Dansk Industri: Vi må ikke overse den brede værdi af kollektiv transport

Fordi kollektiv transport betyder noget ikke bare for arbejdskraftens mobilitet, men også for om familier vil bosætte sig i lokalområdet. Det er ikke nok, at far og mor har en bil, hvis ikke deres børn har friheden til selv at kunne komme til og fra sport, fritidsjob og uddannelse. 

Både unge og ældre er afhængige

DI har netop offentliggjort en analyse udarbejdet af Cowi og Urban Creators. Den beskriver, at den kollektive transport har en større betydning for samfundet, end vi går og tror. 

Hvis man ikke kan køre bil, og bussen ikke går længere, så er der større risiko for, at man bliver mere ensom og mere syg.

Det kan i særlig grad gå ud over de ældre, som får svært ved at leve et aktivt hverdagsliv. Det er en problematik, som Ældresagen genkender alt for godt fra deres lokalforeninger. 

Men der er også unge, som har sværere ved at komme til og fra en uddannelse. DI har dialog med lærlinge, som har oplevet netop manglen på kollektiv transport som en udfordring. Og virksomheder, som har haft svært ved at tiltrække lærlinge, fordi der ikke er muligheder for, at de unge kan komme frem.

Vi skal huske, at mange unge påbegynder en erhvervsuddannelse allerede, når de er 15-16 år gamle.  

Kollektiv transport hænger sammen med jobmuligheder

Professor Mogens Fosgerau har her i Altinget anført, at det er tvivlsomt, om de effekter, som rapporten fra COWI og Urban Creators anfører, findes. 

Det vi siger, er, at forringelserne i den kollektive transport de seneste år har mere vidtgående konsekvenser, end vi går rundt og tror

Hakon Iversen
Direktør, DI Transport og Infrastruktur

Til det er der at sige, at andre udenlandske studier bakker rapportens konklusioner om en bredere samfundsværdi op. Og at andre oplever noget andet.

Hertil kommer, at Landdistrikternes Fællesråd også for nylig har peget på, at nedskæringer i den kollektive transport er med til at affolke provinsbyerne og landdistrikterne, fordi kollektiv transport kan være afgørende for job, uddannelses- og sociale muligheder i livet.

Fosgerau medgiver, at der måske kunne være noget om effekterne i rapporten fra Cowi og Urban Creators, men at disse i så fald er små i forhold til de samlede udgifter til kollektiv transport på over 40 milliarder kroner årligt.

DI mener, at problemet hermed er, at denne modstilling bliver falsk af to årsager.

For det første angår de store udgifter tog og metro og højfrekvente busnet, som naturligt skal udgøre rygraden i den kollektive transport for de mange.

For det andet peger rapporten på mulige årlige gevinster i primært landdistrikterne og mindre byområder ved for eksempel, at ældre bliver mindre ensomme, bruger færre sundhedsydelser, og at unge uden bil får bedre adgang til uddannelse på cirka en milliard kroner.  

Og her kan mobilitetsudfordringen løses af for eksempel relativt billige ekstra busforbindelser.

Fosgerau misforstår problemet 

Endelig anfører Fosgerau i Altinget, at det vil blive meget dyrt at tilbyde landdistrikterne samme kollektive transportbehov som i de store byer. Og det er jo helt rigtigt. Det er der bare ingen, som har foreslået. 

Det vi siger, er, at forringelserne i den kollektive transport de seneste år har mere vidtgående konsekvenser, end vi går rundt og tror.

Og det, som DI’s medlemsvirksomheder siger, er, at nu bør vi stoppe op og gå den anden vej og få den service, som vi kendte fra bare få år siden, tilbage.

Med den nye analyse vil DI sammen med Cowi og Urban Creators inspirere til at se bredere på den samfundsmæssige værdi ved kollektiv transport.

Det er ikke nemme beregninger, og derfor skal der selvfølgelig arbejdes videre for at forstå og kvantificere effekterne yderligere.

På det punkt er jeg helt enig med Fosgerau og håber, at han sammen med andre dygtige forskere, vil bidrage til, at vi får et mere nuanceret billede af den kollektive transports værdi.