Debat

Samkørselstjeneste: Biler er løsningen på problemet med biler

Ved at integrere samkørsel i den kollektive transport kan vi reducere CO2-udslip og skabe større mobilitet, skriver Kasper Dam Mikkelsen.

I de store byer skaber bilerne trængsel, og i
landdistrikterne kører busserne så sjældent, at alle er nødt til at have deres
egen bil. Mere samkørsel kan løse problemerne, skriver Kasper Dam
Mikkelsen
I de store byer skaber bilerne trængsel, og i landdistrikterne kører busserne så sjældent, at alle er nødt til at have deres egen bil. Mere samkørsel kan løse problemerne, skriver Kasper Dam MikkelsenFoto: NaboGO
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De seneste år har danskerne købt flere og flere biler, og det belaster klimaet, vejene, luften og privatøkonomien. Vi kender alle billederne af svær køkørsel ved de store byer.

Vender vi derimod blikket mod landdistrikterne, får problemet omvendt fortegn – her er god plads på vejene, men folk mangler mobilitet. Det er svært at komme rundt i hverdagen, så mange familier ser sig nødsaget til at have to eller tre biler.

Temadebat

Hvordan skaber vi sammenhængende rejser?
Stigende pendlertal skaber behov for at øge transportmulighederne.

Men eftersom at udbygninger koster – også på klimakontoen – vil aktører benytte den nuværende kapacitet bedst muligt og udnytte de tomme sæder i biler, busser eller toge – og helst i sammenhæng med cykelture.

Det stiller krav til et sammenhængende, bæredygtigt transportsystem, hvor hovednettet ikke alene består af veje, jernbaner og broer, men også af cykelstier, stationer og knudepunkter, som kobler samkørsel, mikromobilitet og cykelture sammen.

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat vil komme med bud på, hvordan de vil gøre rejsen lettere og mere fleksibel for pendlerne.

Hvordan udnytter vi de tomme sæder i bilerne, hvordan får vi flere til at tage cyklen til toget, og hvordan kommer pendlerne videre fra deres endestation til deres destination? Og giver mere fleksible rejser samfundsøkonomiske besparelser – eller er det grøn snak?

Her er deltagerne:

  • Anna Thormann Boesen, programleder for bæredygtig mobilitet, Gate 21
  • Benny Engelbrecht (S), transportminister og medlem af Folketinget
  • Hans-Henrik T. Ohlsen, formand, Danske Delebiler
  • Kasper Dam Mikkelsen, direktør for partnerskaber, Nabogo
  • Kirsten Jensen (S), bestyrelsesformand i Movia og borgmester i Hillerød Kommune
  • Klaus Bondam, direktør, Cyklistforbundet 
  • Kristian Agerbo, global direktør for politik og byudvikling, Voi
  • Kristian Pihl Lorentzen (V), transportordfører og medlem af Folketinget
  • Matias Møl Dalsgaard, direktør, Gomore
  • Sophie Hæstorp Andersen (S), formand, Region Hovedstaden
  • Stephanie Lose (V), formand, Region Syddanmark
  • Susanne Krawack, seniorkonsulent for transport og mobilitet, Concito
  • Thomas Møller Thomsen, direktør, FDM.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men hvad nu, hvis man i landområderne ligesom i hovedstadsområdet havde afgang hvert femte minut til de lokale centerbyer, erhvervsområder, uddannelsesinstitutioner og knudepunkter?

Hvis alternativet til kørsel i egen bil var så attraktivt, ville mange selvfølgelig undlade besværet og udgifterne ved at eje bilerne. Resultatet bliver et stort fald i CO2-udledning og i antallet af biler på vejene. Og det bliver langt mere attraktivt for danskerne at bo i mindre lokalsamfund uden for byerne.

Naturligvis skal ingen piskes til at stille bilen – der skal spandevis af gulerødder på bordet i form af moderne kollektiv transport, herunder særligt samkørsel på landet.

Biler som mikrobusser
Er det en utopi? Økonomisk er det ikke attraktivt at tilbyde femminutters afgange uden for de store byer med traditionelle busser, flextaxi eller tog. Det vil være for dyrt.

Men ved at betragte alle biler på vejene som små "mikrobusser," der har en køreplan med faste opsamlingssteder, og ved at integrere disse i den kollektive transport – både teknisk og prismæssigt – kan vi skabe et meget fintmasket mobilitetsnet, hvor bilerne agerer tilbringere til busser og tog.

Mikrobusserne bliver den bro, som forbinder privatpersoner med kollektiv transport. På den måde gør vi det eksisterende hovednet for kollektiv transport stærkere, og vi skaber langt mere mobilitet til borgerne uden for de store byer.

Erfaringer fra vores lanceringer viser, at dette ikke blot er et tænkt scenarie, men en reel mulighed. Rigtigt mange danskere er villige til at åbne døren til deres bil og udbyde de tomme sæder. Det skal blot være let og må ikke kræve omveje.

Rigtigt mange danskere er villige til at åbne døren til deres bil og udbyde de tomme sæder. Det skal blot være let og må ikke kræve omveje

Kasper Dam Mikkelsen
Direktør for partnerskaber, Nabogo

På landet er der særlig stor vilje til at udbyde lift og dermed hjælpe lokalsamfundet. Som en af vores samarbejdspartnere i et landsbyforum, Tove Marquardsen, siger:

"Vi mangler et fællesskab, der kan få flere til at tage ansvar for hinanden. I dag er det ofte de samme mennesker, som kører de ældre til lægen og andre ærinder. Med Nabogo kan vi arrangere samkørsel på tværs af fællesskaber – men man kan også nøjes med at køre med dem, som man kender i forvejen, hvis det er det, son man er tryggest ved".

Alternativ til busdrift
Der eksisterer dog faldgruber, hvor samkørsel bliver en konkurrent til kollektiv transport.

Hvis politikerne som i Frankrig vælger at tillade højere skattefri indtjening til alle bilister i samkørsel, også de, der kører parallelt med hovednettet, risikerer man at flytte passagerer fra bus og tog til biler. Og så er vi tilbage ved problemet med trængsel og CO2-udledning.

Vi mener, at de politiske rammer for at integrere samkørsel i den kollektive transport på en måde, som skaber flere passagerer, allerede er til stede.

Samfundsmæssigt kan det dog være interessant at yde et særligt tilskud til samkørsel der, hvor det er sværest økonomisk at drive busdrift.

Læs også

Samtidig er det vigtigt at handle hurtigt. Regioner, kommuner og trafikselskaber kan med fordel anvende den nye transportadfærd under pandemien som en anledning til at styrke det samlede mobilitetstilbud til borgerne.

Vi har teknologien, den private og den offentlige sektor er med på vognen, og brugerne er der. Så når samfundet er vaccineret, skal vi alle være klar til at handle på en grøn genstart og gøre samkørsel og kollektiv transport til en naturlig del af den nye normal.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00