EU-domstol underkender dansk milliardstøtte til SAS. Et potentielt dødsstød til selskabet, mener analytiker

Dansk og svensk statsstøtte til SAS under coronakrisen på omkring syv milliarder kroner var ulovlig, fastslår EU-Domstolen. Hvis pengene skal betales tilbage, kan det blive flyselskabets endeligt, vurderer analytiker. 

Det kriseramte SAS modtog uretmæssigt i alt syv milliarder kroner fra den danske og svenske stat i 2020. 
Det kriseramte SAS modtog uretmæssigt i alt syv milliarder kroner fra den danske og svenske stat i 2020. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Daniel Bue LauritzenChristoffer Lund-Hansen

Det kan få fatale konsekvenser for det statsejede flyselskab SAS, at EU-Domstolen onsdag kendte den milliardstøtte til selskabet, som den danske og svenske stat sprøjtede i virksomheden under coronakrisen, ulovlig.

Det vurderer Jacob Pedersen, aktieanalytiker hos Sydbank.

“Spørgsmålet er, om de skal betale pengene tilbage. Det ved vi ikke endnu. Men SAS har ikke 11 milliarder svenske kroner at betale tilbage,” siger han.

Med dagens afgørelse underkender EU-Domstolen Europa-Kommissionens oprindelige godkendelse af statsstøtten fra den danske og svenske stat, der samlet løber op i cirka 11 milliarder svenske kroner svarende til syv milliarder danske kroner.

Europa-Kommissionen kan nu justere sin oprindelige vurdering af sagen eller anke afgørelsen til EU-Domstolen, hvis Kommissionen ikke er enig i dommen.

Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager er ærgerlig over sagens udvikling, men hun er endnu ikke klar til at fortælle nærmere om sine overvejelser. 

“Det er klart, at vi troede, at vi ville kunne vinde sagerne. Det er højprioritet for os at forholde os til dommen, men vi er nødt til at læse den først, så vi kan ikke sige mere,” siger hun.

Læs også

Kan blive dødsstødet

I den nye afgørelse lægger EU-Domstolen blandt andet vægt på, at der ikke har været en plan for, hvordan kapitaltilførslen skulle finde tilbage til de danske og svenske statskasser.

SAS afviger også fra flere af flyselskabets konkurrenter ved ikke at have tilbagebetalt de støttebeløb, der blev givet under coronakrisen. Lufthansa, der også onsdag fik underkendt støtte fra den tyske stat på seks milliarder euro, har således allerede betalt pengene tilbage.

Men for SAS vedkommende forholder det sig omvendt.

Selskabet ligger aktuelt under konkursbeskyttelse, og den danske stat har efter kapitalindsprøjtningen i 2020 erklæret, at den under visse forudsætninger ønsker at øge sin ejerandel i SAS yderligere fra knap 22 procent i dag til op imod 30 procent.

Statens investering er en central del af redningsplanen for det kriseramte flyselskab, men domstolens afgørelsen sår tvivl om, hvorvidt ny statsstøtte overhovedet er en mulighed, fortæller Jacob Pedersen.

“Der er en risiko for, at det også vil blive betragtet som ulovlig statsstøtte, hvis der ikke bliver lavet en køreplan for, hvordan pengene skal kunne tilbagebetales, så staten kan neddrosle sit engagement igen,” siger Jacob Pedersen.

Læs også

Et lysere scenarie

Hvis SAS ender med at skulle betale pengene tilbage, og hvis dommen samtidig blokerer for nye statslige kapitalindsprøjtninger, kan det i sidste ende føre til selskabets endeligt, vurderer Jacob Pedersen.

“SAS har ikke 11 milliarder svenske kroner at betale tilbage af. Man må spørge, om Apollo (amerikansk kapitalfond, red.), som står til at blive ny storaktionær, har samme lyst til at fortsætte festen, hvis der kommer en regning på 11 milliarder svenske kroner, når konkursbeskyttelsen er overstået,” siger han.

Det er dog ifølge analytikeren ikke sikkert, at det ender så galt. 

Onsdagens dom er den umiddelbare afgørelse af en klagesag fra det britiske flyselskab Ryanair, og i Jacob Pedersens mest optimistiske tolkning af afgørelsens betydning, kan SAS håbe på, at dommen blot betyder, at selskabet skal betale for Ryanairs omkostninger i forbindelse med sagen. 

Kan man forestille sig, at Ryanair stiller sig tilfreds med det?

“Det kommer an på, hvad Ryanair ønsker at bruge af tid og penge på det her. Jeg er ikke overbevist om, at Ryanair vil synes, at det er tilstrækkeligt, men det ved jeg jo ikke,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00