DTL: Blå trafikplan løser ikke fremtidens trængselsproblemer

DEBAT: Det minder om kejserens nye klæder, når regeringens infrastrukturplan præsenteres med pomp og pragt uden at forebygge fremtidens trafikpropper, skriver administrerende direktør Erik Østergaard.

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL – Danske Vognmænd

Så kom den da endelig – aftalen. Masterplanen over alle planer, der én gang for alle skulle sætte punktum for ævl og kævl, om at regeringen og dens ligesindede ikke gør noget ved infrastrukturen. Den fodslæbende taktik er slut. Tavsheden forduftet. I næste uge må vi se at komme i gang!

For nu er det alvor, hvilket da også blev signaleret ved tilstedeværelsen af regeringens top under lanceringen af planen i sidste uge: landets erhvervsminister, finansminister, transportminister samt støttepartiet DF's finansordfører og transportordfører.

113 milliarder gode danske kroner. Værsgo. Og her skal de bruges. Wham bam thank you ma’am.

Tiltrængte forbedringer af vejnettet
Og det er en god plan. Det er faktisk en fremragende plan, der med mild hånd drysser nyanlæg og vedligeholdelse ud over landet fra Gedser (læs Rødby) til Skagen. Jeg er ganske sikker på, at mangt en dansk vognmand i lokalområderne vil nikke anerkendende til lige netop det vejstykke, som de beriges med statslige midler.

For vognmændene, der slider vejene tyndt hver evige eneste dag for at bidrage til velfærdssamfundet, har i forvejen ikke for gode betingelser hvad angår vejkvaliteten på strækningerne og i øvrigt trængsel omkring de større knudepunkter.

Om en omfartsvej eventuelt måtte være med i planen på grund af en transportordførers lokallobbyisme bekymrer sådan set ikke vognmændene. Det er en sag for kommentatorer og analytikere på Borgen og i TV.

Nej, vores vognmænd, der kører alt fra varebiler til toakslede distributionsbiler, fireakslede entreprenørbiler, seksakslede sættevognstog, syvakslede påhængsvognstog og kærretog samt de otteakslede modulvogntog på 25,25 meter, lægger vægt på, at vejene og anlæggene er bygget til disse køretøjer, og at fremførslen af det meget gods kan foregå stabilt og driftssikkert.

Det får de til dels med planen.

Stadig udsigt til trængsel
Jeg kan dog ikke lade være med lige at kigge de ti år tilbage, hvor jeg sad med i den daværende borgerlige regerings infrastrukturkommission, og hvor alarmklokkerne allerede ringede lystigt. Her forventede forskerne en vækst i efterspørgslen efter trafik på statsvejnettet på cirka 70 procent i perioden frem til 2030.

Hvor der i 2005 blev kørt cirka 18,7 milliarder kilometer, forventes efterspørgslen i 2030 at ligge på omkring 32,1 milliarder kilometer. Stigningen i trafikken ville svare til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,2 procent.

Sammenlignet med historiske tal var dette forholdsvist lavt, men på strækninger, hvor der var begyndende problemer for trafikafviklingen, betød en mindre stigning i trafikken større problemer for den samlede trafik.

Fremskrivningerne for 2030 viste i 2008, at de største udfordringer for trafikafviklingen forventes at finde sted i hovedstadsområdet, i Østjylland og på Vestfyn.

Hov, er der noget, vi kan genkende? Ifølge landstrafikmodellen vil der i 2030 være 12 procent mere vejgodstrafik, 16 procent mere persontrafik og 61 procent mere tid i trængsel i forhold til 2015.

Og så var der Trængselskommissionen i 2013, som jeg også sad med i. Her konkluderede man også, at udviklingstendenserne ville afspejles i den fremskrevne transportudvikling.

Kejserens nye klæder
Den overordnede efterspørgsel på transport i hovedstadsområdet forventedes således at stige væsentligt i fremtiden, selv hvis transportsystemet ikke udbygges, hvilket ville føre til stigende trængsel. Målt i antal af ture forventede man, at trafikken samlet set ville stige med cirka otte procent i perioden 2012–2025.

Man kan derfor spørge sig selv, om ikke vi står i en situation, hvor infrastrukturaftalen er blevet en slags udgave af kejserens nye klæder, der her i valgåret både er tiltænkt – og faktisk er lykkedes med – at henrykke mange med dens pomp og pragt. Men hvor nogle af os, belært af historien, samtidig må konstatere, at klæderne stadig fattes.

Det bliver interessant at følge udviklingen med det efterslæb, der er oparbejdet. Den alvorlige side af sagen er, at trafikanterne ikke blot står på sidelinjen. De sidder midt i køen.

Forrige artikel Ingeniører: Infrastrukturplan mangler fokus på moblitet Ingeniører: Infrastrukturplan mangler fokus på moblitet Næste artikel Ole Birk: Socialdemokratiet sløser om sig med luftige trafikløfter Ole Birk: Socialdemokratiet sløser om sig med luftige trafikløfter