne er klar. Nu handler det om, at lovgivningen også bliver det.

Hvis vi i Danmark handler klogt og hurtigt, kan vi blive et foregangsland for sikker, bæredygtig og intelligent mobilitet – til gavn for hele samfundet. 

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026