DI: Her er seks forslag, der kan gøre infrastrukturplanen mere grøn

Regeringens infrastrukturplan er blevet kritiseret for ikke at tage højde for klimaet.

Investeringer i infrastruktur sker for at sikre bedre mobilitet, øget fremmekommelighed og vækst. Og det skal ske samtidig med, at vi foretager en grøn omstilling af transporten, der reducerer CO2-udledningen.

De to er ikke hinandens modsætninger. Man kan godt have både grøn transport og en velfungerende infrastruktur i form af veje, jernbaner, busser og cykelstier.

En infrastrukturplan, der rummer investeringer i bedre adgangsforhold til banegodsterminaler, havne og lufthavne, klimavenlig asfalt, kollektive trafikforbindelser, busser på alternative drivmidler og batteritog, cykelstier og ladestandere, er i sig selv et væsentligt bidrag til grøn transport.

Men hvis politikerne ønsker at dreje investeringsplanen i en endnu grønnere retning, så kommer vi her med seks forslag.

Vi håber på et bredt politisk flertal bag en infrastrukturplan, der løfter investeringerne i infrastruktur og mobilitet, samtidigt med at det er endnu en trædesten på vejen mod mere grøn transport.

Troels Ranis, Michael Svane og Thomas Møller Sørensen
Branchedirektører, DI

1: Klimatilskud til køb af lastbiler
Det skal være mere attraktivt at købe en lastbil på alternative drivmidler som el, brint eller biogas. Omlægningen af registreringsafgiften sidste år gjorde grønne biler mere attraktive - men ikke de grønne lastbiler. Lastbiler på alternative drivmidler er markant dyrere end almindelige dieseldrevne lastbiler.

I Tyskland giver man derfor et klimatilskud til køb af lastbiler på alternative drivmidler, hvilket betyder, at de grønne lastbiler ryger til Tyskland i stedet for til Danmark.

For at fremskynde en grøn omstilling af lastbilstransporten i Danmark foreslår vi, at der bliver afsat 1 milliarder kroner frem mod 2030 til klimatilskud til køb af lastbiler.

Vi har med tilfredshed noteret, at det også er et forslag fra landtransportens klimapartnerskab, og at den grønne tænketank Concito har luftet lignende tanker.

2: Støjsvag varelevering fra klokken 06:00
Transporten skal være mere energieffektiv. Den kollektive transport i form af busser og tog er et energieffektivt alternativ til personbiler. Det gælder ikke mindst for pendlerne til og fra de større byer.

Selvom vi får flere og flere grønne biler på vejene i Danmark, er tog og busser fortsat mere energieffektive, og derudover kan de være med til at reducere trængsel. 

Det er også muligt at gøre vareleveringerne mere energieffektive ved at øge leveringerne uden for myldretiden. Langt de fleste byer har støjregler, der forbyder vareleveringer til for eksempel supermarkeder før klokken 7.00. For at få frisk mælk og brød, når butikkerne åbner klokken 8.00, skal alle lastbiler køre midt i myldretiden.

Det betyder, at chaufføren kan nå færre stop på sin rute, og antallet af lastbiler i byerne er større end nødvendigt. Det kan gøres mere energieffektivt ved levering klokken 6.00 eller endnu tidligere med støjsvagt materiel.

3: Støtte til luftfartens klimafond
En grønnere infrastrukturplan bør understøtte adgangen til alternative drivmidler.

Det gælder ikke mindst om at sikre politisk opbakning til luftfartens klimafond, som foreslået af klimapartnerskabet for luftfart, der skal sikre bæredygtige flybrændstoffer.

Den største reduktion i CO2-udledningen fra transport kommer i øjeblikket fra brugen af biobrændstof, med de rette incitamenter er det muligt at få bæredygtige biobrændstoffer endnu mere i spil.

Troels Ranis, Michael Svane og Thomas Møller Sørensen
Branchedirektører, DI

4: Bring bæredygtige biobrændstoffer i spil med ladestandere
For det fjerde skal vi have intelligente principper for udrulning af ladestandere. Vi er enige med Eldrup-kommissionen i, at det primært bør ske på kommerciel basis.

Opsætningen af ladestandere i det offentlige rum, på rastepladser, parkeringspladser med videre bør følges af krav om fri roaming gennem en fælles betalingsplatform, så det er lige så nemt for bilister at tanke strøm som at tanke benzin.

Samtidig er det fornuftigt, at regeringen i sit udspil har afsat en pulje på 500 millioner kroner til opsætning af lynladere langs statsvejene.

Her bør tilskuddet i forhold til selve ladestanderen være teknologineutralt, og det bør overvejes at differentiere tilskuddet i forhold til geografisk placering, så vi sikrer, at det bliver attraktivt at opsætte ladestandere over hele landet.

I forbindelse med udrulning af ladestandere bør vi også indtænke infrastruktur til tankning af andre alternative drivmidler til transport – for eksempel brint og biogas.

Den største reduktion i CO2-udledningen fra transport kommer i øjeblikket fra brugen af biobrændstof, med de rette incitamenter er det muligt at få bæredygtige biobrændstoffer endnu mere i spil.

5: Netselskaber skal kunne opkræve grønt tillæg
For det femte oplever en række bilforhandlere og transportvirksomheder, der vil opsætte ladestandere, at store udgifter til opgradering af elnettet er en barriere for det grønne valg.

Hvis du har en transportvirksomhed med for eksempel 20 lastbiler, der skal oplade om natten, så de er klar til at levere varer næste morgen, kræver det store investeringer i opgraderinger af elnettet.

Derfor bør vi sikre os, at der bliver taget højde for denne udfordring ved at give netselskaberne lov til at opkræve et grønt tillæg.

6: Indfør krav om reduktion af CO2-udledning i infrastrukturprojekter
Og endelig, for det sjette, bør infrastrukturaftalen også indeholde krav om CO2-reduktioner ved anlæg af infrastruktur. Alliancen for bæredygtig infrastruktur, hvor også DI indgår, har peget på denne vej, ligesom der er udviklet et værktøj til beregning af CO2 i forbindelse med infrastrukturprojekter – InfraLCA.

Der er et betydeligt reduktionspotentiale ved at inddrage CO2-aftrykket fra anlægsfasen.

Vi håber på et bredt politisk flertal bag en infrastrukturplan, der løfter investeringerne i infrastruktur og mobilitet, samtidigt med at det er endnu en trædesten på vejen mod mere grøn transport.