Danske Rederier: Vi er langt fra Brexit-målstregen

DEBAT: Danske skibe er et vigtigt led i den flydende bro mellem kontinentet og Storbritannien, og en Brexit-aftale er vigtig for søfarten, Danmarks største eksporterhverv, skriver Jacob K. Clasen fra Danske Rederier.

Af Jacob K. Clasen
Direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier

Kort før jul kunne stats- og regeringschefer fra EU-27 og Storbritannien foran rullende kameraer fortælle, at man var nået til enighed om de første Brexit-aftaler. Man kunne næsten høre sukket af lettelse hele vejen her til Danmark, for det drejede sig om de svære spørgsmål om Nordirlands forbindelse til Irland, skilsmisseregningen og borgernes fremtidige rettigheder.

Det er vigtige og afgørende aftaler, men desværre kun første etape i et langt cykelløb. Der resterer mange etaper, før vi kan skimte målstregen, vanskelige stigninger forude og tilmed kun kort tid til at nå i mål.

Brug for forudsigelige rammer
Det er meget svært for erhvervslivet at se fordele ved Brexit. Ret beset, så handler det om at mindske skaderne, og her er det afgørende, at Brexit gennemføres med klare og forudsigelige rammer. Tag bare søfarten, hvor Storbritannien står som de danske rederiers største marked i EU.

Danske skibe er et vigtigt led i den flydende bro mellem kontinentet og Storbritannien. Danske skibe sejler containere fra hele verden til havne i UK – hvor af nogle omlastes og fortsætter til EU-27-lande – og i det hele taget bliver Storbritanniens internationale handel i betydelig grad håndteret af danske rederier. Læg dertil, at maritim service til Storbritanniens store offshore vind- og olie/gas-sektor er et milliardmarked for danske rederier. Derfor er en aftale vigtig for Danmarks største eksporterhverv, søfarten.

I dag sikrer EU-regler smidig toldbehandling af de mere end fire millioner lastbiler, der årligt flyttes på de flydende broer over kanalen. Samtidig betyder reglerne om fri og fair konkurrence, at danske rederier har en rimelig chance for at vinde ordrer i konkurrence med engelske rederier på britisk sokkelområde. Det er bare to eksempler på centrale regelsæt, som vi håber fortsat findes efter Brexit den 29. marts 2019. Men vi ved det ikke.

Rederiernes planlægning rækker typisk flere år frem, for det er store og dyre skibe, der flyttes rundt på verdenshavene. Et reguleringsmæssigt status quo er urealistisk, så der er brug for hurtigst muligt at få klarhed over de kommende procedurer og regler, som rederierne så skal indstille sig på. Uret tikker, og målet er, at forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU er afsluttet i oktober 2018 for at give tid til godkendelse i alle EU’s medlemslande og i UK selv inden midnat 29. marts 2019.

Den hårdeste stigning
Langt størstedelen af varehandelen mellem EU og Storbritannien fragtes til søs. Derfor er vi fra rederiernes side naturligvis interesseret i, at de nuværende transportkæder ikke sander til i nyt bureaukrati efter Brexit.

For godt nok er vi fortsat et stykke fra at skabe et gnidningsfrit indre marked til søs, som man kender det fra landevejstransporten. Men ikke desto mindre er sejlads mellem havne i to EU-lande nemmere og havneanløbene hurtigere, end når man sejler fra EU til et tredjeland.

Det skyldes EU's toldunion, det fælles toldkodeks, meldepligtsdirektivet og flere andre regler, der har til formål at få varerne hurtigst muligt ud af skibene, gennem havnene og ud til forbrugerne.

Theresa May har sagt, at Storbritannien skal forlade toldunionen, men hun ønsker samtidig at stimulere handelen mellem kontinentet og de britiske øer mest muligt. De to ønsker stritter i hver sin retning – og som erhvervsliv kigger vi utålmodigt mod forhandlerne i Bruxelles. For hvordan kan man fastholde den smidige handel, hvis UK ikke vil følge de regler for det Indre Marked, som EU lægger så stor vægt på?

Det bliver helt afgørende med fornuftige procedurer, så vi undgår, at trailere og containere hober sig op i de havne, der tilmed er bygget til at sende godset umiddelbart videre. Der er således ikke en gang fysisk plads til at opbevare godset i længere tid, hvis toldbehandlingen bliver langsommelig. Her har Danmark en klar national interesse i, at der bliver smidige procedurer.

Vejen mod målet
Forhandlerne skal allerede i løbet af 2018 blive enige om betingelserne for Storbritanniens udtræden og en kommende overgangsordning. Først herefter kan realitetsforhandlingerne om de fremtidige, permanente regler gå i gang. Opfordringen fra os i erhvervslivet er klart, at de to ting kobles, sådan at hovedlinjerne og så mange detaljer som muligt om det fremtidige forhold fastlægges og meldes ud, samtidig med at Brexit bliver en realitet. 

Alternativt fastholdes transporterhvervet og erhvervslivet generelt set i et vakuum, hvor vi ikke ved, hvad vi skal planlægge efter. Skal vi tilbringe flere år på opløbsstrækningen, bliver der ikke foretaget de nødvendige nye investeringer. Det vil forværre de negative økonomiske effekter af Brexit til skade for alle parter.

Forrige artikel Uddannelsesaktører: Mobilitet har stor betydning for uddannelsesvalg Uddannelsesaktører: Mobilitet har stor betydning for uddannelsesvalg Næste artikel VedvarendeEnergi: Sæt gang i omstillingen med en grøn afgiftsreform VedvarendeEnergi: Sæt gang i omstillingen med en grøn afgiftsreform