Dansk Jernbaneforbund: Afviklingen af Østbanen dræner den regionale udvikling

DEBAT: Transportministeren har i sinde at erstatte toget på Østbanen med BRT-busser, men det vil give en langsommere og markant mindre komfortabel trafikbetjening, større forurening og mere trængsel, skriver Henrik Horup.

Af Henrik Horup
Formand for Dansk Jernbaneforbund

Oppositionen i Danmark beskylder med jævne mellemrum regeringen for nøl.

Den beskyldning vil jeg ikke kaste i hovedet på landets transportminister, når talen falder på Østbanen. Tværtimod virker det faktisk, som om Benny Engelbrecht har forivret sig lidt med en ny undersøgelse om at erstatte toget med BRT-busser (altså lange busser i det gamle jernbanetracé).

Der har kørt tog mellem Køge og Stevns siden 1879. Jernbanen har bundet området sammen med resten af Danmark i over 140 år. Og toget er stadig en yndet transportform. Mere end én million togrejser bliver det til om året – på trods af de kvaler, banen har måttet slås med i de seneste år.

De mennesker, der bor i området, sparer heller ikke på de store ord, når talen falder på banens betydning: Den er ”livsnerven” og ”pulsåren” i lokalsamfundene.

Politisk forsømmelse
Jernbanens skinner er slidte, og man har forsømt at vedligeholde dem. De moderne Linttog, man indkøbte for små ti år siden, er for tunge til banen (de har for højt et akseltryk). Det er ikke rigtigt nogen nyhed. Man har i snart ti år begrænset togenes vægt ved at indsætte store passager-barrierer i togene, der begrænser antallet af mennesker, der kan være ombord – for at få vægten ned.

Men banen slides stadig mere, end den vedligeholdes. Og derfor har man fra december sat farten ned og begrænset antallet af afgange. Hvis man fortsat lader stå til, vil man ikke kunne køre tog på banen i en ikke så fjern fremtid. Noget skal gøres.

Nye skinner anslås at koste mellem 440-660 millioner kroner over 30 år – Region Sjælland er i øjeblikket i gang med at kvalificere prisen på nye skinner. I mellemtiden er transportministeren kommet med en idé: Hvorfor ikke hive skinnerne op, asfaltere tracéet, bygge stationerne om, ændre alle overkørsler og sætte store busser ind på strækningerne? En såkaldt BRT-model.

BRT-modellen er oprindeligt udviklet i Sydamerikas millionbyer. Her er der ikke råd til skinnebåret trafik og slet ikke metro. Et markant billigere alternativ er at dedikere vejstrækninger til busser og give dem prioritet i trafikken. I de seneste år er løsningen også blevet populær uden for Sydamerikas millionbyer. I Aalborg anlægges der i øjeblikket en BRT-løsning i selve byen.

12 kilometer bliver strækningen. Den tager 32 minutter at tilbagelægge, når systemet er færdigt. Den koster +500 millioner at anlægge, og den afløser en række bybusser. Anlægsarbejdet tager omkring fire år. Aalborg Lufthavn skal dog bindes sammen med Aalborg med skinner.

Prioritering uden blik for borgeren
Der findes til gengæld ingen BRT-løsninger i det åbne land på en strækning a la Østbanens 50 kilometer, som kan konkurrere med den nuværende Linttog-topfart på 120 kilometer i timen eller togets komfort.

Det ansvarlige trafikselskab Movia beskriver selv BRT som ”… en miljøvenlig mobilitetsløsning designet til det moderne byliv (…) med de samme fordele som metro og letbane”.

Noget af det tætteste, man kommer på Østbanen, er i Cambridge, hvor man i 2011 omdannede omkring 25 kilometer jernbane til en BRT-busbane. Det kostede mere end 1,5 milliarder kroner at anlægge.

Bussen har i dag en gennemsnitshastighed milevidt fra Østbanens: Det tager mere end en time at køre fra Huntingdon (endestationen) ind til Cambridge. Turen er omkring 25 kilometer. Til sammenligning kan Østbanen kører de 30 kilometer fra Faxe Ladeplads ind til Køge på 33 minutter. Oveni kommer, at bussens komfort slet ikke kan sammenlignes med togets.

BRT er da også primært en prisbillig afløser for en bybus. Det er påfaldende, at vi i Danmark har valgt metro og letbane i København, Odense og Aarhus. Det er dyrere løsninger – men man får også et helt andet transportsystem. Skinner kan bare noget i konkurrence med bilen, hvor bussen må give fortabt. Og skinner skaber byudvikling – modsat busser.

Vi står altså enten over for en klar forringelse af trafikbetjeningen på Østbanen eller et teknologisk nybrud, som ikke før er set andre steder i verden. Et teknologisk nybrud, vi vel at mærke selv skal udvikle. Udviklingen skal ske for færre midler, end en banerenovering vil koste.

Møllesten om halsen
At peger desværre derfor i retning af det første: at en BRT-løsning vil give en langsommere og markant mindre komfortabel trafikbetjening. Sker det, vil det være en møllesten om halsen på den regionale udvikling, og det vil sende flere pendlere over i bilen med større forurening og mere trængsel til følge. Ikke hvad Storkøbenhavn har brug for. Og meget langt fra, hvad den nuværende regering gerne vil være kendt for.

Transportministeren lover ”samme kvalitet” som i dag. Men ministeren skylder svar på, om det er samme kvalitet som her og nu, hvor hastigheden er sat ned og antallet af afgange reduceret. Eller om det er samme kvalitet, som banen burde byde, hvad angår hastighed, komfort og afgange, hvis skinnerne ikke var nedslidte.

Transportministeren skylder også at pege på en BRT-løsning i den virkelige verden, der kører på en strækning a la Østbanens, og som faktisk kan konkurrere med toget.

Men først og fremmest så skylder transportministeren en god løsning for borgerne på Stevns. En løsning, der bidrager til mindre trængsel i hovedstaden, og som trækker Danmark i en grønnere retning. Lad os få det sat på skinner.

Forrige artikel Speditører: Skræmmekampagne har ført til aftale om cabotagekørsel Speditører: Skræmmekampagne har ført til aftale om cabotagekørsel Næste artikel Godschauffør: Vis os lønsedlerne for chauffører på gule overenskomster Godschauffør: Vis os lønsedlerne for chauffører på gule overenskomster
Regeringen indfører krav om mundbind i Aarhus

Regeringen indfører krav om mundbind i Aarhus

CORONASMITTE: Der indføres nu et krav om at bære mundbind i al offentlig transport i landets andenstørste by. Derudover opfordres aarhusianerne blandt andet at arbejde hjemmefra.