Dansk Luftfart: Flyselskaber straffes for at varetage sikkerheden

DEBAT: EU-regler, der skal beskytte flypassagerernes rettigheder, gør det muligt at straffe luftfartselskaberne for at tage hensyn til flyvesikkerheden. Det burde ikke være muligt, mener Per Henriksen, chefkonsulent i Dansk Luftfart.

Flypassagerers forbrugerrettigheder skal ikke veje tungere end flyvesikkerheden, skriver Per Henriksen, chefkonsulent i Dansk Luftfart.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Henriksen
Chefkonsulent, Brancheforeningen Dansk Luftfart

Luftfart er verdens sikreste transportform. Og det skal den fortsat være.

Luftfartsvirksomhedernes høje sikkerhedsniveau skyldes ikke mindst en stærk og proportional lovgivning, funderet i International Civil Aviation Organisation (ICAO) , nationalt og i de seneste årtier – i EU-regi. Men høj sikkerhed er ikke en given ting. Der skal hele tiden arbejdes målrettet og seriøst. Netop derfor er det nødvendigt at være på vagt, når andre hensyn modarbejder de overordnede sikkerhedsmålsætninger.

Vi er bekymrede for, at en sådan uheldig sammenhæng er ved at udvikle sig i anvendelsen af EU-forordning 261/2004 om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og aflysning mv., altså den såkaldte Care-forordning.

Fakta

Transportdebatten på Altinget : transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget : transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Transportdebatten vil i den kommende tid sætte fokus på den nyvalgte transportkommissær Violeta Bulc, og hvilke områder hun skal prioritere i sin nye stilling som kommissær.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Straffekultur modarbejder sikkerheden
Kan det nu passe, at regler om forbrugerbeskyttelse kan have betydning for luftfartssikkerheden? I hvert fald er der skabt en økonomisk straffestruktur, der i sin natur modarbejder sikkerhedshensynet. Lad os illustrere det med et eksempel fra den virkelige verden:

Et passagerfly er under indflyvning til en lufthavn i et europæisk land. Tårnet melder til piloten, at der er risiko for akvaplaning ved landing, fordi det helt usædvanligt regner kraftigt. Landingen forløber sikkert, til tiden, og snart er man klar til ombordstigning for returflyvningen tilbage til hjemlandet. Ved sikkerhedsinspektionen inden afgang ser man tegn på, at flyets dæk har ”kogt” ved kontakten med akvaplaningen. Det er et fænomen, der undertiden finder sted i den specielle akvaplaning-situation.

Der er skabt en økonomisk straffestruktur, der i sin natur modarbejder sikkerhedshensynet.
Per Henriksen
Chefkonsulent i Dansk Luftfart

Fænomenet har den bagside, at dækkene kan have taget skade, og dermed indebærer et potentielt sikkerhedsproblem ved fortsat brug. Sandsynligheden er ikke stor, men kaptajnen løber ingen risiko, og beslutter at alle dæk må skiftes. Det betyder, at flyets afgang forsinkes en del, og da der også skal fremskaffes et komplet sæt reservehjul, bliver den samlede forsinkelse på mere end fem timer.

Juridisk tovtrækkeri
Kaptajnen har taget en beslutning styret af sikkerhedshensynet. Sådan skal det være. Men beslutningen åbner også for et efterfølgende tovtrækkeri, om passagererne i henhold til forordningen er berettiget til økonomisk kompensation (udover forplejning, evt. ombookning eller refusion af billetten).

Det afgøres af, om dækproblemet kan tilskrives såkaldt ”usædvanlige omstændigheder”, som luftfartsselskabet ikke med rimelighed kunne have imødegået. I eksemplet vil luftfartsselskabet henvise til ”usædvanlige omstændigheder”, mens de såkaldte ”no cure-no pay”-firmaer, der har øjnet en lukrativ forretningsmodel i forordningens meget attraktive kompensationer, sandsynligvis vil argumentere for, at argumentet om ”usædvanlige omstændigheder” er noget irrelevant.

Hvis ”no cure-no pay”-firmaerne får medhold, skal luftfartsselskabet betale en kompensation på 600 euro per passager, eller totalt ca. 800.000 kroner, hvis der var tale om en fuld Airbus 320. Hvis vi nu forudsætter, at passagererne i gennemsnit har betalt 250 euro for billetten, er der reelt tale om, at luftfartsselskabet får en straf på 350 euro per billet for at handle sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

EU-Kommission skal tage affære
Det er efter vores opfattelse helt uholdbart og lever ikke op til det proportionalitetsprincip, der er grundlæggende i EU’s lovgivningsprocesser. Sikkerhedshensyn må ikke mødes af straffeforanstaltninger.

Forordningen er for tiden under revision. Spørgsmålet om kompensationernes størrelse har ikke hidtil været et større emne. Men den potentielle virkning af den negative incitaments- og straffestruktur, der er skabt, må gøres til et centralt emne i processen. Vi skal opfordre den nye EU-kommission og de nye danske MEP’ere til at tage aktion.

Vi er glade for, at Regeringen er opmærksom på problematikken. I et rammenotat, der behandler Kommissionens forslag til revision af forordningen, skriver man nemlig: ”Regeringen finder det vigtigt at indrette reglerne for flypassagerernes rettigheder på en måde, så der både tages hensyn til at sikre passagerernes rettigheder på den ene side og til luftfartsindustriens omkostninger på den anden side. I denne afvejning er det afgørende, at hensynet til flyvesikkerheden ikke sættes over styr.”

Politik har aldrig været vigtigere